Pia Juul død

Jeg drømmer om en havørn. Pia Juul er død

i Bøger/Mindeord af
MINDEORD // LITTERATUR – Forfatteren Pia Juul er død efter kort tids sygdom, 58 år. Hun udgav omkring 20 bøger, hvoraf halvdelen er digte og resten børnebøger, noveller og romaner. Hun modtog et stort antal hæderspriser for sit forfatterskab og havde Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, ligesom hun sad i Det Danske Akademi. POV’s litteraturredaktør har skrevet mindeord om Pia Juul.

Pia Juuls forfatterskab er kendt udenfor landets grænser, ikke mindst for romanen Mordet på Halland, der er oversat til adskillige sprog, bl.a. engelsk og udkom i flere udgaver.

Man kunne undre sig over, at en litterær forfatter som Pia Juul kaster sig over krimigenren (med få undtagelser er det oftest lidt mindre litterært profilerede skribenter, der gør det).

Pia Juuls sproglige sansninger har en fuldstændigt skarp karakter, hvor man fornemmer, hvordan hun er i kontakt med et felt mellem ordet og det, det betegner, der er rystende stærk

Men der er på en sær og karakteristisk måde ikke ret langt til krimigenren fra eksempelvis mange af Pias Juuls digte. Der er i det hele taget ikke ret langt til nogen genre fra de fleste af Pia Juuls litterære udsagn, og deri ligger måske vejen til forståelsen af, hvorfor hendes tekster altid gør så kontant og stærkt et indtryk.

Pia Juuls sproglige sansninger har en fuldstændigt skarp karakter, hvor man fornemmer, hvordan hun er i kontakt med et felt mellem ordet og det, det betegner, der er rystende stærk:

Han nævner en slette
han engang har besøgt

Du kan høre
den åbne himmel i
hans stemme

Digtet er hentet fra digtsamlingen Forgjort, 1989

Der er intet overflødigt. Gennem et stort overskud maler ordene billeder op for læseren i absolut kontakt mellem sansningen hos læseren og den sansning, der beskrives. Det er som en ultrakort, prosabeskrivelse, der kunne have stået i en roman, og hvor de billeder, vi danner, udgjorde et par afsnit på en side.

Denne knaphed og præcision ligger også en anden genre nær, nemlig radiospillets, hvor alt som bekendt må ligge i ordene, i modsætning til i teater eller film. Genreovergangen er bevidst i digtsamlingen Radioteatret i 2010.

Her spiller hun ovenikøbet med den manglende sans i genren, nemlig synssansen:

Jeg drømmer
om en havørn der er en
kongeørn men viser sig mest
af alt at ligne en grib
da jeg vågner. Den fløj ud
og ind af store vinduer i
høje bygninger, jeg stod på
torvet og lagde nakken tilbage
og holdt vejret og så den
enorme fugl manøvrere ud …

Der er et nærvær til den eksistentielle udspændthed mellem liv og død, som er det menneskelige grundvilkår, i alt, hvad Pia Juul har skrevet, og derfor vil hendes forfatterskab blive ved med at være levende og vokse i betydning for den, der læser det.

Det er i En død mands nys, at hun skriver disse linjer, der ville kunne være en klassisk Pia Juulsk kommentar til røret om #metoo-bevægelsen for tiden. Husk nu, det er ironisk ment, ikke også

Man hører også ekko af noget, der kunne være en roman eller et skuespil i titlen til hendes gennembrudsbog, digtsamlingen En død mands nys (1993).

Det er i En død mands nys, at hun skriver disse linjer, der ville kunne være en klassisk Pia Juulsk kommentar til røret om #metoo-bevægelsen for tiden. Husk nu, det er ironisk ment, ikke også:

Kvinderne er spioner
helt uden forklædning
skinbarligt nøgne
muligvis tyndt påklædt
De hvisker og hvisker
og lokker for disse
halvdøde mænd

Digtene er citeret fra den monumentale udgivelse af Pia Juuls daværende samlede digte Indtil videre (2010). Det er en frygtelig sørgelig titel i dag.


LÆS FLERE TEKSTER AF JAKOB BRØNNUM HER


Topillustration: Pia Juul. Foto fra Wikimedia Commons/ Hreinn Gudlaugsson

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Tags:

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Mail: bronnum1@gmail.com
Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.