COPENHELL // ANMELDELSE – Myrkurs univers er mørkt, dragende, urkraftagtigt og eventyrlystent – og svært at genrebestemme. Selvom kunstneren har utrolig mange musiske facetter at spille på, kom hun aldrig helt ud over scenen på Copenhell.
Hun skriger som en ulvekvinde, der påkalder sig naturens hedenske ånder. Hendes borgerlige navn er Amalie Bruun, men hun går under kunstnernavnet Myrkur, der er islandsk og betyder ’mørke’. Og mere rammende bliver det ikke, for hendes univers, der spænder fra blackmetal til et mere skandinavisk folk-univers, er mørkt og dystert, også selvom hendes stemme er så ren og smuk som nyfalden sne.
Det er ikke første gang, at Myrkur, som virkelig er slået igennem som et internationalt anerkendt navn både på blackmetal- og folkscenen, optræder på Copenhell. Det gjorde hun også i 2017 og i 2022. I 2022 fokuserede hun primært på sit folkemusik-repertoire og sang sine folkesange, men desværre var det netop dem, der fik mindst plads i år.
Myrkur er en mangefacetteret og dygtig kunstner, der både kan begå sig i blackmetal, det hardrockede dystre atmosfæriske, det mørke pop og i folkemusikken. Men trods mange talenter kom hun ikke helt ud over scenen
I går på Hades-scenen optrådte hun primært med numre fra sit ikke-folk-univers, som i sig selv kan være svære at genrebestemme. Hun spillede en del numre fra albummet Spine fra 2023 og egentlig metal, er det jo ikke.
Myrkur er svær at genrebestemme
Meget af hendes musik er svært at genrebestemme, og kunstneren har også modstand mod at blive puttet i en kasse. Det er lyden af en art nordisk metal, det er mørkt og dystert, men som i virkeligheden har en temmelig elektronisk, eksperimenterende dark-horror-poppet lyd, der dog er ledsaget af elementer fra blackmetal samt mindre aggressive blastbeats her og der.
Mens hun præsenterede nummeret ”Skøgen Skulle Dø” fra 2015-albummet M, sendte hun en hilsen ud til sin lille søn, Otto, der var derude et sted: ”Jeg elsker dig, skat”, sagde hun til ham fra scenen, og det var næsten uundgåeligt at tænke, om hun følte sig som dén skøge, der skulle dø, inden hun fik sin søn, som så reddede hende tilbage på land – men nej, nej, sådan er det sikkert slet ikke.
Den mest gennemgående stemning under koncerten, var klart den hedenske. Hendes musik er præget af en urstemning, hvor Myrkur skriger som en ulv og minder om en blanding af en valkyrie og en slags meget mørk Moder Jord, der er ved at påkalde sig alle naturens ånder, der sammen skal hylde moderskabet og den kvindelige urkraft og blande det i en heksesuppe. Der er noget ærkefeminint over hendes univers, fordi det føles så tæt forbundet med naturens vældige og voldsomme kræfter også selvom hendes lyd ikke er decideret varm.
Under nummeret ”Odins sang” fra Ragnarok, spørger hun publikum: ”Er der nogle beskidte hedninge til stede?”, og der trommes dunkende, hypnotisk, rungende på den der tranceagtige måde, der går lige i kroppen, inden hyldesten til Odin ”Du guders gud, du Asgårds pryd” går i gang.
Under første del af koncerten spillede hun sine mørke, mere metalliske, hardrockede, darkpoppede numre, som giver både Enya og Eivør-vibes særligt på grund af hendes stemme, mens sidste del, der desværre var det korteste, levnede plads til nogle folkesange. På ”Leaves of Yggdrasil”, der er en af hendes mere atmosfæriske folkesange havde hun fire unge kvinder fra Frederiksborg Slotskirke på som kor – og smukt lød det. Og så var Maja Shining overdrevent cool på bas.
Jeg savnede nogle af hendes bedste numre fra Folkesange såsom ”Ella”, ”Fager som en Ros”, de så kendte og folkelige numre ”Ramund” og ”Harpens Kraft”, og hendes variation af den skotske folkesang ”The House of Carpenter”, der leder tankerne hen på Bob Dylan og Joan Baez’ indspilninger af nummeret.
Myrkur er en mangefacetteret og dygtig kunstner, der både kan begå sig i blackmetal, det hardrockede dystre atmosfæriske, det mørke pop og i folkemusikken. Men trods mange talenter kom hun ikke helt ud over scenen. Det kolde ved hendes tilstedeværelse kan sagtens gå hånd i hånd med et metallisk univers, men den fødte scenekunster er hun ikke. Det handler ikke om, at hun ikke har talentet, men snarere om, at det virker til, at hun grundlæggende ikke kan lide at stå på en scene, hvilket egentlig også på sin vis er sympatisk.
Det havde været en bedre koncert, hvis arrangørerne havde givet hende en halv time mere, så hun havde haft mere rum for at folde begge sine universer bedre ud. For desværre kom hendes rent folkemusiske del til at virke som et vedhæng, der ikke blev udfoldet nok. Men at Myrkur er helt sin egen, er der ingen tvivl om.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og