I forbindelse med stormødet om en europæisk Ukraine-strategi erkendte Volodomyr Zelenskyj onsdag i et live interview på YouTube med det franske dagblad Le Parisien, at Ukraine ikke har det mandskab eller materiel, det vil kræve at tilbageerobre Krim og de russisk besatte territorier i det østlige Ukraine.
“Men måske kan Vesten finde styrken til at sætte Putin på plads… ved forhandlingsbordet og håndtere denne krig diplomatisk”, sagde Zelenskyj.
Efter den russiske lyninvasion i februar 2022 lykkedes det Ukraine at tilbageerobre 42.000 km2.
Men Krim og de besatte områder i Donbas-regionen udgør fortsat omkring 18% af Ukraines internationalt anerkendte territorium – det svarer til knap 112.000 km2 – og Ukraine er presset af en russisk offensiv.
Allerede 30. september 2022 underskrev præsident Putin en lov, der formelt indlemmede de ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson som del af den Russiske Føderation. Også selvom områderne ikke er fuldt besat af Rusland.

“Vi kan rent jurdisk ikke opgive vores territorier. Det er forbudt i følge vores grundlov”, sagde Zelenskyj også til Le Parisien. “Men lad os ikke bruge så store ord. Rusland kontrollerer i realiteten dele af vores territorium i dag”.
Fra dansk side har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, meldt sig som fortaler for en fredsaftale, hvor Ukraine “i et vist omfang” må afgive territorium for fred.
I Jyllands-Posten i dag udtaler Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, at “hr. Messerschmidts forslag afspejler efter min mening en forståelse af den reelle situation i Ukraine og Kiev-regimets snarlige militære kollaps. De er dikteret af ønsket om at stoppe blodsudgydelserne og redde ukrainernes liv”.
- Se YouTube-interviewet med Volodomyr Zelenskyj her.
- Læs interviewet med den russiske ambassadør i Jyllands-Posten her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og