Sumy – Det har været en meget stille dag. I hvert fald fra de steder, hvor der er leveret informationer. Travl dag her i Sumy for jeres udsendte. Glæd jeg til artiklerne over weekenden.
Dagens kampe
Der er ikke registreret infanteriangreb af en sådan størrelse, at de er kommet med på dagens officielle kort. Vi kan håbe på, at det betyder, russerne er ved at løbe tør for reserver, men det er endnu for tidligt at sige definitivt.
Russiske artilleriangreb har også været aftagende. Der har været artilleriangreb langs hele fronten fra Kharkiv i nord, til Mykolaiv i syd. Kvantiteten er ikke til at se, men i går var den stærkt aftaget.
Jeg interviewede en ukrainsk soldat i dag, som lige er kommet hjem på orlov i Sumy fra Donbas, hvor artilleriilden har været kraftigst. Beskeden var, at efter HIMARS var niveauet faldet voldsomt, men ofte var de selv i den situation, at når de mødte voldsom artilleriild, og de med droner fik koordinaterne på enhederne, havde de samlet set kun en enkelt morter i enheden, som kunne tage en russisk kanon ud, men som kun var en ud af mange.
Meget har dog hjulpet, især efter de har fået de amerikanske M777-kanoner, som efter normalt blot 2 skud, har ramt den fjendtlige enhed. Derfor, sagde han, send flere våben.
Der slipper meget lidt ud fra den ukrainske offensiv. Dog må man forstå på Moskva, at det er gået helt galt for ukrainerne, men de siger så meget. Det ser ud til, med den smule jeg har kunnet finde, at offensiven går godt, og at de ukrainske styrker fortsat rykker frem. Der var også en melding om, at ukrainerne er rykket frem i Donbas, hvilket er nyt.
Andre historier
Jeg interviewede borgmesteren for Sumy i dag, Oleksandr Lysenko. Artikel kommer snart hos Novaja Gazeta og POV, men en lille ting skal I have nu. Jeg spurgte: ”Du er borgmester for en klart russisktalende by i Ukraine. Vi har et folketingsmedlem ud af 179, som mener, at vi skal forstå Putins Rusland. Har du et budskab til hende?”
Hans svar var: ”Hvad skal jeg sige? Hun behøver ikke engang at komme her. Hun kan bare se billeder fra Bucha og Irpin. Mere behøves ikke at siges!” Jeg har bragt dette som en kommentar til et af hendes opslag, hvor dette spørgsmål er relevant. Det er selvfølgelig Marie Krarup, jeg her taler om.
Det er svært af følge med omkring de russiske krigsfanger, men noget slipper ud. Zolkin, en ukrainsk journalist, interviewer dem løbende på YouTube. Jeg håber at få samme mulighed. Der er lidt nyt i dag, med en påstand på Twitter om, at de russiske krigsfanger er et stadig større problem, for deres familier vil ikke høre fra dem, for så får de ikke kompensation, der kan skaffe dem en Lada, og ofte vil fangerne selv slet ikke hjem.
Løsningen er tilsyneladende, at de får lov at blive i Ukraine og skal være med til at genopbygge landet og lære ukrainsk. Jeg bringer det, fordi der længe har været historier i den stil, faktisk fra begge sider. Det er godt dokumenteret, at mange russiske soldater gerne vil desertere, hvis de bliver lovet, at de ikke at bliver sendt tilbage til Rusland.
IAEA har endelig fået adgang til det enorme atomkraftværk i Zaporizhzhia. Lederen gjorde opmærksom på, at det kun tog få timer at få samlet en masse vigtige informationer. Lad os håbe, at vi hermed kan få afværget risikoen.
Ravel Maganov, bestyrelsesformand for russiske Lukoil, var på samme hospital som Gorbatjov. Pludselig følte han trang til at blive gennemtævet og hoppe ud af et vindue fra 6. sal. Det døde han af. Tragisk ulykke. Han er en af de få fra forretningsverdenen, der har talt direkte imod krigen.
Der kunne være mere, men det var en lang dag. I må have det til gode.
Læs mere fra Jens Alstrup og om Ukraine her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her