BBC betegner det som et symbolladet besøg, når kong Frederik i dag rejser til Grønland med formanden for selvstyret, Jens-Frederik Nielsen, der i går erklærede, at Grønland ikke er en ejendom til salg.
Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, var i går til møde med statsminister Mette Frederiksen på Marienborg, hvor de ifølge grønlandsk radio drøftede en ”modernisering af det grønlandske og danske forhold.”
Efter mødet sagde statsministeren, at ”Danmark har vilje til at investere i det grønlandske samfund”. Mens den grønlandske selvstyreformand sagde: ”Vi er klar til et stærkt partnerskab og mere udvikling, men vi vil gerne have respekt. Vi vil aldrig være et stykke ejendom, der kan købes af nogen som helst.”
Med direkte adresse til USA’s præsident Trump sagde Jens-Frederik Nielsen videre ifølge Sermitsiaq: ”Vi er klar til et stærkt partnerskab med USA, men vi vil vil have gensidig respekt.”
I dag rejser Jens-Frederik Nielsen tilbage til Grønland i følgeskab med kong Frederik. Kongen skal blandt andet deltage i traditionel kaffemik i kulturhuset i Nuuk. Kaffemikken er åbent for offentligheden og giver mulighed for at møde borgere fra Nuuk, skriver kongehuset i sin kalender.
Senere skal han til Grønlands Universitet. Besøget slutter af på Station Nord, der er den nordligst beliggende bemandede station i Grønland. Stationen blev opført som vejrstation og har siden 1975 været militær station.
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og