KULTUR // KOMMENTAR – Det hele er klippet så hyggeligt sammen, at man næsten glemmer den enorme kulturkløft, den økonomiske ulighed og magtforholdet mellem parterne i DR’s seerhit Mændenes paradis, skriver Karina Muriel Mimoun. Hun vil gerne prøve at vende det hele lidt på hovedet med første sæson af Mændenes paradis – fra Dubai til Dalmose.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har været dybt fascineret af DR’s serie Mændenes paradis, en serie om danske mænd, der pakker pensionen i kufferten og flyver til Thailand, hvor yngre kvinders omsorg kan varme de aldrende kroppe.
I vores public service-kanals bedste sendetid følger vi i to sæsoner en flok ældre herrer, der i deres livs vinter swiper sig direkte ind i thailandske kvinders kærlige arme.
Som den pensionerede tandlæge siger med en nyfødt teenagers glimt i øjet: “Det er jo rart at have én igen.”
Det er svært ikke at blive en smule rørstrømsk. Eller, tør jeg sige det højt, bare en smule forarget
Søndag aften, med kaffen på kanden og rouladen på bordet, sidder vi og ser lille lune Henning og vennerne tage på kærlighedsjagt under de varme himmelstrøg. De er samtidig i fuld gang med at bygge et dansk miniparadis, hvor de kan blive gamle i solen med yngre kvinders hænder til at hive det op, de til den tid ikke kan selv.
Og det er svært ikke at blive en smule rørstrømsk. Eller, tør jeg sige det højt, bare en smule forarget. For det hele er klippet så hyggeligt sammen, at man næsten glemmer den enorme kulturkløft, den økonomiske ulighed og magtforholdet mellem parterne. For ikke at tale om den stærke duft af livskrise, der er pakket med i bagagen.
Det er lige før, jeg udbryder “Stakkels Henning”, da hans yngre kæreste forlader ham, fordi han er for kontrollerende.
For med klipningens danske lune og musikkens tema på “blød sympati” er det svært ikke at føle lidt omsorg for de ensomme mænd, der drømmer om at strække pensionen hele vejen til Thailand, hvor en yngre kvindes stærke arme måske en dag kan hjælpe med at hive støttestrømperne på plads.
ATM – næsten uden gebyr
I Thailand går de udenlandske mænd under navnet Farang. Andre kalder dem ATM. Det står for “Automated Teller Machine”, et kælenavn, der antyder, at forholdet ikke er uden gebyr. Jeg står selv mellem navnet love- eller sexpats. Vælg selv.
Hvert afsnit har været som et statstøttet realityshow om blød prostitution med en humanitær vinkel.
For hvert afsnit har været som et statstøttet realityshow om blød prostitution med en humanitær vinkel. Han får kærlighed, hun slipper ud af fattigdom.
Og måske har mændene virkelig fundet paradis på jord, helt uden slanger, men med Singha, tropenætter og kærlighed til pensionistpris. Men set med mine kyniske øjne vil jeg dog vælge at kalde det for en form for sex- eller bare menneskehandel.
Og inden jeg bliver lynchet for min vinkel eller bliver anklaget for intet at ane om kærlighed, synes jeg, vi i stedet skal lege en lille leg. Et nyt program, som jeg vil kalde Mændenes paradis – fra Dubai til Dalmose.
Og til jer muslimer: Jeg beklager, at jeg bruger jer som eksempel, men jeg har bemærket, at en hel del danskere skriver på sociale medier, at I skal rejse hjem. Der er ikke helt så megen gæstfrihed i Danmark som i Thailand.
Et mini-Dubai i Kolding
Så nu vender vi det hyggelige program lidt på hovedet, og her kommer den første sæson af Mændenes paradis – fra Dubai til Dalmose. I fire afsnit følger vi en gruppe aldrende, muslimske mænd fra Dubai, der rejser til Danmark for at finde omsorg og en ny ungdom i unge, blonde kvinders arme.
Forestil dig introen: Dæmpede, bløde toner fra en arabisk oud, slowmotion-billeder af togstationer i Danmark og stemmer, der fortæller:
“Omar er 63 og på førtidspension. Det er noget med slid i ryggen. Han har været alene længe, og nu håber han at finde kærligheden i Danmark. Omar er ikke kommet for at spise danske svinefrikadeller og tage selfies med Den Lille Havfrue. Han er her for at finde sig en yngre dansk kvinde, der kan holde ham varm i den kolde danske vinter, når han selv når til sin. Målet er ægteskab, opholdstilladelse og måske et lille hus i udkanten af Dalmose.
‘Jeg har ikke krav,’ siger Omar. ‘Hun skal bare være sød, blond og kunne lave lammefrikadeller med harissa,’ siger han til journalisten fra Dubais national-tv, der er taget til Danmark for at følge de muslimske mænds jagt efter unge, blonde piger på kontanthjælp.”
Omar er ikke alene.
Der er også Yusuf, pensioneret læge og nu fuldtidsromantiker. Han har allerede fundet Wilma, 23 år. De mødtes online og var forlovet efter 48 timer. “Man kan jo ikke være kræsen,” siger Yusuf med et skævt smil til kameraet. Man kan samtidig høre hans telefon vibrere med beskeder fra tre andre danske kvinder, han lige holder varme, bare for en sikkerheds skyld.
Kareem, 70. Håndværker af fag. Nu pensionist. Har tidligere haft held med unge, danske kvinder. Den sidste, Frederikke, var skøn, indtil hendes søn begyndte at spise af Kareems pensionsudbetaling. Nu bor han alene i Skjern med sin nye hund, men håber på at finde kærligheden igen – måske endda en kvinde med egen bil og BroBizz. Han har fortsat sin pension og kan sørge for benzin og lidt sjov og ballade, som han siger med et glimt i de trætte øjne.
Faisal har været kæreste med Josephine. En dag gik det helt galt. Hun tog ikke telefonen, da han ringede for 17. gang, mens hun stod i Fakta. Hun kaldte det kontrollerende.
“Det er bare, fordi jeg savnede hende,” siger han, her længe efter hun har fundet en anden. “Jeg har fortsat kontakt med hende, og måske bliver det os igen en dag.”
Josephine er i mellemtiden blevet gift, men Faisal har det med kvinder som med ludospil: De er brikker, han mener, han godt kan flytte lidt rundt på.
Kolding skal være en slags mini-Dubai, med tagine på menuen, moské på hjørnet og dansk-arabisk kærlighed i luften
Rashid, 66, har sin egen “kæresteløsning” på abonnement. 27-årige blonde Ida er hos ham, når han er i Danmark, og hos en anden, når han er i Dubai. Han ved det godt. Han accepterer det. Der er endda en scene, hvor de spiller minigolf, og hun stirrer på ham med et blik, som om hun enten har virkelig ondt i maven eller planlægger at begrave ham i hullet.
“Hun er smuk. Jeg føler mig levende med hende,” siger han, mens hun i baggrunden googler “fly til Alanya”, hvor hun drømmer om et liv som prinsesse.
Helt som de danske mænd har mændene fra Dubai valgt at gruppere sig og har købt et område af Kolding, hvor de er ved at bygge et sted at nyde livets vinter – godt hjulpet af deres yngre, danske kærester, som dog forventes at tage et par vagter i det lokale supermarked, for mændenes pension rækker altså ikke langt.
Stedet skal være en slags mini-Dubai, med tagine på menuen, moské på hjørnet og dansk-arabisk kærlighed i luften. Et sted, hvor mændene kan blive gamle med både respekt for traditioner og adgang til gratis pleje – eller hvad man nu kan kalde deres unge kærester, der jo nok er blevet lidt ældre, når området står færdigt, og mændene er plejehjemsklar.
Hykleri
Kan du forestille dig danskernes reaktion på sådan et program? For ikke at sige Morten Messerschmidt og resten af Dansk Folkeparti?
Der ville være tabloide forsider og spørgsmål til udenrigsministeren og indenrigsministeren og alle mulige andre ministre i folketingssalen.
Men det er sjovt. For når danske mænd gør det – flyver sydpå, finder kvinder 30 år yngre, hvor de udveksler deres pension med et par unge arme – så er der få, der råber op om misbrug af kvinder. Eller menneskehandel.
Nej. Så er det jo win-win. Kvinderne er fattige. Og når unge, thailandske kvinder er fattige, så er det åbenbart i orden, at de sælger deres kroppe til halvgamle mænd fra Danmark.
Når det er Omar fra Dubai, så ender det nok med, at Dansk Folkeparti råber, at det er en trussel mod national sikkerhed – og så lidt om menneskehandel.
Men jeg ser da frem til tredje sæson af Mændenes paradis i Thailand, hvor jeg håber, at Henning har fundet sig en anden, han bedre kan kontrollere, og som han kan forsøde sin tilværelse med, når han rejser væk fra sin lille toværelses over bodegaen.
For jeg kan da godt unde Henning et par kærlige, varme, unge arme.
MÆNDENES PARADIS ER ET SEERHIT
Sæson 1 havde et samlet seertal på 997.000 seere per episode i perioden 0-30 dage.
Sæson 2 har indtil videre opnået et samlet seertal på 729.000 seere per episode.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og