Temabeskrivelse
Debatten om kunstig intelligens ændrede fundamental karakter efter, at chatbot’en ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022. Den er imidlertid blot et lille hjørne af en teknologisk udvikling, som er ved at revolutionere store dele af verden i endog meget bred forstand.
Dette tema ser på hvordan kunstig intelligens kan fungere som problemknuser i forhold til udfordringer i vores omgivelser. Temaet ser imidlertid også på hvilke begrænsninger der er, i det mindst indtil videre, på hvilke typer af problemer, der kan løses ved hjælp af kunstig intelligens.
Udviklingen går lynhurtigt, og der er næppe nogen, som har det totale overblik over de fulde konsekvenser af den udvikling, som er i gang. Dette tema ser på tre konkrete eksempler i form af sundhed, konsekvenserne af klimaforandringer og transport. Temaet indeholder desuden en indledende artikel, som på et mere overordnet niveau giver et bud, på hvad teknologien kan og især ikke kan.
Temaet lægger dermed op til diskussioner på tværs af samfundsfag, filosofi og informatik, og det kan desuden bruges som supplerende materiale i forhold til biologi og naturgeografi. Alt i alt lægger det op til, at temaet indgår i forløb som rækker på tværs af to eller flere af disse fag.
Temaet kan eventuelt anvendes sammen med temaerne ChatGPT og Kunstig intelligens.
Faglig anvendelse
I forhold til samfundsfag berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I forhold til filosofi berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
- grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
- genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I forhold til informatik berører det følgende dele af kernestoffet:
- It-systemers og menneskelig aktivitets gensidige påvirkning
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- Eleverne skal opnå viden om, hvordan deres egne løsninger til it-problemer påvirker de involverede brugere
Temaet kan bruges som supplerende materiale i biologi og naturgografi.
POV artikler
- Redegør for hvordan forfatteren skelner mellem at teknologi bliver “demokratiseret” og “distribueret”, og analysér hvorfor denne skelnen er vigtig i forhold til resten af artiklen
- Redegør for forfatterens beskrivelse af hvorledes kunstig intelligens virker, samt hvad forfatteren forstår ved begrebet “sund fornuft”. Analysér hvad forskellen er på kunstig intelligens og “sund fornuft” og diskutér, om du er enig med forfatteren i hans holdning
- Redegør for eksemplerne i artiklen på hvordan kunstig intelligens kan løfte den globale sundhed og redde liv
- Brug den første artikel til at analysere hvorfor kunstig intelligens er egnet til disse formål
- Læs artiklen Professor advarer: ‘Big data’ kan føre til overdiagnosticering, som du finder under “Supplerende links” nedenfor
- Brug den første artikel til at analysere hvorfor kunstig intelligens måske alligevel ikke er egnet til – alle – sundhedsforebyggende indsatser
- Analysér forskelle og ligheder mellem konklusionerne i de to artikler. Diskutér hvorledes du mener man bedst bør anvende kunstig intelligens i sundhedsforebyggende indsatser. Inddrag etiske, samfundsøkonomiske og patienternes personlige perspektiver i din diskussion
- Redegør for de vigtigste globale vandudfordringer der nævnes i artiklen
- Brug den første artikel til at analysere hvorfor kunstig intelligens er egnet til disse formål
- Analysér om nogle af vandudfordringerne nemmere kan håndteres ved hjælp af big data, digitalisering og kunstig intelligens end andre vandudfordringer
- Analysér om der kan være politiske og/eller økonomiske interesser i at løse nogle vandudfordringer frem for andre, og som dermed kan være med til at drive forskning og udvikling af bestemte former for ny teknologi frem for andre
- Diskutér hvilke etiske overvejelser som du mener bør indgå i udviklingen og implementeringen af teknologier til håndtering af vandudfordringer
- Redegør for hvorfor forskere fra Københavns Universitet har konkluderet at selvkørende biler kæmper med at navigere i trafikken
- Brug den første artikel til at analysere hvorfor kunstig intelligens (ikke) er egnet til dette formål
- Analysér hvilke fordele henholdsvis ulemper som bilister og selvkørende biler har i forhold til hinanden
- Analysér hvilke etiske problemstillinger man som individ står over for, når man anvender en selvkørende bil. Analysér om de er anderledes end når man er bilist
- Diskutér om man fra politisk hold skal fremme, begrænse eller være neutrale i forhold til udbredelsen af selvkørende biler. Redegør for hvilke parametre – for eksempel samfundsøkonomiske, politiske eller miljømæssige parametre – som du vægter højest i din diskussion
Supplerende links
Artiklen Professor advarer: ‘Big Data’ kan føre til overdiagnosticering fra www.videnskab.dk
Artiklen De sidste raske fra Weekendavisen
Videoen Self-Driving Cars and Pedestrian Safety fra National Science Fundation News





og