De danske hold præsterede generelt set godt i den netop afviklede runde i fodboldens europæiske klubturneringer. Og det kan komme ikke bare de pågældende klubber, men hele fodbold-Danmark til gode. Der blev nemlig hentet vitale point i kampen for at bevare den plads i kvalifikationsrunden til Champions League, som Danmark står til at miste. Det skriver Kane.nl
FCM lever stadig efter overtidsdrama
Med 3-2 i hjemmekampen mod portugisiske Braga kan FC Midtjylland stadig nå at gå videre i deres EL-pulje. Sejren kom i hus på et straffespark i overtiden, som måtte en tur gennem VAR-systemet, før brasilianske Ferreira med et køligt spark sendte bolden ind bag portugisernes målmand. De har nu et enkelt point op til netop Braga på andenpladsen i puljen, som giver videre avancement. Med ind til nu 8 point i 5 europæiske kampe gør de i hvert fald en indsats i kampen om koefficienterne, der afgør antallet af danske pladser i de europæiske klubturneringer.
Brøndby med de stolte europæiske traditioner har ikke haft held i sprøjten i deres EL-kampagne. To point og en sidsteplads er facit efter fem af de seks puljekampe, og det kan maksimalt blive til en tredjeplads, som betyder exit fra turneringen.
FCK sikker på avancement
Brøndbys ærkerival FCK har i måttet ”nøjes” med at deltage i den mindre af de europæiske klubturneringer, Conference League. I den netop overståede runde slog de helt forudsigeligt hjemme Lincoln fra Gibraltar. 4-0, blev det til, og dermed er holdet sikre på avancement fra gruppen. Græske PAOK og slovakiske Slovan Bratislava ligger á point i kampen om 2.-pladsen, der også giver billet til næste fase i turneringen.
Det andet danske hold i Conference League ligger også til avencement inden turneringens sidste runde. Randers har efter en sejr i den netop spillede kamp mod rumænske Cluj endelig føjet en sejr til en stribe uafgjorte og et enkelt nederlag, og de 7 point rækker til en 2. plads.
De vigtige koefficienter
Placeringen på UEFA’s koefficientrangliste afgør, hvor mange hold Danmark får med i de europæiske turneringer i næste sæson. Og placeringen afgøres af de danske holds pointhøst i de turneringer, de deltager i. Inden der blev taget hul på efterårets europæiske kampe, så det ud til, at Danmark ville miste en plads i kvalifikationen til Champions League, men den gode pointhøst, blandt andet i den netop overståede runde, betyder, at vi nu igen er tæt på den 15. plads, der skal til for at bevare den.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her