FORFATTERSTAFET // VIDEOINTERVIEW – Mød Caspar Eric i en livlig samtale om hans nyeste digtsamling, Nye Balancer, og det store problem, bogen sætter fokus på: De handicappedes kamp for at være en del af samfundet. Hvorfor overses og svigtes denne samfundsgruppe konstant?
Caspar Erics aktuelle digtsamling, Nye balancer, er et opråb til os alle om, at vi svigter de handicappede. Vi forstår ikke det emotionelle og usynlige arbejde, mennesker med handicap må udføre for overhovedet at være en del af vores samfund.
Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Hvidberg mødte Caspar Eric, til hvad der blev en personlig og optændt samtale om, hvorfor denne bog med genrebetegnelsen “Handicapdigte” skulle skrives nu. Eric lever selv med cerebral parese (spastisk lammelse). I videointerviewet siger han bl.a.:
“Hvad er det, jeg skal sige for at røre nogen? Hvad fanden skal jeg sige, før det gør dig vred, og før du forstår, hvor vildt det er med den her oversethed? At vi har en hel gruppe af samfundet, som lever i skyggen og ikke får den hjælp, de fortjener, og at den gruppe i øvrigt udgør 15 procent af Danmarks befolkning, og hvis vi også tæller usynlige handicaps og psykiske handicaps med, så er det 30 procent af Danmarks befolkning. Det er en tredjedel af os.”
Læs også Inger Tejlgaard Olesen Ravns anmeldelse af Casper Erics Nye Balancer her.
Interviewet er også bragt i Forfatterweb, som er en af POV’s samarbejdspartnere.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her