Ny bog: Kurt Cobain og ‘grunge’ har en betydning, der rækker langt udover det musikalske

i Bøger/Musik af
NY BOG // INTERVIEW – Kurt Cobain er for længst blevet myte og symbol, musikalsk og på mange andre måder. I en ny bog, Punk Rock is Freedom, skriver den danske forfatter Henrik Tuxen en historie, der både peger bagud til punkrocken og frem mod nutidens perfekthedskultur, utilpassethed og Grete Thunberg-generationens krav om forandring. “Kurt Cobain er både blevet arketypen på anti-helten – og for nogle en kommercielt profitabel vare. Men hans musik, stemme, udtryk, outfit og opførsel går også rent ind og rammer mennesker over tid og rum,” siger forfatteren i dette interview.

Selvom det er 26 år siden Kurt Cobain døde, er han, Nirvana og grunge stadig aktuel, musikalsk og som bevægelse.

I sin nye bog Punk Rock Is Freedom trækker forfatter og journalist Henrik Tuxen linjerne fra undergrundscenen i Seattle i 80’erne helt frem til nutidens ungdomsoprør med klimaaktivist Greta Thunberg som frontfigur.

Med Nirvana og bl.a. stadig hyperaktive Pearl Jam i spidsen eksploderede grunge omkring 1990 og bragte ny nordvestamerikansk luft ind på rockscenen – inspirationen kom fra britisk og amerikansk punkmusik et tiår tidligere.

”Kurt Cobain brugte ofte udtrykket Punk Rock is Freedom. Han så at sige fandt hjem, fandt sig selv, da han opdagede punk i en alder af 16-17 år,” siger Henrik Tuxen.

Punk Rock is Freedom er skrevet på engelsk og udkommer samtidig i Europa, Nord- og Sydamerika på forlaget Captain Kidd Books. I løbet af sin karriere er Tuxen kommet tæt på flere af de bærende kræfter i grunge. Han er gode venner med musikerne i Pearl Jam og har i øvrigt skrevet bogen Pearl Jam, der bragt ham til Sydamerika og USA.

Mit fokus er attituden, livsstilen, filosofien, subkulturen/økosystemet grunge. Som jeg ser det, er grunge rent musikalsk en klon af metal, classic rock, pop og punk, men som tankesæt og ’ideologi’ primært punk.

Faktisk havde Tuxen den ubehagelige oplevelse at stå i siden af scenen under Pearl Jams optræden på Roskilde Festival i 2000, der endte som en katastrofe med ni døde.

”Jeg er en mærkelig blanding af fan, kontaktformilder til pårørende for ulykken, journalist, forfatter. Det gælder både Gossard Stone fra Pearl Jam, som er blevet en nær ven, bandet, management, crew og pårørende fra ulykken. Ringene er i den grad blev spredt i vandet og har ændret og formet mit og mange andre menneskers liv,” siger Henrik Tuxen.

Der er udkommet mange bøger om Kurt Cobain og Nirvana biografisk og som musikalsk fænomen. Blandt andet derfor har forfatteren valgt at beskrive grunge som en bevægelse med en betydning, der rækker langt ud over det musikalske.

”Mit fokus er attituden, livsstilen, filosofien, subkulturen/økosystemet grunge. Som jeg ser det, er grunge rent musikalsk en klon af metal, classic rock, pop og punk, men som tankesæt og ’ideologi’ primært punk.”

Lad os lige få på plads, hvad grunge var musikalsk. Hvad den betød på rockscenen?

”Hvis du tar de fire sværvægtere Soundgarden, Alice in Chains, Pearl Jam og Nirvana, lykkedes det i mange tilfælde – trods forskelle – at ramme popomkvædets massekulturelle sing-a-long fællesnævner, metal-musikkens nerve og brutalitet, hardrockens tyngde og storhed, og punkens attitude, rebelskhed, og aggressive modkultur. 80’erne var ikke mindst banebrydende inden for kreativ brug af elektronik, synths og teknologi. Grunge revitaliserede og gav fornyet kraft til den håndspillede, elektriske rockmusik.”

Han tog smerten på sine skuldre

For nylig var Tuxen sammen med en gruppe unge. Her fik han bekræftet af musikken og fænomenet Kurt Cobain stadig smells like teen spirit. En kvinde fortalte, hvordan hun mærkede ægthed og smerte i hans musik og udtryk. Hun brugte selv udtrykket, ’han tog smerten på sin skuldre’. Den smerte, som alle levende mennesker mærker og føler, men som de færreste evner at udtrykke eller give form og indhold.

”Det, der skaber evergreens og legender, er tidens dom. Altså holder det ud over sin samtid. Der kan være tale om nostalgiske anakronismer, som var fede og sjove og gav mening, hvis man var der i sin tid. Og så er der dem, der brænder igennem, som kommunikerer noget essentielt menneskeligt, på tværs af tid og rum, og som folk kan ’mærke’ uden nødvendigvis at være en del af et specielt miljø eller en speciel tid,” siger Henrik Tuxen.

Kurt var eksplicit og frygtløs LGBTQ+-forkæmper, ikke mindst inden for egne rækker. Han afskyede f.eks. Axl Rose og hele den materialistiske, sexistiske macho-verden, han repræsenterede.

Samtidig mener han, at der er en del ”pseudo-romantisk bullshit” om Kurt – og andre fra den såkaldte Klub 27 – kunstnere der døde som 27-årige. Det er ikke anti-helten, den lidende kunstner, der ’ofrede sig’ for os andre, der interesserer ham.

”Denne velkendte, ofte sub-kulturelle romantik har kostet ikke så få selvmord, stof- og alkoholsmisbrug. Listen er lang. Det er der intet som helst positivt i,” siger Henrik Tuxen og tilføjer:

”Men hvis man sier det sentimentale, teatralske lag væk, er der oplagt en flig, og måske endda en kerne af sandhed her. Jeg mener selv at kunne mærke smerten i Van Goghs malerier og i Billie Holidays stemme. Mennesker, der døde, før jeg selv blev født. Kurt Cobain er både blevet arketypen på anti-helten – og for nogle en kommercielt profitabel vare. Men hans musik, stemme, udtryk, outfit og opførsel går også rent ind og rammer mennesker over tid og rum.”

At Cobain var et martret menneske er kendt. Hans selvmord den 5. april 1994 i garagen på Lake Washington Blvd i Seattle taler sit eget sprog. Men han var andet og mere end et lidende menneske. På flere områder, der rækker ud over musikken, var han en oprører i sin tid.

Kurt ikke bare hængte det beskidte undertøj til tørre, han smurte det på dit ansigt. For mange ærligt og decideret befriende – ikke mindst i 2020.

”Kurt var eksplicit og frygtløs LGBTQ+-forkæmper, ikke mindst inden for egne rækker. Han afskyede f.eks. Axl Rose og hele den materialistiske, sexistiske macho-verden, han repræsenterede. Punk og grunge var i grove træk stærkt præget af ligestilling, nærmest unisex i perioder. Det var en overvejende økologisk, ikke-materialistisk, ikke-kommerciel subkultur. Et eget økosystem med mange vegetarer, masser af genbrug. Undergrundskulturen i Seattle og omegn inden det hele eksploderede og storkapitalen rykkede ind (Amazon, Microsoft, Starbucks, Boing-fabrikkerne, biotechindustri, red.), var i høj grad i øjenhøjde med den livsstil, som f.eks. Greta Thunberg agiterer for.”

Hvordan det?

”Kurt Cobain dyrkede og iscenesatte grimheden. Udover at kvinderne dånede over de blå øjne, var der i tøj, adfærd, ord og musik med skam, skyld, åbenlyst mindreværd en utilsløret og totalt uromantisk bekendelse. I dag er perfekthedskulturen nærmest en bombe under store dele af den globale ungdom – mest pigerne, men ikke kun. Kurt ikke bare hængte det beskidte undertøj til tørre, han smurte det på dit ansigt. For mange ærligt og decideret befriende – ikke mindst i 2020,” siger Henrik Tuxen.

Seattle is a punk rock city

Han vurderer, at energien, trods-følelserne og ærligheden stadig kan give masser af brændstof til f.eks. klimabevægelsen. Selvom der også er klare forskelle. Punk var meget ’fuck alle de andre’, ‘vi har ikke brug for jer, vi klarer os selv’. Hvis Thunberg & Co’s. mission skal lykkes, kræver det forandring – omvendelse.  De siger selv, at de er videnskabeligt forankrede. Hvis der var noget punken ikke var, så var det videnskabelig.

Efter drabet på George Floyd d. 25. maj i Minneapolis har der blandt mange andre steder været massive protestdemonstrationer og andre aktiviteter i hele staten Washington – især i den største by Seattle.

Den 8. juni etablerede George Floyd-aktivister en autonom zone i byen, The Capitol Hill Autonomous Zone, også kendt som Free Capitol Hill. Det skete efter Seattle Police Department havde forladt politistationen East Precinct. Zonen blev rømmet af politiet 1. juli.

Kan man trække en linje til Seattles grungepionerer?

”Helt sikkert. Som min gamle ven og bandkammerat Johnny Sangster fra Sharing Patrol siger, ”Seattle is a punk rock city”. John er født og opvokset i byen og har været musiker og producer i byen siden 1997). Det ligger i store dele af byens dna og historik, at man skal ville noget, mene noget, at der skal være en grund til det, man gør, ikke mindst kreativt. Den attitude spreder sig. Jeg boede en måned i byen i hhv. januar 96 og i juli 2001, og var overrasket over, hvor langt de var fremme med affaldsortering og andre miljøtiltag i det hele taget. Samtidig er der kommet ekstremt mange penge, milliarder, i en by på størrelse med København. Det har paradoksalt også medfødt en stigende fattigdom og i særdeleshed hjemløshed. Seattle er en paradoksal by.”

Hør mere om grunge, Nirvana, Kurt Cobain i denne podcast:


Foto: Pressefoto.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jan Eriksen (f. 1958) er oprindelig uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist og redaktør siden midten af 80'erne. Først på det dengang nystartede Gaffa, hvor han var redaktør i 1986-88.

Fra 1988 til ’94 var han drivkraften bag etableringen af ungdomsmagasinet Chili. Siden har han arbejdet på BT i flere funktioner senest som musikredaktør og kulturredaktør på BTMX.

Eriksen har igennem årene især skrevet om musik, men også film, teater, musicals, tv, Melodi Grand Prix, revy og stand up-comedy. Han har desuden udgivet, redigeret og fungeret som konsulent på flere bøger, både fagbøger og romaner, senest krimien 'Alt det, som ingen ser' (People's Press, 2017).

Spørger man ham om højdepunktet i hans karriere, vil svaret til enhver tid lyde: ’At have opfundet navnet ’Kryddersildene’ om Spice Girls.' Hvis du vil bidrage til Jans løn på POV kan du donere til hans Mobile Pay: 22 64 82 35

Seneste artikler om Bøger

Merete Riisager skole

Forfriskende altmodisch

NY BOG // ANMELDELSE- Merete Riisager leverer et skolepolitisk kampskrift, hvor hun