Donald Trump jokede alligevel ikke, da han ved uddelingen af Kennedy Center Honors for mindre end to uger siden sagde, at man burde omdøbe det nationale mindesmærke for John F. Kennedy i Washington D.C., The Kennedy Center, til The Trump Kennedy Center.
Ugen før var U.S. Institute of Peace blevet omdøbt til The Donald J. Trump U.S. Institute of Peace, og i går besluttede bestyrelsen for John F. Kennedy Center for the Performing Arts i Washington D.C. – der er udpeget af Donald Trump – at institutionen fremover også skal hedde Trump.
Beslutningen blev annonceret af Det Hvide Hus’ pressesekretær Karoline Leavitt via sociale medier, og den er allerede slået igennem på centrets officielle hjemmeside.
Det officielle navn skal være The Donald J. Trump and The John F. Kennedy Memorial Center for the Performing Arts.
Ifølge Det Hvide Hus skal ændringen anerkende Trumps indsats med at genoprette centrets økonomi og faciliteter, efter han i begyndelsen af 2025 udskiftede ledelsen og udnævnte sig selv til bestyrelsesformand.
Beslutningen har udløst skarp kritik fra demokratiske ledere, kunstnere og medlemmer af Kennedy-familien, som hævder, at bestyrelsen mangler juridisk beføjelse til navneskiftet. Operahuset har ved lov siden 1964 været et føderalt mindesmærke for præsident John F. Kennedy.
Robert F. Kennedys barnebarn, Joe Kennedy III, har udtalt, at centret juridisk set ikke kan omdøbes uden lovgivning fra Kongressen og sammenlignede det med at omdøbe et andet nationalt mindesmærke, Lincoln Memorial.
Kritikere af navneændringen mener, at den politiserer en institution, der historisk er blevet set som et nationalt kunst- og kulturcenter og et mindesmærke for Kennedy-æraens idealer.
Læs mere hos AP News, Reuters og CNBC.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og