Den populistiske Zoran Milanović blev med overvældende flertal genvalgt som Kroatiens præsident og kan nu blive på posten endnu fem år.
Socialdemokraten Zoran Milanović fik næsten 75 procent af stemmerne ved anden runde af præsidentvalget i Kroatien og har dermed kæmpe opbakning til sin anden og sidste periode som præsident, skriver Croatia Week.
Milanović blev valgt første gang i 2019, og selvom han har fordømt Ruslands invasion af Ukraine, har han også udtrykt modstand mod vestens støtte til Ukraine. Præsidentposten er overvejende ceremoniel i Kroatien, men præsidenten har også indflydelse på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken, hvilket Milanović understregede i sin sejrstale søndag aften.
Sidste år meddelte Milanović, at han også ville stille op til posten som regeringsleder. Den plan blev dog forpurret af en domstol, som erklærede, at det var imod forfatningen. Milanović svarede igen ved at sige, at dommerne var i lommen på det regerende centrum-højre parti, HDZ, men accepterede afgørelsen, skriver BBC.
HDZ fik det værste resultat ved et præsidentvalg, og regeringslederen, Andrej Plenkovic, ville ikke engang ønske Milanović til lykke med sejren. Milanović er en skarp kritiker af regeringen, som han beskylder for korruption, inflation og et dårligt sundhedssystem.
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og