NYHED // POV OVERBLIK – Natten til lørdag er det en uge siden, at luftkrigen mellem Israel, USA og Iran begyndte. På få dage har mindst 100.000 personer forladt deres hjem i Teheran i forsøg på at komme i sikkerhed, oplyser FN’s flygtningeorganisation. De libanesiske myndigheder vurderer, at angrebene foreløbig har sendt 80.000 mennesker på flugt.
Iransk Røde Halvmåne oplyser, at 174 iranske byer indtil nu er blevet bombet. I Israel måtte flere millioner i nat søge tilflugt i beskyttelsesrum, da iranske missiler var på vej ind over landet. Ifølge BBC er der ikke meldinger om dræbte.
Medierne rapporterer, at konflikten ikke blot tager til i styrke, den breder sig også.
Iranerne oplyser ifølge The Guardian, at de har angrebet ”kurdiske separatistgrupper” i det nordlige Irak for at advare dem mod at blande sig i konflikten. En blev dræbt.
Her til morgen har den næstkommanderende i Irans øverste sikkerhedsråd, Ali Larijani, forklaret, at de irakiske kurdere er “imod revolutionen”, og at der var forlydender om, at USA ønskede at bevæbne de kurdiske militser, så de kunne infiltrere Iran. Larijani advarer grupperne, hvoraf nogle er eksil-iranere, om at ”vejre morgenluft”:
”Det vil vi ikke på nogen måde tolerere”, skriver The Guardian, som citerer AFP.
“Hvis kurderne går ind i krigen, får den en ny dramatisk udvikling,” siger POV’s udlandsredaktør, Hans Henrik Fafner. “I januar var der meldinger om sammenstød mellem den iranske Revolutionsgarde og en gruppe kurdiske peshmerga-krigere, som var gået ind i Iran fra Tyrkiet og Irak, og for et par uger siden dannede fem kurdisk-iranske grupper en koalition, som sigter på at vælte styret i Teheran. Vi ved dog ikke, hvad vej udviklingen tager nu.”
Det Hvide Hus afviser på det bestemteste at have lovet våben til kurderne. “Det er helt forkert”, siger en pressetalsperson. Der har angiveligt været en dialog om, at USA gerne vil lave en base i det irakisk-kurdiske område.
I går blev et iransk ballistisk missil ifølge tyrkiske myndigheder affyret mod mål i Tyrkiet.
Landets forsvarsministerium oplyser, at missilet passerede gennem irakisk og syrisk luftrum, før det blev opsnappet. “Det var på vej mod tyrkisk luftrum, men NATO’s luft- og missilforsvarssystem uskadeliggjorde det i tide i det østlige Middelhav,” hedder det blandt andet i en udtalelse, skriver Al Jazeera.
Præsident Recep Tayyip Erdogan siger, at Tyrkiet har øget beredskabet.
Iran afviser imidlertid, at landet har affyret et missil mod Tyrkiet. I en erklæring fra Irans væbnede styrker hedder det, at landet “respekterer Tyrkiets suverænitet” og ikke har rettet angreb mod tyrkisk territorium, skriver Al Jazeera.
I Libanon er tre mennesker blevet dræbt og seks såret i to israelske luftangreb nær den libanesiske hovedstad Beirut, rapporterer BBC med henvisning til libanesiske medier. Angrebene ramte en vej nær Beirut–Rafic Hariri International Airport, som er landets vigtigste lufthavn.
I USA forsøgte det amerikanske senat i nat dansk tid at begrænse præsident Donald Trumps enegang i de militære operationer i Iran. Det kræver normalt tilladelse fra kongressen at gå i krig, men den havde Trump ikke, da angrebet mod præstestyret blev indledt i lørdags.
Selvom især de demokratiske senatorer er imod krigen, blev et forsøg på at trække amerikanske styrker ud af konflikten blokeret, da et flertal i en afstemning støttede præsidenten. Forslaget vil formentlig også blive behandlet i Repræsentanternes Hus.
Konflikten sætter også spor i verdensøkonomien. Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, som er en af verdens vigtigste ruter for olie og gas, er stort set gået i stå og ifølge Reuters ligger mindst 200 skibe for anker i området. USA har lovet at beskytte tankskibe, som skal sejle gennem Hormuz, for at holde olie- og gastransporten i gang. USA’s energiminister Chris Wright har til Fox News sagt, at den amerikanske flåde vil eskortere skibe gennem strædet “så snart den kan”.
Desuden er omkring 20.000 søfolk ”strandet” på skibe i regionen, oplyser lederen af FN’s internationale søfartsorganisation International Maritime Organization til BBC.
Her til morgen advarede direktør for den Internationale Valutafond, IMF, om, at konflikten også skaber bekymring i verdensøkonomien:
“Denne konflikt, hvis den bliver langvarig, har tydeligt potentiale til at påvirke globale energipriser, markedsstemning, vækst og inflation,” siger Kristalina Georgieva ifølge Reuters.
Endelig er der usikkerhed i Iran om den nye ledelse efter drabet på den øverste ayatollah Ali Khamenei i lørdags. Det råd, som skal udpege efterfølgeren, trækker formentlig beslutningen i langdrag, fordi de ved, at USA og Israel straks vil gå efter et nyt overhoved.
Blandt favoritterne er Ali Larijani, som i årevis har været tæt på Khamenei. Under overvejelse er også Mojtaba Khamenei, den dræbte ayatollahs søn, som overlevede angrebet i lørdags, fordi han ikke opholdt sig i Teheran. Desuden bliver Hassan Khomeini, som er barnebarn af Irans første ayatollah, der grundlagde den islamiske republik i 1979, nævnt.
Læs BBC, Reuters, The Guardian, AP og Al Jazeera
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og