NY BOG // UDDRAG – I ‘Mit liv som enestående‘, som udkommer i dag, fører Camilla Lindemann 16 eksistentielle samtaler med mænd og kvinder mellem 45 og 78 om at være alene, men også om, hvordan man forvalter det lod, man har fået i livet. I uddraget nedenfor møder vi en af Danmarks mest magtfulde kvinder i global politik, CEO i Women Deliver, Katja Iversen.
”Jeg har danset det meste af natten og er øm i fødderne,” erklærer hun og sætter tasken på gulvet. CEO i Women Deliver, en global organisation, som arbejder med at fremme ligestilling, Katja Iversen, 49, er lige kommet ind ad døren til min lejlighed iført en rød, taljeret kjole med hvide prikker. Det er længe siden, hun holdt op med at gå i sort. Brillerne er også røde. Hun undskylder de lidt ufikse flade sko, men det var de eneste, hun kunne holde ud at have på.
Det er bogen Kvinde kend dit netværk, der er grunden til, at hun er i Danmark. Katja har skrevet den sammen med journalist Lisbeth Bille, fordi hun mener, at kvinder mangler øvelse i at netværke. I dag bliver hun kaldt netværksdronningen, men hun har tidligere været en, der stod og gemte sig bag et køleskab ved en reception, fordi hun ikke kendte nogen. Det fortalte hun ved boglanceringen.
Vi har mailet sammen flere gange, og når man er i kontakt med Katja, skal man tage højde for tidsforskel. Snart er hun i Paris, snart i Sydafrika eller i New York, hvor hun bor. På hendes Instagram-profil kan man se hende i selskab med kronprinsesse Mary, der løbende bliver orienteret om Women Delivers aktiviteter. Hun netværker med mennesker som Bono, Hillary og Bill Clinton, den canadiske premierminister Justin Trudeau og G7’s ledere, for bare at nævne nogle eksempler.
Jeg vågner i godt humør hver morgen på nær én gang om måneden, når jeg får min menses, men det går vel også snart over. Jeg har tiltrukket mænd, som troede, at hvis de stod tæt på mig, kom solskinnet
I dag bor du i New York, men du voksede op i Sørvad ved Ringkøbing i en kernefamilie. Hvorfor er du ikke omgivet af en familie i dag?
“Mine forældre var lærere og flyttede til Sørvad. De var gift og glade for hinanden. Jeg voksede også op med to hold bedsteforældre, der holdt sammen hele livet, så det lå implicit, at jeg skulle have mand og børn, for sådan går livet. Det gjorde det bare ikke. For mig. Heller ikke for min lillesøster, der også er single.
Som teenager havde jeg småkærester, nogen, man kyssede lidt på og knaldede med. Men da jeg var 21, mødte jeg min første store kærlighed, Jesper, på højskole. Vi var sammen i 10 år. Det startede for sjov, men vi blev rigtig glade for hinanden og flyttede senere sammen i København.
Det tog mig lang tid at blive færdig med min universitetsuddannelse. Det var meget sjovere at arbejde og drage verden rundt. Jesper var også eventyrlysten, og vi tog tit af sted sammen.
Fordi jeg havde rejst så meget, faldt det mig naturligt at overveje et arbejde i udlandet, da jeg endelig blev færdig på Roskilde Universitetscenter som cand.comm. Cand.alt.muligt, som jeg siger. Jeg brændte for at være med til at ændre verden. Da jeg så, at der var et job i Rom hos journalisten Karen-Lis Svarre, som på det tidspunkt var kommunikationschef i FAO, FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, søgte jeg det og fik det. Jesper, der producerede dokumentarfilm, var indstillet på at tage med.
Før vi tog af sted, var jeg på et kursus på Hornbækhus. Jesper kom på besøg for at høre lidt om, hvordan det var at være af sted som par. Jeg husker SÅ tydeligt, at en af lærerne sagde, at 75 procent af de par, der tager ud, kommer ikke hjem sammen. Alle parrene omkring mig mente selvfølgelig, at de ville klare skærene. Men vi gjorde det ikke.
Jesper tog hjem fra Rom før mig. Det var svært for ham at finde arbejde dernede, og forholdet kunne ikke klare, at han ikke havde noget at rive i, mens jeg havde travlt. Vi indså, at vi ville noget forskelligt med livet. Så i stedet for at blive gift og få børn blev vi enige om at gå hver sin vej. Det var i 2001, og jeg var blevet 32 år. I dag er Jesper som en bror for mig. Da vi skiltes, var jeg bange for at miste kontakten med hans familie, men vi aftalte, at jeg sagtens kunne fortsætte med at være venner med hans mor. Derfor er jeg stadigvæk med til nogle af familiefesterne. Han har i dag en vidunderlig kvinde, der kan rumme mig også.”
Tid til at vende hjem og få mand og børn
Da Jesper var rejst, blev Katja alene i Rom og kiggede sig omkring. I det internationale system arbejdede der mange stærke kvinder, som hun beundrede. En fællesnævner for dem var, at de var singler. Nogle var glade for deres liv, men der var også en del, der var kede af deres tilværelse. Når det kom til at udføre et fantastisk arbejde for at ændre verden, var de på toppen, men de var ikke glade i deres singleliv og antydede, at de havde taget nogle forkerte sving i livet.
Katja konstaterede desuden, at der ikke var mange mænd, som fulgte deres kvinde rundt i verden, når det var hendes karriere, der skulle plejes. I det internationale system kan det være vanskeligt for både manden og konen i et forhold at gøre karriere, så i mange tilfælde blev mændene hjemme, og så pendlede parret.
Der var to grunde til, at Katja vendte hjem. Hendes elskede mormor skrantede, og så var det på tide at få mand og børn. De italienske mænd var pæne at kigge på, men SÅ sjove var de heller ikke at være sammen med. Hun gad ikke date en, der skulle have kirkens tilgivelse dagen efter.
Jeg gider ikke underspille mig selv mere. Jeg skal ikke lade, som om jeg laver andet end det, jeg gør, eller være bange for at nævne navne på samarbejdspartnere, der imponerer folk
Du tog fat på en ny karriere i Danmark?
“Jeg fortsatte i vi-skal-gøre-noget-godt-i-verden-branchen og blev informationschef i Sex og Samfund. I den periode var jeg i nogle korte forhold, men oplevede, at mændene prøvede at trække mig ned. En sagde til mig, at jeg var for åben og udadvendt, at jeg skulle regne med, at folk ville mig det ondt. Jeg forklarede ham, at jeg tog de slag, der kom, men at jeg ikke havde tænkt mig at holde op med at være positiv.
Min mormor levede stadig, og jeg besøgte hende i Svendborg sammen med denne mand. Ham brød hun sig ikke om, hun refererede til ham som ”ham jeg ikke kan huske, hvad hedder”. Det fik mig til at tænke over, hvad han gjorde ved mig. Forbindelsen holdt ikke.
Ikke for at lyde hovski-snovski, men jeg er et meget glad menneske. Jeg fokuserer fortrinsvis på det gode. Jeg vågner i godt humør hver morgen på nær én gang om måneden, når jeg får min menses, men det går vel også snart over. Jeg har tiltrukket mænd, som troede, at hvis de stod tæt på mig, kom solskinnet.
I tiden efter skete der mange skønne ting for mig i Danmark. Jeg opbyggede et firma og tjente penge, ikke mange, men nok til at fornemme, at det kunne jeg også. Jeg fik en kolonihave, jeg datede og hang ud med vennerne, men jeg savnede det internationale arbejde. Undervejs havde jeg været i USA for at besøge min søster i Boston. Vi tog kinabussen, der kørte fra China Town til China Town til New York. Det var kærlighed ved første blik. Da jeg steg af bussen, følte jeg, at her blev jeg nødt til at bo.
Jeg havde på et tidspunkt undervist ledere i FN, og da der netop i FN kom en stilling i New York, blev jeg opfordret til at søge. Endnu engang måtte jeg tage livet op til revision. Jobbet gav mening, min mormor var død, og jeg var ikke bundet til Danmark. Det var i 2006, så må jeg have været 37 år.”
Katja samler håret i nakken, som om hun vil lave en hestehale, men lader det falde ned. Hun tilføjer:
“Det har aldrig været et mål for mig, at jeg partout skulle ned i det store hvide skrud og op ad kirkegulvet.”
Du kunne have fundet en mand i USA. Danske mænd var måske lidt forskrækkede over en karrierekvinde?
“Jeg forstår, hvad du mener. Det er ikke sjovt at sidde på en date og skulle underspille sig selv. Jeg er ikke verdens mest anonyme menneske, jeg har store bryster, røde briller, kæmpe armbevægelser og griner højt. Da jeg boede i Danmark og var på værtshus eller på date og nævnte, at jeg var kommunikationschef i Sex og Samfund, blev visse mænd bange for ordene sex og chef, uha. Og så en lidt larmende kvinde oven i købet.
Nogen syntes, at det var interessant, men der var mange, der ikke kunne lide det. Jeg gider ikke underspille mig selv mere. Jeg skal ikke lade, som om jeg laver andet end det, jeg gør, eller være bange for at nævne navne på samarbejdspartnere, der imponerer folk.
Jeg har en vidunderlig vennekreds, hvor der er nærvær, gode samtaler og støtte at hente, så hvis jeg skal være i et forhold, skal det være godt. Jeg ser det ikke som en bytte-bytte-købmand-handel, men et liv med en mand skal være bedre end det, jeg allerede har. Ellers vil jeg hellere være alene.
Man bliver ikke gladere eller mere værd ved at få et nyt job, en ny mand eller en ny sofa. Glæden skal man finde i sig selv og ved sig selv. Den kan ikke være afhængig af andre mennesker. Og man skal ikke lade sig nøje for at være i et parforhold. Det er jo ikke sådan, at man kun kan få sex, hvis man er sammen med en partner. Et parforhold skal give noget ekstra.”
Opgav du undervejs at få børn?
“Jeg har aldrig haft en stor drøm om at blive mor. Men jeg har heller ikke besluttet, at jeg ikke ville have børn, mere tænkt, at sker det, så sker det. Jeg var bevidst om, at skulle jeg have børn, skulle det være med en, jeg havde et længere kærlighedsforhold til. Mens jeg boede i Danmark, spurgte et bøsse-vennepar, om jeg ville have børn med dem. Da måtte jeg overveje, hvor stort mit behov for et barn var i forhold til mit ønske om at komme ud i verden. Jeg har stor respekt for dem, der får børn med en donor eller arrangerer sig på anden vis. Men jeg har ikke haft behovet for at blive mor for enhver pris. Alting er tilvalg og fravalg.”
Et lidt sjovt forhold
Du rejser meget. Er det nemmere at være single i den situation, så du ikke skal undskylde, at du ikke er hjemme, eller tænker du indimellem, at det ville være skønt, hvis der var en, der spurgte, om du havde jetlag?
“Jeg skal ikke have en, der sidder hjemme og venter tirsdag aften, for jeg er højst sandsynligt ikke hjemme tirsdag aften. Det ville være vidunderligt, hvis der var en, der hentede mig i lufthavnen, en, der vidste, hvor jeg var. En at tale med om, hvordan dagen er gået, og hvad jeg går og bakser med. Jeg har ikke opgivet, men jeg leder ikke, og lige nu er jeg i et lidt pudsigt forhold.
Jeg lever som single, men jeg kender en dejlig mand, som bor langt væk. Vi ses nogle gange om året eller fem og låser os inde på et hotelværelse i tre døgn, når boardingpassene passer. Vi taler, elsker og hører musik. Det skønne er, at han synes, alt, hvad jeg laver, er mega fedt. Og han ringer, når der er boglancering, og han er der, når jeg skal holde en stor tale.”
Kom den store kærlighed forbi, ville det også være vidunderligt. Jeg lukker ikke øjnene. Men et forhold skal være godt
Hvorfor har forholdet ikke udviklet sig til mere end det?
Han rejser lige så meget som jeg. Vi holder øje med hinanden, men vi skal ikke være sammen resten af livet. Jeg tror heller ikke, vi kommer til at bo sammen. Vi har det pragtfuldt, når vi er sammen. Jeg føler mig som single, men han er der også, og det er dejligt. Efter fire dage med ham er det fint, at han eller jeg skal videre.
Kom den store kærlighed forbi, ville det også være vidunderligt. Jeg lukker ikke øjnene. Men et forhold skal være godt.
Hvad er det for en mandetype, der ville kunne vælte dig omkuld følelsesmæssigt? Altså uden at du blev uarbejds-dygtig selvfølgelig.
Det skal være en mand, der hviler i sig selv og vil noget med livet og kender verden, og som også arbejder for at forandre den. Han skal kunne rumme mig, og vi skal have noget tilfælles. Der skal være gode samtaler og lyst til sex. Man kan købe sex, men det gider jeg ikke. Man kan også gå ud og finde det en gang i mellem, men jeg kan godt lide, at der er en lind strøm af det. Og det savner jeg, for bladene bliver grønnere og smilene større, når man får sex.
Du har ret, det er sundt og livgivende. Du siger, at en kæreste skal kunne rumme dig. Ville du kunne rumme ham, som han er? Mange kvinder forelsker sig i en mand, og derefter vil de lave ham om. Han skal have andre briller, og så skal han være mere galant og generøs.
“Jeg vil gerne tro om mig selv, at jeg ER så rummelig, at jeg kan lade ham være, som han er. Fællesskab og lidenskab er det, jeg kigger efter. Der er meget, vi tager for givet i Danmark, fordi vi er vokset op i den samme kultur.
I det internationale system er man nødt til at finde ud af, hvorfor mennesker gør, som de gør, og er, som de er. Skyldes det, at de kommer fra en anden kultur? Jeg havde fx en kæreste fra Sydafrika, som altid gik først ud af døren og elevatoren. Det fandt jeg lidt pudsigt, for herhjemme er vi er vant til, at manden lader kvinden gå foran. Lidt spøgefuldt nævnte jeg det for ham. Han så overrasket på mig og svarede, at mændene gik forrest, for det var dem, der skulle skræmme slangerne og de vilde dyr væk. Sådan er der kulturelle forskelle.
Hvorfor gør mænd, som de gør? Det kan man kun vide, hvis man spørger.”
Teksten ovenfor er et mindre uddrag af hele kapitlet om Catja Iversen. “Mit liv som Enestående. 16 samtaler om det moderne singleliv – i medgang og modgang” kan købes her.
Blå bog
Katja Iversen er født i 1969. Hun er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet og har en lederuddannelse fra Columbia University. Hun er administrerende direktør i Women Deliver – en global organisation, der arbejder med projekter, som støtter ligestilling mellem køn, sundhed, rettigheder for piger og kvinder med fokus på moderskab, seksuel- og reproduktiv sundhed. Iversen er internationalt anerkendt ekspert i udvikling og kommunikation. Hun har mere end 25 års erfaring med at arbejde med ngo’er og virksomheder under FN. Har udgivet bogen Kvinde kend dit netværk (2018) og blev kåret til Årets Dansker i 2018. Hun er ugift.
Foto: Pressefoto
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her