TEATER // ANMELDELSE – Oplevelsen af Dramafrontens Fantomteater afhænger nok af rækkefølgen på de fem novelleforestillinger, man bliver guidet rundt til – på forsvundne teatre. Her er guder, spøgelser, muser, skuespillere og helt almindelige mennesker. Der er lidt mindre almindelige efter at have mødt teatret.
Den står på #metoo i Claus Flygares Bortførelsen, som handler om en adelsmands bortførelse af en ung skuespillerinde (til Moltkes Palæ – historien er ganske sand). Jokum Rohde fortolker Fantomteater bogstaveligt ved at lade spøgelserne på Casino Teatret opføre spøgelsesteater for evigt i Pigen fra Odessa.
Fælles for Pickelhering er død, Teatrets hjerte og Repetition er imidlertid, at de – deres forskelle til trods – også handler om teatrets forvandlende kraft. Skuespillet kan hele et plaget hjerte, skabe en uforglemmelig oplevelse og smede et kærligt bånd.
Fantomteater forvandler os
Der er spændende historier, godt skuespil – og når det er bedst, forvandler også Fantomteater os.
Hver forestilling er stedspecifik. Sjovest nok Palæ Bar, som ligger over for det sted, hvor dansksproget teater blev født på Grønnegade Teatret. Her bliver de normale gæster lidt måbende ekstra publikum til et ældre ægtepar, der genspiller deres første møde.
Hvilket i øvrigt understreger, hvorfor man ikke kan skrive manuskript til en date.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her