15. ETAPE: Først røg den forgangne prikkede bjergtrøje og etapevinder, Magnus Cort ud af Tour de France på en positiv corona-test, dernæst røg den gule trøje i skikkelse af Jonas Vingegaard en tur i asfalten og til aller-aller-sidst, mere end en time efter feltet var kommet i mål, røg Quicksteps lead out-maestro, Michael Mørkøv, ud af etapeløbet, fordi han overskred tidsgrænsen. Med selveste løbsdirektør Christian Prudhomme i god stil ventende på målstregen for at sige tak for denne gang til danskeren. Endnu senere på søndagen røg Jakob Fuglsang til scanning efter et styrt undervejs og fik konstateret et brækket ribben, så mon ikke også han følger bagdøren sammen med Cort, Mørkøv og Asgreen.
Et dansk lyspunkt, eller det mener han nu nok ikke selv, var dog, at etapevinderen fra i fredags, Mads Pedersen, var tæt på at gentage kunststykket, da feltet i sidste øjeblik fik krabbet sig op til en samlet spurt, som Mads P. vanligt åbnede 300 meter fra stregen. Den danske allrounder måtte nøjes med en podieplads, da både Wout van Aert og etapevinder Jasper Philipsen klemte hjulene først over stregen.
Mens Jonas Vingegaard kunne notere sig lidt hudafskrabninger, var det straks værre, at både hans medkaptajn fra begyndelsen, Primoz Roglic, stod af Touren inden etapen, mens Vingegaards vigtige hjælperytter Steven Kruijswijk styrtede og udgik. Dermed er Jumbo-Visma væsentlig reduceret i forhold til hjælpe danskeren i den sidste uges tvekamp med Tadej Pogacar og to store bjergetaper i Pyrenæerne. Styrt, corona, bjerge og Pogacar er ugens farligste udfordrer til den gule trøje.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her