JULEKALENDER // POLITIK – Ind imellem kommer politik til at handle om alt andet end politik. Det skete for Michael Stuhr, da han i 1987 som politisk journalist skulle dække Kristeligt Folkepartis landsmøde, som pludselig tog en tragisk drejning.
Politiske journalister oplever sjældent fysisk voldsomme begivenheder. Det er mere krigskorrespondenter og krimireportere, der kommer ud for den slags situationer.
Men i 1987 skulle jeg dække noget så fredsommeligt som Kristeligt Folkepartis (siden 2003 Kristendemokraterne) landsmøde i Kolding.
Der var ikke udsigt til de store historier, men det var dengang et regeringsparti, så vi politiske reportere var på plads. Landsmødet startede allerede fredag aften. Der var dog ikke lagt op til festligheder om aftenen. Til gengæld havde de arrangeret en debat om landsbyernes fremtid.
De store morgenaviser havde tidlig deadline og kunne derfor ikke nå at skrive noget. BT og Ekstra Bladet havde dengang sen deadline, men en debat om landsbyerne – uden at partiet havde konkrete forslag med – var ikke lige formiddagsavisernes kop te.
Alle journalister havde mest lyst til at tage ud i byen og få en god middag. Men vi var trods alt på job. Hurtigt blev mine kolleger enige om en løsning: Ritzaus Bureau kunne blive, mens de øvrige gik i byen. Og Ritzaus repræsentant – det var mig.
Det var før internettet og mobiltelefoner, så BT og Ekstra Bladet kunne ikke læse Ritzau, hvis jeg mod forventning sendte en nyhed.
Jeg fik telefonnummeret til de to restauranter, som de to blades journalister havde bestilt bord hos.
Min gode EB-kollega, Lisbeth Hvidt, sagde til mig: “Du ringer kun, hvis der sker noget rigtigt stort. Hvis der for eksempel er en, der falder død om på scenen.”
Jeg fulgte pligtskyldigt debatten. Da en af de delegerede havde holdt et kort indlæg, gik han ned fra talerstolen, men blev stående på scenen. Pludselig faldt han om med et voldsomt ildebefindende. En ambulance blev tilkaldt, men den stakkels mand døde kort efter.
Efter selv at have skrevet en kort historie om dramaet, ringede jeg til BT og Ekstra Bladets reportere og fortalte, at en mand var død på scenen. De troede først, at det var en meget dårlig spøg, men samlede sig hurtigt og skrev en historie.
Mange partier ville her være i tvivl: Hvordan skulle man håndtere situationen? Skulle man fortsætte aftenens møde eller aflyse det?
Det var rørende at opleve, hvordan partiet klarede det. Først et minuts stilhed. Så bad de Fadervor. Og langt de fleste havde salmebøger med i taskerne. Efter et par salmer genoptog de stille og roligt mødet. Værdigt og fint.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
