Om en uge stopper hjælpen til 650.000 underernærede kvinder og børn i Etiopien på grund af mangel på penge. Antallet stiger til 3,6 millioner, hvis ikke der hurtigt kommer penge, advarer FN.
Tørke og en lang række voldelige konflikter på Afrikas Horn har skabt en såkaldt perfekt storm for befolkningen. Over 10 millioner står over for en sultkatastrofe i Etiopien, men nu standser hjælpen til de allermest udsatte.
FN’s fødevareprogram, WFP, yder i øjeblikket kritisk hjælp til 650.000 underernærede kvinder og børn, men pengene rækker ikke ind i maj. Derfor vil de sultende ikke længere få mad om en uge. Det samme vil ske for henved 3,6 millioner andre af landets mest udsatte borgere i de kommende uger, i takt med at pengekassen bliver tømt.
Fødevareprogrammet er som mange andre hjælpeorganisationer hårdt ramt af nedskæringer i verdens største hjælpeorganisation USAID og appellerer nu bredt til lande og individuelle donorer om hjælp til finansiering.
Uddelingen af nødhjælp i Etiopien er desuden truet af kriminelle bander, som røver maden og stjæler FN’s biler. Volden er steget i takt med eskalerende konflikter i nabolandene Somalia, Sudan og Sydsudan, som sender millioner på flugt. Desuden er regionen hårdt ramt af flere års tørke.
Læs mere:
- Pressemeddelelse fra WFP.
- Avisen Addis Standard.

POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og