Årsagen til Europas værste strømsvigt er endnu ukendt, men strømmen er tilbage langt de fleste steder i Spanien og Portugal. Også dele af Grønland oplever problemer.
Fly og tog stod stille, da strømmen i går forsvandt på store dele af Den Iberiske Halvø. Mobilnettet var også påvirket, og hæveautomater fungerede ikke. Spanien erklærede undtagelsestilstand, og dagen derpå er der fortsat store problemer med at få hverdagen til at fungere igen.
Mange trafiklys er ude af drift, og de spanske myndigheder opfordrer til at bruge kollektiv trafik i stedet for privat bil, og alle busser er gratis i Madrid i dag. Mange flyrejsende har ufrivilligt fået forlænget deres ophold blandt andet i Lissabon, Portugals hovedstad, hvor DR’s internationale korrespondent Stéphanie Surrugue melder om logistisk kaos. Portugal har erklæret “energi-krisetilstand” i landet.
Redningsarbejderne i Spanien havde i aftes hjulpet 35.000 strandede passagerer ud af tog og metro gennem mørklagte tunneler, men mange sad stadig fast. France24 melder om frustrationer og nervøsitet hos rejsende og lokale, som ikke ved, hvordan de skal agere.
EU’s præsident, Antonio Costa siger, at der ikke er tegn på et cyberangreb, men årsagen til strømnedbruddet er endnu ikke kendt. Også dele af Grønland oplever problemer. Borgerne i Qaanaaq og Tasiilaq kan ikke ringe, sms’e eller bruge internet, skriver KNR. Det grønlandske teleselskab er afhængig af udstyr i Spanien for at kunne forsyne kunderne i satellitområdet og undersøger, om nedbruddet i Grønland har forbindelse til nedbruddet i Spanien.
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og