Aaja Chemnitz Driefer fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) er ikke overrasket over, at amerikanere gennemfører påvirkningskampagner i Grønland. Det samme gælder flere danske politikere.
Chemnitz Driefer peger på tidligere hændelser i år, hvor blandt andet MAGA-kasketter og dollarsedler blev delt ud på gaden af besøgende repræsentanter fra USA. Hun siger også, at dele af det grønlandske politiske system er venligt indstillet over for USA. “Jeg er ikke i tvivl om, at de gør, hvad de kan for at påvirke. Det her er et maraton og ikke en kort sprint i forhold til en amerikansk interesse i Grønland, siger Chemnitz Driefer. Hun understreger behovet for danske investeringer, som kan mærkes af almindelige borgere og styrke forholdet mellem Danmark og Grønland.
Allerede i december 2024 skrev Donald Trump et opslag på Truth Social, hcor han understregede de amerikanske interesser i Grønland. Det kom, efter han udpegede Howery som USA’s nye ambassadør til Danmark. I opslaget fremhævede Trump, at med hensyn til “sikkerhed og frihed i hele verden føler USA, at ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.
Pelle Dragsted, leder af Enhedslisten, siger til TV2: “Jeg er selvfølgelig chokeret over, at USA målrettet arbejder på at ændre holdninger i Grønland med henblik på at gøre Grønland amerikansk. Den danske regering må vågne op og indse, at en tidligere allieret vil os det ondt, i hvert fald hvad Grønland angår, og må handle derefter.”
Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti, kalder det “totalt og helt uforbeholdent utilstedeligt” og understreger på TV2, at man som allieret ikke skal behandles på den måde. Hun fremhæver, at Folketinget har behov for en grundig orientering fra regeringen, før der kan vurderes, hvilke modtræk, der skal tages.
Tidligere udenrigsminister og partileder for Radikale Venstre, Martin Lidegaard, betegner situationen som “alvorlig” og siger, at det sætter Danmark i en “svær situation”. “Det betyder, at hele miseren omkring Grønland ikke er forbi. Det belaster vores forhold stærkt til USA – og det skal amerikanere også vide. Det belaster troværdigheden, og det belaster tilliden. Han understreger, at tæt kontakt mellem den danske og grønlandske regering er afgørende for at forhindre, at eventuelle agenter i Grønland får held med deres mission.
Se Trumps opslag på Truth Social
Se politikernes kommentarer på TV2, som også løbende bringer analyser af situationen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og