Jagten på det Gode Menneske

i Kultur af

Findes det Gode Menneske? Giver det mening at tale om, at nogle mennesker er bedre end andre. Det er spørgsmål, som filosofer, psykologer, teologer og ganske almindelige mennesker har tygget på i generationer. Men hvis det findes og hvis antagelsen giver mening, hvad vil det så sige, at være et Godt Menneske? Jakob Silas Lund, der lige har udgivet bogen, Sporene efter Inés, diskuterer  spørgsmålet – og har selv et bud.

Det har været en slags sine qua non – eller måske snarere en unique selling proposition, alt efter overbevisning – for organiserede religioner, at mennesket higer efter at blive ’godt’.

I Koranen giver Allah desiner for dén, som vil være et Godt Menneske: Vær ydmyg over for dine medmennesker, og gør ikke hinanden ondt.

I Biblen slås det fast, at alle mennesker er syndere for Vor Herre (hvilket måske kunne lede kynikere til at undre sig: Hvorfor så overhovedet gøre forsøget?), men at de, som har troen, og som handler retfærdigt, kommer tættest på idealet.

Martin Luther King – vel nærmest indbegrebet af den gode samaritaner – bedyrede i den kristne ånd, at et menneske ikke for alvor lever, indtil hun bryder med sin snævre egeninteresse og tager hele menneskehedens behov på sig.

Også uden for det religiøse rum er idéen om, at man kan være et mere eller mindre godt menneske én, som forener højre og venstre, progressive og reaktionære, nationalister og den globale elite

På nettet kan man tage en evangelisk test for at slå fast, hvorvidt man er God. Danmarks egen legemliggørelse af den joviale kristendom, Johannes Møllehave, har udtalt, at godheden hverken kan ses eller defineres, men at den ikke desto mindre er efterstræbelsesværdig.

Også uden for det religiøse rum er idéen om, at man kan være et mere eller mindre godt menneske én, som forener højre og venstre, progressive og reaktionære, nationalister og den globale elite.

For eksempel tilbyder det populære web-medie Buzzfeed også en test til at afklare spørgsmålet (den spørger blandt andet, hvorvidt du vælger at besvare et opkald, mens du sidder i biografen, eller om du kunne finde på at spytte på gaden).

I Danmark har en rasende krig på ord bølget frem og tilbage om, hvorvidt den ene eller anden fløj kan tage patent på det at være et Godt Menneske. Venligboerne er i daglig, blå tale blevet til væmligboere og Per Stig Møller har foreslået, at de borgerlige er de egentlige humanister.

Med andre ord: Der er udbredt enighed om, at nogle mennesker er bedre end andre, og at det er efterstræbelsesværdigt at tilhøre kategorien af De Gode. Men hvad er så kriterierne for at opnå medlemskab af denne eksklusive gruppe?

Moder Theresa – for mange, dog ikke for Christoffer Hitchens, symbolet på godhed – sagde, at det, der tæller ikke er, hvor meget vi giver, men derimod hvor meget kærlighed, vi lægger i dét vi giver.

Det argument er kardinalpunktet for den pligtetiske tilgang: Din motivation for dine handlinger betyder noget. En god person er én, der ikke alene handler dydigt, men som også har gode intentioner

Og netop dét argument er kardinalpunktet i, hvad vi kunne kalde den pligtetiske tilgang: Din motivation for dine handlinger betyder noget. Meriam-Websters definition er i samme ånd: Den definerer en ’god person’ som én, der ikke alene handler dydigt, men som også har gode intentioner.

Fra Jakob Silas Lunds nye bog – forsiden.

I min bog, Sporene efter Inés, har jeg ladet historiens ene hovedperson Daniel, som arbejder for investeringsbanken Goldman Sachs, indtage dette standpunkt. Hans søster, Inés, som arbejder for Læger Uden Grænser og dedikerer sit liv til at redde verden, har et meget mere utilitaristisk syn. Hun konkluderer, at til trods for, at hun har arbejdet utallige timer for godgørende formål, har Goldman Sachs’ stenrige CEO doneret langt flere penge til velgørenhed end hun har, og selvom han er symbolet på egennyttig kapitalisme må han derfor siges at været et Bedre Menneske.

Hos intelligentsiaens hadeobjekt (og Lars Seiers heltinde) numero uno, Ayn Rand, finder vi en radikalt anderledes tilgang; hos hende er egeninteressen det eneste moralske imperativ, der eksisterer.

I Danmark skal man nok bekende sig til den yderste fløj af LA-fanatikere for at kunne følge Rand hele vejen til egeninteressens paradis, men på den anden side af Atlanterhavet hyldes hendes idealer som eviggyldige blandt store dele af det Republikanske Parti. I den anden ende af spektret finder vi Bertolt Brecht, der skrev stykket Det Gode Menneske i Sezuan, der har som sin hovedtese, at mennesket simpelthen ikke kan være godt, så længe det indgår i et kapitalisk samfund.

Personligt er jeg overbevist om, at det giver rigtig god mening at diskutere, hvordan vi er gode mennesker.

Første gang jeg læste en tekst af den politiske filosof Peter Singer stod det mig klart, at jeg ikke oprigtigt kunne betragte mig selv som et Godt Menneske.

Jeg donerer ikke 25 procent af min indkomst til formål jeg tror på, og jeg spiser fra tid til anden dyr, der er blevet slået ihjel til formålet, til trods for at jeg kender konsekvenserne af kødproduktion.

Da jeg diskuterede spørgsmålet med en ven forleden, gav han følgende definition på at være et Godt Menneske: Det handler om at gøre sig umage.

Hvis vi gør os umage for at opnå den højest mulige lykke og den mindst mulige lidelse for så mange som muligt, så står døren ind til De Godes fællesskab på vid gab. Så må det være op til den enkelte, hvorvidt hun vil følge Groucho Marx’ dictum om ikke at ville tilhøre en klub, der kunne finde på at acceptere ham som medlem

Og så er vi tilbage ved Daniel, min nye bogs ene hovedperson, og tanken om, at vores motivation og drivkraft er betydningsfulde i regnestykket, der skal opgøre, hvorvidt vi er inde eller ude.

En tredje person i min bog, Alyssa, optæller happiness points for at vurdere, hvorvidt en situation giver et overordnet brutto plus eller minus i det store regnskab. Det stiller Inés sig ikke tilfreds med og hun tilføjer—i tråd med førnævnte Singers militante utilitarisme—en form for suffering points, der har til formål at sikre, at vi i så høj grad som muligt ikke bare optimerer lykke, men også undgår lidelse for så mange mennesker som muligt.

Og det er måske det tætteste, jeg kommer på en konklusion på spørgsmålet:

Hvis vi gør os umage for at opnå den højest mulige lykke og den mindst mulige lidelse for så mange som muligt, så står Sankt Peters navnkundige port og døren ind til De Godes fællesskab på vid gab.

Så må det være op til den enkelte, hvorvidt hun vil følge Groucho Marx’ dictum om ikke at ville tilhøre en klub, der kunne finde på at acceptere hende som medlem.

Jakob Silas Lunds debutroman Sporene efter Inés er netop udkommet på Gyldendal. I den mister Daniel sin storesøster, Inés, da hun som udsendt for Læger uden Grænser bliver kidnappet og dræbt af rebeller i Den Centralafrikanske Republik. Daniel har gjort karriere hos Goldman Sachs i New York, og selv om han har beundret sin søsters engagement, har de ofte krydset klinger. Da Daniel efter Inés’ død læser hendes mails og dagbøger, fornemmer han flere underbelyste sider af hendes liv og forsvinden. Derfor begiver han sig ud på en rejse over tre kontinenter for at følge i hendes fodspor.f hendes liv og forsvinden. Derfor begiver han sig ud på en rejse over tre kontinenter for at følge i hendes fodspor.

Topillustration: Pixabay.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Silas Lund (født 1982) har en mastergrad i internationale relationer og menneskerettigheder fra Colombia University. Han har arbejdet for Amnesty International og lavet konsulentarbejde for Institut for Menneskerettigheder og er nu ansat i UN Women i New York. Han stiftede i 2008 organisationen Play 31, der arbejder med konfliktløsning gennem fodbold i Sierra Leone.

Seneste artikler om Kultur