VALG TIL RIKSDAGEN // SVERIGE – Mange af debatterne op til det svenske riksdagsvalg ligner det, vi kender fra dansk politik, men der er også en række andre vigtige sager, som optager svenskerne. Tom Ahlberg giver her et overblik over de demokratiske processer i et Sverige i en brydningstid.
Midt i sommerferien fik jeg to breve fra Sverige. Først et brev fra Valmyndigheten, som sendte mig stemmesedlen til riksdagsvalet 11. september. Til forskel fra Danmark har statsborgere bosiddende i udlandet nemlig stemmeret til det nationale valg. Siden jeg fyldte 18 år, har jeg nydt godt af denne mulighed for at ytre mig om mit hjemlands politiske liv hvert fjerde år.
En uge efter kom det andet brev, fra det svenske parti Moderaterna. Heri var både lidt om partiets politik og en gul stemmeseddel til partiet og det fantastiske slogan: ”Tænker du nogle gange på Sverige? – Vi tænker på dig”.
Stemmesedlen vender jeg tilbage til. Gennem alle år har Moderaterna været det eneste parti, som sendte mig deres materiale. Partiet har traditionelt haft stærkt tag i udlandssvenskerne. En måling i 2014 viste, at hvor partiet fik 23 procent af stemmerne ved valget som helhed, fik partiet hele 36 procent af udlandssvenskernes stemmer. Andre partier, som nyder godt af de udenlandske stemmer, er Miljöpartiet og Liberalerna. Derimod har Socialdemokraterne slet ikke fat i de udenlandske stemmer, 15 procent mod 31 procent ved valget som helhed. Også Sverigedemokraterna står svagt udenlands.
Indtil år 1900 havde Sverige, sammen med Rusland, faktisk det mest udemokratiske demokrati i Europa
Mange i Danmark har bidt mærke i de svenske stemmesedler. Når man kommer ind i stemmelokalet, for mit vedkommende den svenske ambassade, ligger der bunker af gule stemmesedler, en bunke for hvert parti. Stemmer man til lokalvalg i Sverige, skal man bruge blå og hvide stemmesedler.
Man kan så vælge at tage en seddel for hvert parti, for enkelte partier eller blot et enkelt parti. Så kan alle andre i lokalet se, hvilke sedler man tager med ind i stemmelokalet. Men de kan ikke se, om man har taget en stemmeseddel med hjemmefra, fx den jeg fik tilsendt fra Moderaterna. Og ingen andre kan se, hvilken stemmeseddel jeg vælger at benytte.
Dette særlige svenske system er blevet kritiseret af bl.a. Europarådet, for helt hemmeligt er det jo ikke, når man kan se, hvilke stemmesedler man tager med ind i stemmeboksen. Det er dog forbavsende lidt kritiseret i Sverige. Nok et eksempel på, at demokratiske traditioner uanfægtet lever sit eget stille liv.
Der er jo heller ikke nogen i Danmark, som opfatter det som udemokratisk, at Socialdemokratiet altid står øverst på de danske stemmesedler, selv om man ved, at folk helst sætter krydset højt oppe (hvilket blandt andet kan måles, når navnene i de enkelte partier står i flere kolonner, hvor de øverste i kolonne to og tre får unaturligt mange stemmer).
Til gengæld er det også nemmere at opstille et parti i Sverige, der kræves blot 1.500 underskrifter. Staten sørger dog kun for at trykke stemmesedler for partier, som fik over 1 procent af stemmerne ved forudgående valg. Så nye partier skal starte med at betale trykudgifter – og distribuere stemmesedlerne til alle landets 6.000 valglokaler.
Ungt demokrati
Sverige er et forbavsende ungt demokrati. Egentlig parlamentarisme fik man først omkring 1920. Indtil år 1900 havde Sverige, sammen med Rusland, faktisk det mest udemokratiske demokrati i Europa. Økonomen Thomas Pikettys analyser viser også, at Sverige økonomisk set var blandt de mest ulige lande indtil 1920, væsentligt mere ulige end USA.
Man havde et særligt stemmesystem, som gav flere stemmer til den enkelte ud fra formue
Målt på andel af befolkningen over 20 år med stemmeret var det kun 15 procent af den svenske befolkning, som kunne stemme indtil første verdenskrig. I Danmark var det 29 procent, i Norge 55 procent.
Man havde et særligt stemmesystem, som gav flere stemmer til den enkelte ud fra formue. Ved kommunalvalget i 1871 var det i 54 kommuner sådan, at en enkelt mand i sig selv havde flertallet. Spændingen må have været begrænset.
Hvad diskuterer de?
Selvfølgelig er mange af de svenske debatter velkendte fra dansk politik. Nato-medlemskabet, skattefinansiering, klima og natur, arbejdsmarkedspolitik.
Som man også kan gætte fra den danske mediedækning, fylder bekæmpelse af kriminalitet ganske meget i den svenske valgkamp. Alle partier har forskellige forslag til initiativer, fx visitationszoner efter dansk forbillede.
Men der er også diskussioner, vi slet ikke kender i Danmark:
Forbud mod gevinster for privatskoler. En del svenske privatskoler er organiserede som koncerner, de fire største har tilsammen haft et overskud på 4,6 milliarder kr. de seneste fem år(!). Det ønsker Vänsterpartiet, Socialdemokraterna og Miljöpartiet at sætte ind overfor.
Digitale læger. Der er også opstået et egentligt marked for digitale netlæger. Der er en variabel pris for borgerne og samtidig et stort offentligt tilskud, sædvanligvis 500 kr. pr. konsultation i almen praksis. Efterspørgslen er eksploderet de seneste år. I år bliver den offentlige støtte over 1 milliard kr.
Netlægerne er især blevet kritiseret for at give mange recepter med psykofarmaka i stedet for egentlig behandling.
Sverigedemokraterna
I Danmark er det et almindeligt mainstreamsynspunkt, at der er noget galt i den svenske demokratiopfattelse, når alle andre partier i 2018 erklærede, at de ikke ville samarbejde med Sverigedemokraterna, som fik hele 18 procent af stemmerne. I realiteten er dette måske ikke så forskelligt fra Venstres markering ved folketingsvalget i 2019, hvor hovedsigtet var at forhindre, at Stram Kurs, Nye Borgerlige og Enhedslisten blev holdt uden for indflydelse.
Sverigedemokraterna har været kontroversielle, siden partiet blev stiftet sidst i 1980’erne, og i særdeleshed siden de kom i Riksdagen i 2010. Kritikken har især handlet om, at partiets stiftere og ledelse havde rødder i nynazistiske svenske bevægelser. For at modbevise disse påstande, indgik partiet en aftale om en uafhængig, forskningsbaseret hvidbog om partiet indtil 2010. Ifølge hvidbogen, som udkom denne sommer, havde 40-45 procent af stifterne baggrund i forskellige nynazistiske bevægelser, især Bevare Sverige Svensk.
Hvidbogen havde naturligvis til formål så at sige at hvidvaske partiet. Dette faldt dog helt til jorden, da det blev afsløret, at den uafhængige forsker havde været medlem af partiet i mange år.
Siden 2018 har især Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna ændret attitude til Sverigedemokraterna. Nu vil de gerne danne regering baseret på det populære højrenationalistiske parti. Spørgsmål om partiet ligefrem skal tilbydes regeringspladser, besvares mere tåget. Det sker næppe som en del af de førstkommende regeringsforhandlinger, men måske som en regeringsudvidelse i perioden?
Der skal ikke være flertal for finansloven, derimod kan alle partier stille finanslovsforslag, og det forslag, som høster flest stemmer, bliver derefter til lov
Næsten lige så kontroversielt opfatter mange Vänsterpartiet, som er søsterparti til Enhedslisten. Partiet kritiseres for at have baggrund i det stalinistiske svenske kommunistparti. I international kontekst er dette dog lidt besynderligt, al den stund at partiet allerede fra midt i 1960’erne var blandt de første kommunistpartier, som tog afstand fra Sovjetstyret. Det var i hvert fald reelt dette, som gav den usædvanlige hårdknude med regeringsforhandlinger gennem hele 129 dage efter valget i 2018. Centern og Liberalerna havde det fælles synspunkt, at hverken Sverigedemokraterna eller Vänsterpartiet måtte få indflydelse.
Det har ført til et bizart flertal, hvor de små, borgerlige partier har forhandlet med den socialdemokratisk ledede regering, som til anden side har forhandlet med Vänsterpartiet. Helt absurd blev forløbet om finansloven for 2022, fordi man har en anden opfattelse af parlamentarismen i Sverige, end den vi kender i Danmark.
Der skal ikke være flertal for finansloven, derimod kan alle partier stille finanslovsforslag, og det forslag, som høster flest stemmer, bliver derefter til lov. Det gik så at sige galt, da Vänsterpartiet stillede sit eget finanslovsforslag, hvorved der var flere stemmer til den blå finanslov. Dette førte til en regeringskrise, hvor Miljöpartiet valgte at træde ud af regeringen, fordi man ikke ønskede at styre landet på baggrund af en blå finanslov.
Støttestemmer
Et særligt svensk fænomen er de såkaldte støttestemmer. Spærregrænsen for at komme i Riksdagen er fire procent, altså det dobbelte af de to procent, vi kender i Danmark. Med den tætte balance mellem blokkene kan fire procent blive ganske afgørende for magtfordelingen. Traditionelt har flere partier balanceret omkring spærregrænsen, denne gang er det Liberalerna og Miljöpartiet.
Det særligt svenske er, at det er en tradition blandt beslægtede partiers vælgere at hjælpe partierne over spærregrænsen. I Danmark var der tidligere en lignende hjælp til VS og Enhedslisten. Men slet ikke i samme grad som i Sverige, hvor det udefra set virkelig er svært at forstå en sådan kollektiv bevægelse til at stemme på et for den enkelte vælger sekundært parti.
Miljöpartiet har i lang tid ligget under spærregrænsen, men kom i augustmålinger pludselig pænt over spærregrænsen, muligvis forårsaget af sommerens ekstremvejr i Europa. Politiske kommentatorer var hurtige med konklusionen: Det er farligt for Miljöpartiet at stå over spærregrænsen inden valget, for så får de måske ikke så mange støttestemmer!
Løsgængere kender man ikke i Sverige i nær samme omfang som i Danmark. I den forgangne valgperiode var der dog tre udbrydere, ”politisk vilde” kalder man det i Sverige (direkte oversat ”politisk vildmand” på dansk).
Siden 2010 har der været 13 partiløse i den svenske Riksdag, heraf hele ni fra Sverigedemokraterna, typisk ekskluderede for belastende synspunkter, fx antisemitiske udsagn. Mest opmærksomhed har der været om Amineh Kakabaveh, som har kurdisk baggrund og har siddet i Riksdagen for Vänsterpartiet siden 2008. Flere års konflikt, som startede med hendes kraftige kampagne mod æresforbrydelser, førte til, at hun under trusler om eksklusion, meldte sig ud af partiet i 2019.
Med det snævre flertal kom hun flere gange til at spille en central rolle. Senest i forbindelse med Sveriges Nato-ansøgning, hvor hun brugte sine sidste parlamentariske dage på at sikre, at forhandlingerne med Tyrkiet ikke får den svenske regering til at udlevere eftersøgte kurdere til Tyrkiet. Den tyrkiske ambassadør i Sverige har sågar krævet Kakabaveh udleveret.
Partierne
Der er opstillet otte partier med sandsynlighed for at blive stemt ind i Riksdagen.
Socialdemokraterna
Det svenske socialdemokratiske parti har været det dominerende parti i svensk politik siden første verdenskrig., som hovedregel med over 40 procent af stemmerne. I 2018 fik partiet det dårligste valgresultat nogensinde med 28,3 procent af stemmerne. Alligevel var man i stand til at fastholde regeringsmagten, siden november 2022 alene i regeringen.
Partileder Magdalena Andersson, født 1967, tidligere finansminister.
De fleste målinger giver partiet en gevinst på en til to procent ved det kommende valg.
Vänsterpartiet
Oprindeligt det svenske kommunistparti, men ”fornyet” gennem generationer og navneskifte. Søsterparti til danske Enhedslisten.
Modstandere af svensk NATO-medlemskab, men indgår i en bred forsvarsaftale om at øge de svenske forsvarsudgifter til 2 procent af BNP. Partiet har oplevet at være taget for givet af Socialdemokratiet og gjorde sommeren 2021 oprør mod at være ”dørmåtte”, hvilket førte til et mistillidsvotum til daværende statsminister Stefan Löfven.
Partiet fik 8 procent af stemmerne i 2018 og står til en beskeden forbedring på omkring en procent.
Partileder: Nooshi Dadgostar, født i Sverige 1985, hendes forældre var flygtet fra Iran.
Miljöpartiet de gröna
Det svenske grønne parti blev stiftet i 1981 og har et borgerligt udgangspunkt.
Partiet fik 4,4 procent af stemmerne i 2018. Målingerne har gennem lang tid vist en opbakning på omkring 3 procent. På det seneste tyder målingerne dog snarere på 5 procent.
Partiet gik ind i regering sammen med Socialdemokraterne efter de langvarige regeringsforhandlinger i 2018-2019. Da Riksdagen vedtog det borgerlige forslag til finanslov for 2022, valgte Miljöpartiet at trække sig fra regeringssamarbejdet – man ville ikke regere med en finanslov, som indebar besparelser på natur og klimaindsatser.
Partiledere (”språkrör”): Märta Stenevi og Per Bolund, født i 1976 og 1971. Stenevi er markedsøkonom, Bolund er biolog.
Centerpartiet
Som regel blot kaldt Centern definerer også sig selv som selve den politiske midte i Sverige. Oprindeligt hed partiet Bondeförbundet. Søsterparti til Radikale Venstre.
Partiet havde sin storhedstid i 1970’erne hvor man blev det ledende borgerlige parti med omkring 25 procent af stemmerne. Datidens højt profilerede modstand mod a-kraft er videreført som det borgerlige parti med stærk miljøprofil.
Fra 2006 til 2014 indgik Centerpartiet i det borgerlige regeringssamarbejde, som blev kaldt Alliansen. Partiet har siden 2019 støttet den socialdemokratiske mindretalsregering og har erklæret at man gerne indgår i regering med Socialdemokraterna efter det kommende valg.
Ved valget i 2018 opnåede partiet 8,6 procent af stemmerne. Meningsmålingerne tyder på en tilbagegang til seks-syv procent af stemmerne.
Partileder: Annie Lööf, født 1983, jurist.
Moderaterna
Traditionelt set har Moderaterna været det stærke borgerlige parti, søsterparti til Det Konservative Folkeparti. Tidligere hed partiet Högerpartiet. Fra 2006 til 2019 kaldte man sig Nya Moderaterna, tydeligt inspireret af engelske Tony Blairs New Labour.
I de senere år har partiet konkurreret med Sverigedemokraterna om at være det største borgerlige parti.
Ved Riksdagsvalget i 2018 opnåede man 20 procent af stemmerne, godt to procent mere end Sverigedemokraterna. De aktuelle målinger giver partiet 19-20 procent af stemmerne.
Partileder: Ulf Kristersson, født 1963, civiløkonom. Han står som den sandsynlige statsminister, hvis den socialdemokratiske regering falder.
Sverigedemokraterna
Sverigedemokraterna er Sveriges pendant til Dansk Folkeparti – før faldet.
Sverigedemokraterna med helt anderledes højreradikale rødder end Dansk Folkeparti, er dem de andre ikke vil lege med. Eller sådan var det. Nu vil de øvrige borgerlige partierne gerne indgå en flertalsaftale med Sverigedemokraterna. De får dog næppe lov til at komme i regering.
Partiet fik i 2018 sit hidtil bedste valg med 17,5 procent af stemmerne og repræsenterer derved en sand revolution i det svenske partisystem. Partiet kom først ind i Riksdagen i 2010, dengang med 5,7 procent af stemmerne. De aktuelle meningsmålinger tyder på en beskeden fremgang på cirka en procent.
Partileder: Jimmie Åkesson, født 1979, har studeret en lang række fag, men er aldrig færdiguddannet.
Kristdemokraterna
Kristdemokraterna er et forholdsvis ungt parti, som siden stiftelsen i 1964 kun har haft fire ledere. Partiet står for de traditionelle kristne værdier, forstået primært som at familiepolitikken er vigtig. Partiet er enige i den nuværende svenske abortlovgivning og går ind for kønsneutrale ægteskaber, men ønsker at ægteskab skal indgås civilt og således en endnu tydeligere adskillelse mellem stat og kirke.
Partiet har siddet i Riksdagen siden 1991. I 2018 fik partiet 6,3 procent af stemmerne. Dette bliver nogenlunde uforandret ved det kommende valg.
Partileder: Ebba Busch, født 1987, PR-konsulent.
Liberalerna
Som partinavn er Liberalerna ungt, indtil 2015 hed de Folkpartiet. Søsterparti til Venstre.
Partiets rekord var valget i 1911, hvor man fik 40 procent af stemmerne – dengang hvor kun få kunne stemme. I de seneste 30 år har man konstant fået 5-10 procent af stemmerne.
Partiet var en del af Alliansen-samarbejdet fra 2006-2014. Ved de langstrakte regeringsforhandlinger i 2018 endte partiet med at støtte den socialdemokratiske mindretalsregering. Dette fortrød man dog hurtigt. I dag har partiet accepteret at indgå i et regeringssamarbejde sammen med den daværende fjende, Sverigedemokraterna.
Ved valget i 2018 fik Liberalerna 5,3 procent af stemmerne. I det meste af valgperioden har partiet ligget langt under spærregrænsen, men er på det seneste steget til cirka fem procents opbakning.
Partileder: Johan Pehrson, født 1968, jurist.
Vil man nørde i tal og tendenser er svt.se’s Väljarbarometer rimeligt imponerende. Her er målinger på rigtig mange parametre: uddannelse, urbanisering, alder og meget andet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
