Et kraftigt jordskælv udløste i går aftes et nyt vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen 10 kilometer fra den sydvestlige fiskerby Grindavik. Det er femte gang i år.

Grindaviks befolkning blev evakueret tidligere på året efter et andet udbrud, så byen var stort set mennesketom, da den ny sprække begyndte at spy lava klokken 21.26 lokal tid. Lavaen flyder fra den nordlige del af den næsten fire kilometer lange sprække mod øst og vest.
Grindavik ligger sydvest for udbruddet, og ingen mennesker er eller har været i umiddelbar fare. Det oplyser de islandske beredskabsmyndigheder.
Klokken 01 i nat vurderede Islands Meteorologiske Kontor, at sprækken ikke var vokset siden midnat. Myndighederne udelukker ikke, at det kan ske, men vurderer, at det vil være mod ikke-beboede områder.
Det er femte gang alene i 2024, at vulkanen i dette område går i udbrud efter at have været inaktiv i 800 år. Den er en del af Islands 30 aktive vulkansystemer fordelt over landet.
Myndighederne oplyser, at der er lukket veje for at holde folk væk. Flytrafikken er upåvirket, ligesom livet fortsætter normalt i resten af landet.
Hvis du er på vej til Island på ferie, eller bare er almindeligt interesseret, så følg med her – vi linker til de engelske tekster: Islands beredskabsmyndigheder, regeringens hjemmeside eller Islands Meteoroligiske Kontor
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og