Fumio Kishida har meddelt, at han trækker sig i næste måned. Hans tre år som landets leder har været martret af indenrigspolitiske skandaler.

På en pressekonference i dag sagde Kishida, at politik ikke kan fungere, uden at offentligheden tror på en – og ifølge meningsmålinger er der rekordlav opbakning til ham og det mangeårige liberal-demokratiske regeringsparti, LDP.
Den ene indenrigspolitiske skandale har fulgt efter den anden i løbet af Kishidas tre år på posten, især om brud på lovgivning om penge i politik.
”Kishidas afgang gør det sandsynligt, at der bliver udskrevet valg til underhuset i løbet af efteråret, især hvis det lykkes kræfter i partiet at få valgt en populær figur som ny leder”, spår journalist Asger Røjle Christensen, der er POV’s Japan-ekspert. ”En ny partileder plejer at give medvind i meningsmålingerne. Det kan LDP godt trænge til, så den nye leder kunne godt tænkes at forsøge at udnytte denne medvind og skynde sig at udskrive valg”.
”Kishida var ikke selv involveret i de værste skandaler, men han har skabt sig mange fjender i partiet ved at snige sig uden om at tage ansvar og skyde skylden på andre partiledere”, fortsætter Asger Røjle Christensen.
Ifølge Reuters vil den diplomatisk anlagte Kishida nu i stedet bruge sine kræfter på at ”bakke op om partiets nye leder”, der automatisk vil blive valgt til ny premierminister.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og