Et israelsk angreb på Bekaa-dalen i det vestlige Libanon har i nat kostet mindst 60 mennesker livet. Det oplyser det libanesiske sundhedsministerium ifølge BBC.
Yderligere 58 blev såret, da i alt 16 mål i Baalbek-regionen blev ramt. Ifølge regionens guvernør, er nattens angreb det mest alvorlige, siden Israel intensiverede angrebene på Libanon for fem uger siden. Alene i byen Al-Allaq blev 16 – alle fra samme familie – dræbt.
Ifølge sundhedsmyndighederne er 2.700 mennesker blevet dræbt og over 12.000 såret, siden Israel invaderede det sydlige Libanon og øgede antallet af luftangreb.
AP skriver, at blandt andre kristne libanesere bliver stadig mere skeptiske overfor at modtage og hjælpe især shiamuslimske internt fordrevne fra syd, fordi deres eventuelle bånd til Hizbollah øger risikoen for nye angreb.
Ifølge Reuters meddelte Hizbollah her til morgen, at de har udpeget Naim Qassem til at efterfølge deres leder gennem 30 år, Hassan Nasrallah, som israelerne dræbte i sidste måned.
Den nu 71-årige Qassem har været nummer to i Hizbollah siden 1991, og har fungeret som talsmand. For et par uger siden sagde han på TV, at den væbnede militsgruppe aktivt arbejdede for at opnå en våbenhvile med Israel uafhængigt af, hvad der foregår i Gaza.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her