BØGER // ANMELDELSE – Merete Pryds Helles nye roman, Den store åbning, er en overflod af arkæologisk og naturvidenskabelig viden, svirpende samfundskritik, menneskelig indsigt og sprudlende fortælleglæde, skriver Carina Wøhlk.
Gør døren høj, gør porten vid. Sådan lyder det i en kendt adventssalme. De poetiske ord lader os vide, at noget er på vej. Og det, der kommer, er så stort, at alt må åbne sig på vid gab. Salmen handler om den kraft, der driver advent frem mod jul – nemlig forventning.
Og som et kalenderlys i december flammer forventningen også op, når læseren lader blikket falde på bagsiden af Merete Pryds Helles nye bog, der bærer navnet Den store åbning: ”En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere”. Det er løfterigt. Og spørgsmålet er selvfølgelig: Bliver løftet indfriet? Bliver forventningen mødt?
Vores forbundethed med dyrene og deres intuitive intelligens kan være afgørende for vores videre liv her på planeten
Merete Pryds Helle, der har et rigt forfatterskab bag sig og i 2016 høstede stor anerkendelse for bogen Folkets Skønhed, kaster sig i sin nye roman ud i en tour de force, hvor to litterære hovedspor mødes:
Et nutidigt spor beskriver relationerne i en almindelig dansk familie i adventstiden. Med de glæder, gnidninger og genvordigheder, livet og samlivet kan byde på. Eksistentielle temaer som ensomhed og livshemmeligheder tages under nænsom behandling.
Et historisk spor ridser i små smukke verdensfortællinger hele menneskeslægtens udvikling op – fra aberne til homo sapiens. Og ja, videre endnu. Og netop dette skridt videre gør Pryds Helles nye roman så forunderlig. Hvilke scenarier venter, når udviklingen truer med at glide over i en afvikling, når homo sapiens spiller fallit? Sapiens betyder vis på latin, men bogens undertekst er, at det måske er så som så med menneskehedens visdom.
Merete Pryds Helles klimaroman
For hvor klogt er det egentlig at have bragt kloden til randen af et klimakollaps? Den store åbning skriver sig ind i den strøm af klimalitteratur, der er begyndt at flyde de senere år. En del af historien udspiller sig i en alt for genkendelig virkelighed, hvor der falder hagl på størrelse med citroner, hvor affugtere er blevet en mangelvare – og hvor boomer-generationens klimaskam og bodsgang griber om sig.
I bogens begyndelse møder læseren Asta, hvis navn leder tanken hen på det astrale plan. Hun venter barn med Storm, der undervejs får rusket op i sin identitet og selvforståelse. Og bag Astas maveskind skvulper en lille pige, der skal hedde Stella – som i den stjerne, der lyste over en stald i Betlehem for et par tusinde år siden.
Omkring den lille kernefamilie lever parrets familie og venner, som kæmper med liv og død, glæde og sorg, forplantningsdrømme og forviklinger.
Persongalleriet er broget. Og det brogede handler ikke bare om rødt hår og brun hud. Pryds Helle skitserer et københavnermiljø, hvor unge mænd går i nederdel, modne kvinder går til yderligheder og svampe ikke kun er en ingrediens i madlavningen.
I kredsen omkring Asta og Storm er flere skarpe hjerner – partikelfysikeren Susanne, som er en del af et eksperimenterende forskningsteam ved instituttet CERN i Genève og Esther, som arbejder med dyreforsøg på Biologisk Institut i København.
Midt i adventshygge og højtidsfortrædeligheder fornemmer læseren, at noget stort og vigtigt er ved at bryde igennem. En ny begyndelse. Og som det hedder i en af bogens vigtigste sætninger: ”Alt må have en ende for at kunne have en begyndelse”.
Undervejs i fortællingen sprænges de gængse grænser for persongalleriet. Ikke kun mennesker af kød og blod har roller at spille. Læseren suges ud i universet, hvor mørkt stof er med til at styre historiens gang. Ikke som masse, men som selvstændige væsner.
Mørkstofferne glider ind og ud af beretningen som børn af Tiden med stort T. De bærer kulørte navne som Purpur, Solgul og Lyseblå – og griber ind på afgørende øjeblikke i historiens løb. Også i Asta og Storms liv.
Det, vi mennesker kan opfatte som tilfældigheder, er måske i virkeligheden udtryk for mørkstoffernes påvirkning. Og de er nødt til at agere og korrigere undervejs i historien, for som Purpur tørt konstaterer på et tidspunkt: ”Homo sapiens var virkelig en fejl”.
Dyrs intuitive intelligens
Ret tidligt i historien er der også et helt bestemt dyr, der stjæler læserens opmærksomhed. Det er blæksprutten, der som et totemdyr rækker tentaklerne ud imod hele menneskeheden.
Særligt fremtrædende er den navngivne blæksprutte Mary. Hun lægger krop til banebrydende forskning, som tjener et højere formål: Menneskenes børn. Det er næppe tilfældigt, at den animalske hjælper deler navn med en vis jomfru, som fødte et særligt drengebarn i en stald engang.
Da fortællingen lakker mod enden, aner læseren, at bogtitlen måske også handler om at sparke døren ind til en vigtig erkendelse: Vores forbundethed med dyrene og deres intuitive intelligens kan være afgørende for vores videre liv her på planeten.
som bogen skrider frem, gribes læseren af den tanke, at det, verden, ja, universet har brug for nu, er en ny nulstilling
Tankevækkende er det, at menneskeslægten og dens afgørende opdagelser beskrives fra et nærmest feministisk perspektiv. Det er tydeligt, at Pryds Helle har et skærpet blik for kvinders betydning i udviklingshistorien. Som hun fremstiller det, er det tit piger og kvinder, der tænker kreativt og innovativt til gavn for fællesskabet – om det så drejer sig om keramik, kaffe eller kikkerter.
Undervejs minder Pryds Helle os også om, at vi kan takke den arabiske verden for mange revolutionerende fund og tanker. Det er ikke vesten alene, der skal løbe med æren for udviklingen.
Romanen kan synes som et umiddelbart vidtløftigt og uoverskueligt bogprojekt. Og man går til bogen med en vis bæven. Formår Pryds Helle at holde trådene sammen? Giver historien overhovedet mening? Ja, sært nok.
Når det lykkes, er det ikke mindst, fordi Pryds Helle er en ferm håndværker. Hendes bog er stramt komponeret. I kapitlerne om menneskehedens historie tælles op til og videre fra år nul. Og som bogen skrider frem, gribes læseren af den tanke, at det, verden, ja, universet har brug for nu, er en ny nulstilling.
Den læser, der selv åbner sig stort i mødet med Den store åbning, vil opleve fantastisk fylde – en overflod af arkæologisk og naturvidenskabelig viden, svirpende samfundskritik, menneskelig indsigt og sprudlende fortælleglæde. Merete Pryds Helle har begået en vedkommende roman, hvor det virkelighedsnære og det fabulerende forenes i et ømt kys under misteltenen.
Klik dig videre til mange flere boganmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
