Jacob Gjelstrup: Køs og den frie fugl og den svære improvisation

i Kultur/Musik af
MUSIK // ANMELDELSE –  Som Jacob Gjelstrup skriver i sin anmeldelse, vil den danske trio Køs’ publikum nok være smalt. Og det er synd, for som han også skriver, venter der lytteren en smuk oplevelse: “Som udtryksform er improvisation særligt skrøbeligt, fordi det – som den frie fugl – ikke kan indfanges. An Uncaught Bird er altså kun et billede af en fugl. Et musikalsk fotografi af et dyr i bevægelse, som aldrig vender tilbage til det samme sted. En unik organisk tilgang til et ekspressivt musikalsk udtryk, som efterlader lytteren i særlig opløftet og inspireret tilstand.”

Den danske trio Køs udgav i marts måned albummet An Uncaught Bird på Forlaget Kornmod, der primært beskæftiger sig med at udgive musik fra den danske undergrund.

An Uncaught Bird er et konceptuelt album, hvor hver melodi udgør teksten i et digt, der med enkle billeder beskriver det flygtige, der kendetegner en fri fugl – an uncaught bird – en fugl, der ikke sådan lige lader sig fange.

An Uncaught Bird er altså kun et billede af en fugl.

Jordens grønne tæppe
det bølgende hav,
en fri fugl
svævende, svævende
i forduftende tåge
som en refleksion
opstigende
igennem stråler af lys,
fjer af frihed

Trioen spiller en improviserende atmosfærisk musik, der ligesom fuglen i digtet bevæger sig i utilnærmelige luftlag. Maria Dybbroe, Valdemar Kragelund og Kristian Isholm Saarup konstruerer mættede lydbilleder med en nærværende altsaxofon, trommer og synth og resultatet er både komplekst og storladent.

De ni strofer er indspillet live på forskellige lokationer rundt om i landet, og udgør altså sammen et øjebliksbillede af de greb, trioen valgte netop den dag. Som udtryksform er improvisation særligt skrøbeligt, fordi det – som den frie fugl – ikke kan indfanges. An Uncaught Bird er altså kun et billede af en fugl.

Et musikalsk fotografi af et dyr i bevægelse, som aldrig vender tilbage til det samme sted. En unik organisk tilgang til et ekspressivt musikalsk udtryk, som efterlader lytteren i særlig opløftet og inspireret tilstand. 

Den rene progressive stemningsmusik skal noget andet, og det er lykkeligvis præcist det Køs gør så godt. De udtrykker et polyfonisk værk med en grundlæggende ide, og hvordan vi forstår det, må vi i virkeligheden selv om

Musikken bevæger sig i flere retninger men kredser om det samme udtryk med lange klangflader og mønstre af gentagelser – dog ikke forstået som egentlige akkordprogressioner. Der leges med flere rytmiske skift og synth-delen tilføjer – hvad der nok lyder vilkårligt, men ikke er det – kaskader af skønlyd og noise efterfulgt af rene ambiente flader uden andet at gøre end at underbygge følelsen af luft. I det hele taget er det ret interessant, hvordan trioen, improvisationen til trods, lykkes med at male billeder af fuglens element. Noget der ellers kan føles ret tomt. 

Der afspejler sig flere lag og dermed flere fortællestemmer på flere af numrene, hvor rytmikken måske bevæger sig ret konsekvent og maskinelt i baggrunden som en skarp kontrast til den naturlighed, saxofonen og synthen repræsenterer. Andre steder er trommerne mere en del af fortællingens anatomi, hvor bækkenerne klinger som solstråler gennem en tåge eller refleksioner på vandoverflader. Nogle gange i ren harmoni, og andre gange som hinandens modsætning bærer saxofonen og de elektriske instrumenter hinandens historier gennem de ni fortællinger, og heri opstår der en mættet og stærk musik.

Den rene progressive stemningsmusik skal noget andet, og det er lykkeligvis præcist det Køs gør så godt

Køs tilføjer med An Uncaught Bird nyt til den danske musikscene, men de må nok desværre også indstille sig på, at deres musik appellerer relativt smalt. Improvisationsmusik kræver mere af sine lyttere end akkordbåret beatmusik ikke mindst, fordi der ikke nødvendigvis er en melodi at vende tilbage til. Den rene progressive stemningsmusik skal noget andet, og det er lykkeligvis præcist det Køs gør så godt. De udtrykker et polyfonisk værk med en grundlæggende ide, og hvordan vi forstår det, må vi i virkeligheden selv om. 

Albummet er udkommet digitalt, men er her oplevet på vinyl, som er trykt hos det danske selskab Nordsø Records. Køs har valgt at udgive hver eneste vinyl i et unikt genbrugscover vendt på vrangen med påtrykte informationer og malet kunst på forsiden. Så lidt ligesom musikken er hver enkelt fysiske udgivelse altså unik og udtryk for et stykke enestående kunst, som ingen andre har magen til. Kald det prætentiøst, eller kald det originalt. Jeg synes bare, det er fedt. 

Køs – An Uncaught Bird: Udkom 6. marts 2020 på Forlaget Kornmod


LÆS FLERE ANMELDELSER AF JACOB GJELSTRUP HER


Foto: Ali Asperheim

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

På POV bidrager Jacob Gjelstrup primært med musikanmeldelser og lejlighedsvis en kommentar om fagpolitisk stof.

Jacob er uddannet dansklærer og sprogunderviser med 17 års erfaring indenfor både kommunale og private grundskoler samt sprogundervisningsområdet. I en årrække har han også beskæftiget sig med fagpolitisk arbejde som medlem og repræsentant for Uddannelsesforbundet.

Ved siden af det, har han anmeldt musik på sin egen blog. Jacobs foretrukne musikalske genrer er jazz, metal, world, avantgarde, elektronisk og diverse hybrider.