BØGER // INTERVIEW – Bent Meier Sørensens debatbog De grænseløse er en skarp kritik af den europæiske civilisations tab af åndelig og kulturel modstandskraft. I dette interview fortæller han Lis Maaløe, at frisættelsens ideologi, tech-giganternes dominans og tabet af normer er blandt hovedårsagerne. Løsningen finder han i kristne værdier, lokale fællesskaber og kulturkonservativ rodfæstelse.
Den 4. maj udkom De grænseløse, en bog, hvor professor Bent Meier Sørensen retter et skarpt og ofte kontroversielt blik mod Europas åndelige deroute.
Jeg møder professoren på hans kontor på CBS, hvor han fortæller med både indignation og varme om, hvordan frisættelsens ideologi – fra hippierne over globalisterne til tech-giganterne – har efterladt os uden rødder, uden normer og uden modstandskraft. Løsningen? Et opgør med grænseløsheden og en tilbagevenden til det, vi engang byggede vores samfund på.
Der findes mange grænser, der begrænser urimeligt, men også rigtig mange grænser, der beskytter os mod at blive pløjet ned
Indledningsvist begrunder Bent Meier Sørensen valget af grænseløshed som det centrale begreb i bogen:
”Generelt kan man sige, at grænseløshed opstår, når hierarkier rives ned. Det ligner en frisættelse, men ender ofte i anarki, hvilket vil sige de stærkes ret. Det er en simpel sammenhæng, og de fleste af dem, der har fremmet grænseløsheden, har typisk haft en interesse i netop at fremme den stærkes ret. Når grænserne blev revet ned, gav det dem mere magt.”
Et eksempel på konsekvenserne af grænseløsheden er ifølge Bent Meier Sørensen:
”Den seksuelle revolution satte kvinderne fri, men den fortsatte og resulterede også i, at udvalgte alfahanner i halvfjerdsernes kollektiver såvel som blandt de ledende ’blåskjorter’ i TV 2 i dag har kunnet dominere deres omgivelser – ikke mindst kvindelige underordnede.”
Grænseløshedens pris
Hvad er det største problem ved grænseløsheden?
”Jeg tror, at grænseløshed og tab af autoritet hænger sammen. Så når forældre i stigende grad mister autoritet over deres børn, så er det et resultat af grænseløshed. I dag har tech-giganterne via de sociale medier og gaming overtaget en stor del af forældrenes autoritet over børnene. Altså: Tech-giganterne bestemmer, hvad børnene skal, for de har gjort børnene afhængige af skærmen.”
”Big Tech voksede direkte ud af hippiekulturen, hvor de første tech-guruer ville give den enkelte kontrol over den teknologi, det militærindustrielle kompleks kontrollerede. Freudo-marxismen skulle så opbygge et nyt og bedre samfund, men også denne utopi kollapser i løbet af halvfjerdserne. I slutningen af firserne kunne de intellektuelle ikke rigtigt se, hvad pokker de skulle finde på, og så finder de faktisk bare på, at der ikke eksisterer noget fundament eller nogen sandheder, hvilket er postmodernismens tvivlsomme bidrag,” mener Bent Meier Sørensen, der er stærkt kritisk over for netop postmodernismens fortsatte indflydelse på universiteterne i de seneste årtier.
I dag har tech-giganterne via de sociale medier og gaming overtaget en stor del af forældrenes autoritet over børnene. Altså: Tech-giganterne bestemmer, hvad børnene skal, for de har gjort børnene afhængige af skærmen
Han har i årevis beskæftiget sig med truslen fra tech-giganterne og udgav i 2018 bogen Skærmens Magi, hvor omdrejningspunktet også var at værne om de europæiske værdier som oplysning, dannelse, samtale og demokrati. Her i 2025 ser han, at tech-giganternes rolle åbenlyst er blevet endnu mere afgørende, og at vi i den proces har været alt for ukritiske.
”Der er mange ting i verden, som det er vanskeligere at genvinde end at afvikle: glæden ved at læse, glæden ved at skrive, glæden ved at lytte, glæden ved ikke at blive afbrudt, glæden ved at finde vej uden GPS, glæden ved at høre til,” siger Bent Meier Sørensen, der slår fast, at ”den grundlæggende fiktion i den liberale individualisme er, at mennesket faktisk ikke hører til nogen steder som sådan. At det er frisat til selv at vælge, hvor det hører til. Det er forkert.”
Han mener, at denne type frisættelse er en illusion, og at mennesket altid hører til et sted:
”Mennesket er rodfæstet vertikalt. I ordet rodfæstelse ligger jo, at vi hører til et særligt sted på jorden. Hvorfor? Fordi det er dér, man taler ens sprog, og det er dér, man har ens historie.”
Tilbage til gamle værdier
Bent Meier Sørensen kalder bogen kulturkonservativ og refererer til de ”gode gamle dage” med lokale fællesskaber, ansvarstagelse, tillid til institutioner, forsvar for nationalstaten, understøttet af en dominerende kultur og fælles sandheder.
”Vi skal erindre de dyder, som det borgerlige samfund er funderet på. Hvis disse dyder forsvinder, fordi man ikke forsvarer dem, så har man ikke længere et borgerligt samfund,” påpeger Bent Meier Sørensen, der netop ser det som en forudsætning for modstandskraft, at man er rodfæstet i sit land og sin kultur.
Her til lands er den dominerende kultur dansk. Denne kultur er ydermere en betingelse for, at det overhovedet er muligt at inkludere minoriteter og andre befolkningsgrupper.
Jeg skriver direkte i bogen, at den kristne civilisation er verdens stærkeste civilisation. Men jeg skelner meget stærkt mellem kristendommen som civilisation og kristendommen som religion
Forudsætningen for dette er ifølge Bent Meier Sørensen kristendommen:
”Vores dominerende kultur bygger på den kristne idé om omsorg for offeret og kærlighed til fjenden. Det er grundlaget for den europæiske civilisation,” siger han og fortsætter: ”Elsk din fjende. Gør godt mod den, der hader dig. Sådan lyder Jesu ord,” erklærer forfatteren, der mener, at Bjergprædikenen er den tekst, der har været mest betydningsfuld i verdenshistorien.
”Jeg skriver direkte i bogen, at den kristne civilisation er verdens stærkeste civilisation. Men jeg skelner meget stærkt mellem kristendommen som civilisation og kristendommen som religion. Men selvfølgelig må jeg også som kristen sige, at kristendommen som religion er en sand religion,” siger forfatteren og fortsætter:
”Vi må aldrig acceptere, at der kommer en eller anden ideolog, for eksempel Mao Zedong, og vil revolutionere et helt land, fordi han har fået nogle idéer om en kulturrevolution. Det dur ikke. Hvis vi skal revolutioneres fra oven, skal det ikke være en diktator eller en folkeforfører, endsige en tech-guru eller en influenser, der står for det. Så skal det udgå fra en højere autoritet, eksempelvis Gud.”
Et forsvar for nationalkonservatisme
Ser du også din bog som et nationalkonservativt bidrag til samfundsdebatten?
”Folk, der slutter op om det, jeg skriver her, er til alle tider velkomne, uanset hvor de kommer fra. Det sjove er jo, at jeg får henvendelser om foredrag fra både øst og vest i landet, og der er også en stor interesse fra Socialdemokratiet for bogen.”
Din bog minder på mange måder om de nationalkonservative holdninger, der udgår fra USA i disse år?
”Gid det var så vel, men det, der sker i USA, er jo ikke, at man styrker de lokale fællesskaber, der ville kunne inkludere både almindelige amerikanere i Midtvesten og hårdtarbejdende familier i forstæderne. Der er blot kommet en anden elite til fadet. Tidligere blev befolkningen ført bag lyset af en demokratisk elite, der, før den kollapsede, havde sat en alvorligt syg præsident til at lede landet. Nu er der så kommet en MAGA-elite af ekstremt rige mennesker til, som alle sammen har gået på Ivy League-universiteter. Det styrker ingen lokale fællesskaber og har ikke meget nationalkonservativt tømmer i sig,” svarer Bent Meier Sørensen, der selv tager afsæt i den nationale stolthed og tilknytning, han finder hos B.S. Ingemann og Karen Blixen.
Samtidig tager han afstand fra de hæslige varianter af nationalisme, som voksede frem i det 20. og også nu i det 21. århundrede.
”Det svar, som de progressive og universiteterne har givet til nationalkonservatisme eller bare kulturkonservatisme, er især glidebaneargumentet: ’Hvis du starter med at hylde fædrelandet og holde flaget helligt, så brænder du lige straks jøder.’ Men hverken Hitler, Stalin eller Mao Zedong var jo nationalister. Det er en misforståelse. De havde ingen reverens for deres fædreland. De var ekspansivt totalitære,” slår han fast.
Du mener, mørket har sænket sig over Europa?
”Der gælder jo den gamle sandhed, at i mørke er alle katte grå. Men det betyder ikke, at alle katte faktisk er grå. Det er jo, fordi det er mørkt, at alle katte er grå.” Netop derfor er det ifølge forfatteren væsentligt nu, hvor Danmark og Europa er truet, at se efter lys i mørket, så vi kan finde den rigtige retning igen. Ingemann digtede omkring år 1800, hvor København som bekendt blev terrorbombet af England, statsbankerotten truede, og vi mistede Norge. Blixen skrev nogle af sine bedste noveller under Anden Verdenskrig. I dag har vi superstjernen Andreas Odbjerg, der glædestrålende synger: ”Jeg var et mirakel, fra den dag jeg blev født!”
Der er altid lys i mørket.
Et liv i orden kræver grænser
”Det er eksistensen af sådanne blafrende lys, der gør, at vi kan styre rigtigt og leve vores liv i orden.”
Ingen har nemlig, ifølge Bent Meier Sørensen, ret til selv at gå i panik, bare fordi ens samfund måske er i krise. Enhver har ret og pligt til at leve sit hverdagsliv i orden, i tillid til, at de grænser, som beskytter de lidt svagere mod de lidt stærkere, bliver opretholdt.
Et stort maleri, der hænger over for Bent Meiers skrivebord, viser to arbejdsmænd, der sidder og spiser frokost foran en kæmpestor bulldozer.
”De to mænd – der måske er os selv – har frokostpause. Billedet viser, at vi skal sætte os ned og leve vores liv i orden, uanset at der lige bagved os er en kæmpestor bulldozer. Hvem ved, om en russer eller en kineser på en eller anden måde kan styre den og køre hen over os. Det ved vi ikke. Ved at sætte os dér signalerer vi, at dette sted tilhører os, her er vi rodfæstede. Vi skal nægte at leve i frygt. Grænser er selvfølgelig ikke i sig selv hellige. Der findes mange grænser, der begrænser urimeligt, men også rigtig mange grænser, der beskytter os mod at blive pløjet ned,” slår han fast i kampen mod de grænseløse.
De grænseløse
Hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den
Af Bent Meier Sørensen
Kristeligt Dagblads Forlag, 2025
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og