USA // POLITIK – Amerika er i chok efter angrebet på Kongressen onsdag, og nu advarer FBI om planlagte voldelige angreb på både medlemmer af Bidens nye regering samt udvalgte medlemmer af USA’s kongres op til indsættelsen af den nye præsident 20. januar. Flere politibetjente fra Washingtons ‘Capitol Police’ er blevet suspenderet og er under mistanke for at have samarbejdet med oprørerne. Samtidig kører det politiske drama videre. Rigsretssag nummer to indledes mod præsident Trump i Kongressen onsdag med afstemning torsdag.
WASHINGTON D.C. – Amerika og amerikanerne er – særlig i hovedstaden – fortsat på high alert, og nerverne sidder udenpå tøjet efter angrebet på USA’s kongres.
Violent clashes between Trump supporters and police outside the Capitol as crowds try to re-enter the building late this afternoon #DC #CapitolBreach #CapitolBuilding pic.twitter.com/Jr5yx4gbdb
— Brendan Gutenschwager (@BGOnTheScene) January 6, 2021
Og det gælder over hele landet, hvor stemningen ikke er blevet lettet eller bedre, efter at det mandag kom frem under en briefing fra FBI til kongressens ledere, at der var konkrete trusler og planer fra ekstremistiske grupper – nogle med forbindelse til lokale Trump-grupperinger og dele af det republikanske parti, andre helt uafhængige militsgrupper som de ny-fascistiske Proud Boys og de højreradikale Three Percenters og The Bugaloo Movement – om at “indlede en storm og et angreb på adskillige delstaters kongresbygninger”.
En anden briefing blev givet af the Metropolitan Police i Washington til demokraterne i Kongressen. Den briefing vedrørte også konkrete, nye planer, der retter sig mod demokraterne.
Et egentligt statskup med mulig dødelig udgang
Ifølge flere medier herunder Huffington Post drejer det sig om tre separate planer:
Den første er en demonstration, som planlæggerne kalder for “den største bevæbnede protest, der nogensinde har fundet sted på amerikansk jord”. Den anden er en mindehøjtidelighed for Ashli Babbitt – kvinden som blev dræbt af politiet, da hun trods advarsler fra bevæbnede betjente forsøgte at kravle ind gennem vinduet til the Speaker’s Lobby, der er gangen, som leder til Nancy Pelosis kontor, onsdag i sidste uge under den voldelige besættelse af Kongressen.
Her ses hun i en video, hun optog i Californien i november 2018, hvor hun er rasende på politikerne i delstaten:
https://twitter.com/Ashli_Babbitt/status/1067114227289092096
Den tredje plan for en demonstration, som var den de tre kongresmedlemmer sagde, var den mest bekymrende, var planlagt af oprørere insurrectionists, hvis hensigt det var at dannen ring rundt om Kongressen, Det Hvide Hus og Højesteret og blokere demokraterne fysisk i at komme ind på Capitol Hill ― muligvis dræbe dem i samme omgang – så republikanerne kunne overtage kontrollen med regeringen.
Flere politibetjente er blevet suspenderet, fordi de er under mistanke for at have deltaget aktivt i onsdagens angreb – andre anholdte og mistænkte har militær baggrund
Adskillige amerikanske medier har berettet om planerne, der ligner dem, der frit cirkulerede på både Twitter og Parler, før angrebet på Kapitolen i Washington D.C. i sidste uge.
Parler er et socialt medie, der især har været populært i Trump-kredse og som oplevede en voldsom vækst i dagene efter præsident Trumps udelukkelse fra Twitter, Facebook og Instagram, men som nu er i knæ, efter at Apple og Google fjernede det fra deres app stores og efter at AWS, Amazons servertjeneste, ikke længere ville være vært for Parlers server.
Begrundelsen er, at der har været bunker af vold og planer om vold, der frit har cirkuleret blandt Parlers brugere, uden at det sociale medie fjernede delingerne eller ansatte moderatorer.
Myndigheder tager ingen chancer op til indsættelse
Grundet stormen onsdag og de nye trusler er myndighederne gået i fuldt alarmberedskab op til Joe Bidens indsættelse på onsdag i næste uge. Nyhedsbureauet Reuters skriver:
“In other steps to safeguard the U.S. capital, the National Guard was authorized to send up to 15.000 troops to Washington, and tourists were barred from visiting the Washington Monument until Jan. 24. The chief of the National Guard Bureau, General Daniel Hokanson, told reporters he expected about 10.000 troops in Washington by Saturday to help provide security, logistics and communications. He said the number could rise to 15.000 if requested by local authorities.”
Og som om det ikke var nok til at udløse angst blandt vælgerne – og vrede blandt politikerne, der i dag tirsdag skal diskutere demokraternes frist på 24 timer til vicepræsident Mike Pence, før der onsdag stemmes i Repræsentanternes Hus om en ny rigsretsanklage mod Trump for at have “opfordret til oprør og angreb mod Kongressen”, som der forlods er flertal for at vedtage – så kom det også frem mandag, at flere politibetjente er blevet suspenderet, fordi de er under mistanke for at have deltaget aktivt i onsdagens angreb.
En af de anklagede, Cleveland Grover Meredith Jr., er sigtet for planer om at slå demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi ihjel, efter at han havde sendt en SMS til sine venner under onsdagens demonstration med budskabet om, at han ville put a bullet in her noggin on Live TV
‘Seven Capitol Police officers were suspended and at least 10 more are under investigation over the deadly pro-Trump insurrection last week. The suspensions occurred amid an internal probe. Video and other evidence appears to show that some officers and officials violated department policies”, lød det således fra Acting U.S. Capitol Police Chief Yogananda Pittman til NBC News. Pittman er fungerende, fordi den udnævnte chef for Capitol Police, Steven Sund, meddelte sin afsked som følge af kritikken af Capitol Police for ikke at have været ordentlig forberedt på opgaven onsdag.
Det kom dog frem i weekenden, at politichefen havde anmodet om ekstra hjælp, ligesom Washingtons demokratiske borgmester, Muriel Bowser, også havde bedt hovedstadens nationalgarde om at træde til, men begge dele var blevet afslået af Pentagon, som nationalgarden henhører under.
Det gør den – modsat andre hovedstæder i USA’s delstater – fordi D.C. ikke er en selvstændig stat med repræsentation i Kongressen men et såkaldt distrikt. Begrundelsen var ifølge borgmesteren, at forsvarsministeriet ikke mente, at det “ville se godt ud med soldater på Capitol Hill”, der er området, hvor Kongressens bygningen, Kapitolen, ligger.
Flere af de anholdte og mistænkte har militær baggrund:
Family members say that the political views of Lt. Colonel Larry Rendall Brock, Jr., who was among the group that descended on Nancy Pelosi’s office suite during the insurrection this week, had grown increasingly radical in recent years. https://t.co/sW90fLTydV
— The New Yorker (@NewYorker) January 9, 2021
13 mennesker er sigtet ud af 50 anholdte i federal court – hele listen samt sigtelserne kan ses på dette link.
Politibetjent iklædt MAGA-hat hjalp oprørere
Tidligere mandag, sagde Tim Ryan, der er medlem af kongressen for staten Ohio, og som er formand for et af de udvalg i Repræsentanternes Hus, der har opsyn med Capitol Police, at en af de suspenderede betjente havde taget en selfie med en af demonstranterne; en anden var iført en Make American Great Again-hat, havde aktivt hjulpet flere af de indtrængende demonstranter ind i kongressens bygning og hjulpet dem med at finde vej, da de først var kommet ind.
Cops are taking selfies with the terrorists. pic.twitter.com/EjkQ83h1p2
— Timothy Burke (@bubbaprog) January 6, 2021
Medlem af Repræsentanternes Hus for South Carolina, Jim Clyburn sagde mandag aften til CNN, at han netop “undrede sig over, at oprørerne fandt frem til” hans kontor, der ligger skjult langt inde i bygningen. Den afrikansk-amerikanske prominente borgerrettighedsforkæmper er en af Joe Bidens mest kendte støtter, og han var både bange og følte sig i fare, før han blev evakueret af politiet onsdag.
“Det er ikke manglende beviser, vi står med, for alt er fotograferet og publiceret, men det vil tage tid at gennemgå”, lød det fra politiets talsmænd
Fem mennesker døde under den voldelige besættelse af og angreb mod bygningen herunder Capitol Police Officer Brian Sicknick, som blev slået ihjel ved slag med en ildslukker.
Gerningsmanden eller gerningsmændene til mordet på Sicknick er endnu ikke fundet. FBI siger, at de regner med at sigte op imod 150 mennesker i talt med, at tusindvis af tip strømmer ind på en særlig hotline, som man kan kontakte både telefonisk og online, og som forbundspolitiet har oprettet sammen med Washingtons Metropolitan Police.
“Det er ikke manglende beviser, vi står med, for alt er fotograferet og publiceret, men det vil tage tid at gennemgå”, lød det fra politiets talsmænd mandag.
Trusler om vold – anholdt ville myrde Nancy Pelosi
En af de anklagede, Cleveland Grover Meredith Jr. er sigtet for planer om at slå demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi ihjel, efter at han havde sendt SMS under onsdagens demonstration til sine venner med budskabet om, at han ville put a bullet in her noggin on Live TV.
Cleveland Grover Meredith Jr (pictured) allegedly texted friends that he wanted to shoot or run … https://t.co/lqTlZC6iWm via @MailOnline
— Cassie@babycakenina (@Babycakeanina) January 10, 2021
FBI-agenter oplyser til POV, at Meredith Jr. boede på hotellet Holiday Inn i Washington under demonstrationen og at han havde “rigelig med ammunition” i sin camper-style trailer, herunder en Glock, en anden pistol, en Tavor X95 assault rifle og flere hundrede runder ammunition. En anden er sigtet for at have planlagt at kidnappe og muligvis myrde vicepræsident Mike Pence.
Cleveland Grover Meredith Jr. was arrested last week. He's charged with making interstate threats to Pelosi, possession of an unregistered firearm and unlawful possession of ammunition. https://t.co/IZ3Q3UdDx2
— VICE (@VICE) January 11, 2021
New York Times skriver tirsdag, at de anholdte dækker over en bred gruppe af “conspiracy theorists, Proud Boys, elected officials and everyday Americans.” Avisen The Atlanta Journal-Constitution skriver, at Meredith i 2018 havde opstillet et vejskilt i sin hjemstat, Georgia med titlen, “#QANON” ved siden af sit arbejde, som han ejer, Car Nutz Car Wash.
Vores demokrati og civilsamfund er på bristepunktet. Det, der sker lige nu, er som når man ignorerer smerten i sin brystkasse i et par uger, indtil hjertestoppet indfinder sig. Vi skal tage advarslerne alvorligt. Vi taler ikke om lovlige protester og demonstrationer, vi taler om en voldelig insurrection, hvor det bliver altafgørende, at politiet er klar til at imødegå angrebene
Men det er ikke kun i Washington, at politifolk er under mistanke for at have hjulpet med planlægningen af onsdagens politisk motiverede vold. 7 andre politifolk er under undersøgelse i flere byer herunder New York, Boston og Philadelphia. Spørgsmålet er for dem alle, om de “blot var deltagere i en lovlig demonstration eller om de aktivt deltog i stormen på Kongressen”, siger en politikilde til POV.
Chris Krebs, der blev afskediget af præsidenten for at bekræfte, at valget gik lovligt for sig, men som før da var den øverste chef for afviklingen af valgsikkerhed i det amerikanske justitsministerium, sagde mandag i et interview med CNN’s Anderson Cooper, at de voldelige hændelser onsdag i sidste uge ikke kan tages alvorligt nok:
“Vores demokrati og civilsamfund er på bristepunktet. Det, der sker lige nu, er som når man ignorerer smerten i sin brystkasse i et par uger, indtil hjertestoppet indfinder sig. Vi skal tage advarslerne alvorligt. Vi taler ikke om lovlige protester og demonstrationer, vi taler om en voldelig insurrection, hvor det bliver altafgørende, at politiet er klar til at imødegå angrebene.
Krebs tilføjede, at han er sikker på, at “præsidenten vil fortsætte med at sprede usandheder om valget og at kampen for sandheden med andre ord ikke stopper med hans afgang”.
Sort politibetjent hyldet – brugte sig selv som lokkemad
Men en enkelt historie lyser op i mørket.
En sort politibetjent fremstår i dag som en helt, efter at en video kom frem i weekenden, hvor man kunne se Officer Eugene Goodman bruge sig selv som lokkedue med stor fare for eget liv ved at få en gruppe af de indtrængende mennesker til at følge efter sig i stedet for at fortsætte ind i selve senatet, hvor en dør til en gang fyldt med politikere stod åben:
This moment in @igorbobic stunning footage. In front of the officer, coming up the stairs, is a mass of rioters. The USCP officer glances to his left. Between those two chairs is the entrance to the senate floor. He lured them to his right, away from their targets. pic.twitter.com/knjQQ4GZ0d
— Kristin Wilson (@kristin__wilson) January 10, 2021
Her ses Eugene Goodman, da han ganske alene stod overfor menneskehoben:
This @NYTimes photo of @CapitolPolice Officer Eugene Goodman facing down a mob by himself is breathtaking… pic.twitter.com/vBEYJerd5V
— Andrew Feinberg (@AndrewFeinberg) January 10, 2021
Hele Goodmans afledningsforsøg kan ses her i et interview med journalist Igor Bobic fra Huffington Post, der optog episoden på video:
Reporter @igorbobic recorded that now-famous video of the Capitol police officer distracting the mob from the Senate’s open doors and offering himself as bait. “I had no idea how close we came to disaster” at the time, Bobic says. “He may have made the difference.” pic.twitter.com/AzQnsmotnW
— The Mehdi Hasan Show (@MehdiHasanShow) January 12, 2021
LÆS MERE FRA USA AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topillustration: USA er i fuldt alarmberedskab efter politiet har opdaget nye trusler om vold og angreb mod landets folkevalgte politikere. Foto: Alex Kent, the Tennessee Lookout.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her