Kun Enhedslisten og SF er med i regeringsbeslutningen om give en fødevarecheck til pensionister, studerende eller børnefamilier, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Et efter et faldt de øvrige partier fra i løbet af formiddagen.
Men klokken 11 kunne finansminister Nicolai Wammen præsentere resultatet, som omkring to millioner danskere får glæde af. Der er tale om skattefri engangsudbetalinger, som skal give bedre råd til at købe mad.
740.000 danskere som var på en form for offentlig forsørgelse i november sidste år, får 2.500 kroner hver. 710.000 folkepensionister og landets førtidspensionister får samme beløb. Pengene er skattefri.
For børnefamilier, hvor begge forældre tjener mindre end en lille halv millioner kroner om får 5.000 kroner. Hvis den ene tjener for meget, bliver checken halveret.
Omkring 227.000 studerende som lever af udeboende SU på ca. 7.400 kroner om måneden, får en ekstra udbetaling på 1000 kroner, som der modsat SU’en ikke skal svares skat af.
Som traditionen byder, præsenterede forhandlingslederen, som i dette tilfælde var finansministeren den overordnede aftale. Herefter fik forskellige ministre og partiledere ordet:
“Vi har set jer. Vi har hørt jer”, sagde skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om de mennesker, der har klaget over de høje fødevarepriser.
Økonomiminister Stephanie Lose (V) understregede, at det er et ekstraordinært tilskud alene for 2026. Det vil sige, man skal ikke stikke næsen op efter at få en ny check til næste år.
For Moderaterne var det vigtigt, at hjælpe de fattigste og at de studerende ikke blev glemt, forklarede kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Lederen af SF, Pia Olsen Dyhr, fremhævede, at det er den mest lighedsskabende aftale denne regering nogensinde har indgået. “Den hjælper folk, der har det hårdt, hårdere end alle de andre.”
Pelle Dragsted, Enhedslisten, fortæller, at han har set pensionister, som måtte lægge mad tilbage i supermarkederne, fordi de ikke havde råd til at betale. De får hjælp nu. Alligevel er denne aftale ikke nok til at kompensere for de stigende priser, og der skal forhandles om fødevaremomsen nu, mener han. “Der er ingen grund til, at Danmark har den højeste moms på mad i Europa”, siger Dragsted.
Til det svarede Wammen på pressemødet, at partierne er indkaldt til at forhandle om fødevaremoms allerede i eftermiddag.
Udbetalingerne forventes at ske i maj og juni.
De blå partier samt Alternativet forsvandt fra forhandlingslokalet i løbet af formiddagen. Partileder Fanciska Rosenkilde sagde til DR, at det skyldtes, at den model, der var på bordet, ikke var social retfærdig. Indkomstgrænsen for forældre er sat til 500.000 kroner per person, dvs. en familie, som tjener en million kan få fuld fødevarecheck. “Det er ikke måde at lave social retfærdig politik på”, siger Rosenkilde.
Pressemødet blev sendt på DR og på TV2, som følger op på aftalen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og