BØGER // ANMELDELSE – Marcus Rubin har leveret en velskrevet, velresearchet og velafbalanceret bog om, hvor den danske retsstat kom fra, og er på vej hen. Læsningen bliver engagerende, grænsende til det intense, fordi bogen med cases og interview pirker ved forestillingerne om, at retsstaten er en selvfølge, og at øget overvågning vel ikke kan være noget problem for retssikkerheden, når man bare ikke har noget at skjule.
Marcus Rubin skriver i Presset – Retsstaten i populismens tid i en lettilgængelig og engagerende stil. Der er ikke tale om en juridisk eller politologisk afhandling. Han søger snarere et bredt publikum og vil skærpe vores bevidsthed om, at retsstaten kun findes, hvis der værnes om dens grundlæggende principper.
Disse principper gælder bl.a. magtens tredeling, lighed for loven, de borgerlige frihedsrettigheder og formodningen om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist.
Bogen drives frem af spørgsmålene om den danske retsstat er i krise, og i givet fald hvordan? Hvad er udfordringerne og brudlinjerne? Og hvem værner om retsstaten?
Hans bog har værdi dels som grundlag for debat, dels som opslagsværk, fordi den dokumenterer både aktuelle cases og de historiske rødder i retspolitikken.
Death by a thousand cuts?
Et godt stykke henne i fremstillingen lader Rubin os, noget beroligende vide, at ”I sammenligning med de fleste andre lande er Danmark en oase af retssikkerhed og velfungerende institutioner og domstole.”
Rubin gør det klart, at kunstig intelligens med enorm dataanalytisk kraft allerede nu indebærer en overvågning, der ville få tidligere totalitære herskere til at blegne af misundelse
Men retsstaten er presset, og den er allerede i gang med at forbløde som følge af mange små sår. Rubins reference til den bestialske århundredgamle kinesiske henrettelsesmetode er uhyggelig. Nogen vil måske mene, at parallellen endda er usmagelig og ude af proportioner. Men at retsstaten har fået sine første sår, er Marcus Rubin ikke i tvivl om.
Hvilke grundlæggende dynamikker er på spil? Marcus Rubin svarer mere strukturelt ved at pege på, at den historiske erfaring med retsstatens skrøbelighed er svækket af mange gode år uden krig og påtrængende autoritære regimer, så vi opfatter retsstaten som en normalitet og en selvfølge.
På tværs af partier vægtes tryghed ofte højere end frihed i vores velfærdsstat. Samtidig presses det politiske niveau til at finde løsninger på bl.a. det ændrede trusselbillede efter 9/11, flygtningestrømme, problemer med integration og voksende social ulighed.
Løsningerne skal ovenikøbet findes i et debatklima, hvor ikke mindst de digitale platforme bidrager til polarisering, og mens tilliden til centrale samfundsinstitutioner, målt på flere indikatorer, er dalende, vokser potentialet for populisme: Altså tilslutning til stærke politiske ledere med enkle svar.
Mere konkret rekapitulerer Rubin en række sager fra de seneste år, hvor retsstaten blev kompromitteret. Her er blot nogle få eksempler fra Rubins læseværdige opsamling. At flere cases også indeholder opmuntrende aspekter, skal der vendes tilbage til.
- SKAT har stillet utallige borgere i nærmest retsløse positioner, hvor deres klageveje over ejendomsvurderinger m.v. er blevet besværliggjort for ikke at sige umuliggjort. Som et grotesk eksempel minder Rubin os om, at SKAT i nogle sager begrundede den manglende mulighed for at klage med, at SKATs afgørelser hvilede på kunstig intelligens, hvis ræsonnementer ikke kunne rekonstrueres.
- Den øgede brug af tvangsbortadoptioner accentuerer for Rubin spørgsmålet om, hvorvidt børnene er borgernes eller statens. I Rubins beskrivelse har flere af sagerne karakter af kafkaske mareridt med utallige fejl i sagsbehandlingen. Som et af mange belæg henviser Rubin til en undersøgelse udført af revisionsfirmaet BDO i 2019 af 35 tilfældigt udvalgte anbringelsessager i Frederiksberg Kommune. Undersøgelsen konkluderede, at ”samlet set overholdes Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Serviceloven ikke”. At de menneskelige omkostninger ofte har været tragiske, beskriver Rubin også.
- Sager om anklager om krænkende seksuel adfærd nævner Rubin også. Sagerne går ofte langt tilbage. Påstande står mod påstande. Advokatundersøgelser svækker processikkerheden i forhold til regulære retssager. Denne anmeldelses forfatter kunne fra sit eget corporate life bidrage med beretninger om dynamikker, hvor man i iveren efter at formulere en krænkelsespolitik i organisationen en overgang helt glemte det grundlæggende princip – audiatur pars et altera – altså at både den ene og anden part skal høres. Princippet om nultolerance vandt i en begejstret gruppedynamik også ubetinget opbakning, selvom ingen vidste, hvordan det skulle fortolkes juridisk og personalepolitisk.
Listen er lang og tæller eksempelvis også efterretningstjenesternes overvågning af Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen, hvor anklager, der kunne have ført til skrappe domme, endte med såkaldt påtaleopgivelse.
Værdimæssige skred, populistisk potentiale og ægte dilemmaer
Mest bekymret er Rubin dog over det værdimæssige skred. Som eksempel peger han på, at det tidligere ville have været om ikke juridisk så politisk helt utænkeligt, at en minister dømt til 60 dages ubetinget fængsel ved en rigsret for tilsidesættelse af ministeransvarlighedsloven (nemlig Inger Støjberg) allerede et år senere kunne være medlem af Folketinget.
Som trend er det mest bekymrende dog, at ministre i stigende grad er villige til at tage en procesrisiko i forhold til fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Altså i et polariseret politisk klima at gå helt til stregen og måske også over den, for så først at rette ind, hvis et konventionsbrud konstateres.
Rubin advarer i klare vendinger om, at dermed ”åbner villigheden til at krænke den eksisterende menneskeret en ladeport for populisme”.
Men igen: Selvom Rubin flere gange formulerer sig i klare vendinger, erkender han også, at mange sager kan indeholde ægte dilemmaer mellem mulig krænkelse af konventioner og krænkelser af den almindelige retsfølelse. Hvor går eksempelvis grænsen, når det skal afvejes, om en udlændings voldskriminalitet er så alvorlig, at hensynet til hans familierelationer i Danmark må vige for en udvisningsdom?
Den gennemsigtige borger er i stigende grad en realitet. Men staten i Danmark er jo ikke totalitær, så hvad er problemet?
Tendenserne fremadrettet er også bekymrende. Rubin peger bl.a. på, at den øgede ulighed i indkomster indtræder samtidig med, at det på flere områder bliver stadig dyrere at anlægge sag mod det offentlige, forsvarsadvokaternes salærer falder, hvorfor de er mindre villige til at tage sagerne, og stadig færre får fri proces.
De mulige følger for retsstaten af udviklingen af kunstig intelligens beskrives kun kort, hvilket er fair nok, fordi det kunne udgøre temaet for en bog i sig selv. Men Rubin gør det klart, at kunstig intelligens med enorm dataanalytisk kraft allerede nu indebærer en overvågning, der ville få tidligere totalitære herskere til at blegne af misundelse.
Den gennemsigtige borger er i stigende grad en realitet. Men staten i Danmark er jo ikke totalitær, så hvad er problemet? Her kunne Rubin måske have citeret og diskuteret udsagnet fra en tidligere justitsminister, der mente: Overvågning skaber tryghed. Tryghed skaber frihed. Ergo skaber overvågning frihed.
Marcus Rubin om retsstatens værn
Men konventioner skal der virkelig værnes om, for de værner om os og retsstaten, pointerer Rubin, i en verden, hvor princippet om regelbaseret verden mere og mere viger for princippet om den stærkestes ret.
Hvis politikerne mener, at konventionerne og deres autoritative juridiske udlægning ikke er ”tidssvarende” henset til geopolitik og migration m.v., bør politikerne – således Rubin – tænke sig særdeles godt om, før de presser på for ændringer i fortolkningerne eller bebrejder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for aktivisme.
Og måske noget overraskende for de fleste danskere, der har taget retssikkerheden for givet i vores kongerige, beskriver Rubin, hvorledes vores retssikkerhed langt hen ad vejen snarere er sikret af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention end af Grundloven.
Det primære danske værn for retssikkerheden er så absolut Højesteret. Ikke mindst i de ovennævnte sager om bl.a. SKAT, tvangsbortadoptioner og PET var det Højesteret, der viste myndighederne tilbage i deres skranker. Også Ombudsmandsinstitutionen har i flere sager mindet ministre og andre om retsstatens principper.
Kun magt holder magt i skak, og i Rubins optik fungerer det institutionelle setup med den helt centrale magtens tredeling stadig i høj grad. I nogle henseender er tredelingen endda styrket. Og i tillæg er det et kæmpe aktiv, at vi i Danmark har et stærkt civilsamfund med organisationer, der er kompetente på jura og er kendetegnet ved integritet og mod.
Rubin fører her bl.a. forsvarsadvokater, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder i vidneskranken.
Mod bogens afslutning deler Rubin sine tanker om mulig fremtidssikring af retsstaten. Måske en lidt mærkværdig overskrift, fordi fremtiden jo netop aldrig kan sikres definitivt. Som læser kan man måske også synes, at Rubin kommer lidt i forlegenhed, selvom han måske nok har ret. Hans centrale forslag er nemlig en debat om den grundlov, der for blot to år siden fejrede sit 175-års jubilæum.
Af skåltalerne dengang måtte man forstå, at Grundloven havde sikret kontinuitet i forhold til de grundlæggende værdier og samtidig fleksibilitet i den konkrete fortolkning. Det blev også pointeret, at det ikke ville nytte meget at modernisere selve grundloven, så demokratiet og de borgerlige frihedsrettigheder fremgik mere eksplicit, hvis samfundet alligevel bevæger sig i autoritær retning.
Den slags kan der siges meget mere om. For dem, der vil tænke og tale videre om retsstatens tilstand og perspektiver, har Rubin leveret et engageret indlæg med fakta, perspektiver og synspunkter. Rubin har dermed også selv leveret et af de værn, som stadig skal holdes oppe for, at retsstaten ikke langsomt forbløder af mange små sår.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og