MINDEORD // LITTERATUR – Forfatteren Pia Juul er død efter kort tids sygdom, 58 år. Hun udgav omkring 20 bøger, hvoraf halvdelen er digte og resten børnebøger, noveller og romaner. Hun modtog et stort antal hæderspriser for sit forfatterskab og havde Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, ligesom hun sad i Det Danske Akademi. POV’s litteraturredaktør har skrevet mindeord om Pia Juul.
Pia Juuls forfatterskab er kendt udenfor landets grænser, ikke mindst for romanen Mordet på Halland, der er oversat til adskillige sprog, bl.a. engelsk og udkom i flere udgaver.
Man kunne undre sig over, at en litterær forfatter som Pia Juul kaster sig over krimigenren (med få undtagelser er det oftest lidt mindre litterært profilerede skribenter, der gør det).
Pia Juuls sproglige sansninger har en fuldstændigt skarp karakter, hvor man fornemmer, hvordan hun er i kontakt med et felt mellem ordet og det, det betegner, der er rystende stærk
Men der er på en sær og karakteristisk måde ikke ret langt til krimigenren fra eksempelvis mange af Pias Juuls digte. Der er i det hele taget ikke ret langt til nogen genre fra de fleste af Pia Juuls litterære udsagn, og deri ligger måske vejen til forståelsen af, hvorfor hendes tekster altid gør så kontant og stærkt et indtryk.
Pia Juuls sproglige sansninger har en fuldstændigt skarp karakter, hvor man fornemmer, hvordan hun er i kontakt med et felt mellem ordet og det, det betegner, der er rystende stærk:
Han nævner en slette
han engang har besøgt
Du kan høre
den åbne himmel i
hans stemme
Digtet er hentet fra digtsamlingen Forgjort, 1989
Der er intet overflødigt. Gennem et stort overskud maler ordene billeder op for læseren i absolut kontakt mellem sansningen hos læseren og den sansning, der beskrives. Det er som en ultrakort, prosabeskrivelse, der kunne have stået i en roman, og hvor de billeder, vi danner, udgjorde et par afsnit på en side.
Denne knaphed og præcision ligger også en anden genre nær, nemlig radiospillets, hvor alt som bekendt må ligge i ordene, i modsætning til i teater eller film. Genreovergangen er bevidst i digtsamlingen Radioteatret i 2010.
Her spiller hun ovenikøbet med den manglende sans i genren, nemlig synssansen:
Jeg drømmer
om en havørn der er en
kongeørn men viser sig mest
af alt at ligne en grib
da jeg vågner. Den fløj ud
og ind af store vinduer i
høje bygninger, jeg stod på
torvet og lagde nakken tilbage
og holdt vejret og så den
enorme fugl manøvrere ud …
Der er et nærvær til den eksistentielle udspændthed mellem liv og død, som er det menneskelige grundvilkår, i alt, hvad Pia Juul har skrevet, og derfor vil hendes forfatterskab blive ved med at være levende og vokse i betydning for den, der læser det.
Det er i En død mands nys, at hun skriver disse linjer, der ville kunne være en klassisk Pia Juulsk kommentar til røret om #metoo-bevægelsen for tiden. Husk nu, det er ironisk ment, ikke også
Man hører også ekko af noget, der kunne være en roman eller et skuespil i titlen til hendes gennembrudsbog, digtsamlingen En død mands nys (1993).
Det er i En død mands nys, at hun skriver disse linjer, der ville kunne være en klassisk Pia Juulsk kommentar til røret om #metoo-bevægelsen for tiden. Husk nu, det er ironisk ment, ikke også:
Kvinderne er spioner
helt uden forklædning
skinbarligt nøgne
muligvis tyndt påklædt
De hvisker og hvisker
og lokker for disse
halvdøde mænd
Digtene er citeret fra den monumentale udgivelse af Pia Juuls daværende samlede digte Indtil videre (2010). Det er en frygtelig sørgelig titel i dag.
LÆS FLERE TEKSTER AF JAKOB BRØNNUM HER
Topillustration: Pia Juul. Foto fra Wikimedia Commons/ Hreinn Gudlaugsson
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og