Det er de franske flyveledere, der strejker i dag og i morgen. Ifølge BBC har fagforeningerne nedlagt arbejdet i protest mod arbejdsvilkår og et nyt registreringssystem. Konsekvenserne mærkes langt ud over Frankrigs grænser.
Ryanair oplyser, at over 170 afgange er aflyst, hvilket har påvirket mere end 30.000 passagerer. Ifølge det franske luftfartstilsyn DGAC er op til halvdelen af afgangene fra Nice og op mod 40 procent fra Paris’ lufthavne berørt. Også overflyvninger, blandt andet til Storbritannien, Spanien og Grækenland, er forstyrret. EasyJet kalder situationen “dybt skuffende”.
Ifølge POLITICO er strejken blot et symptom på et grundlæggende problem i det europæiske lufttrafiksystem: “Vi har et begrænset luftrum, et begrænset antal landingsbaner og kun lidt plads til forstyrrelser. Små ting kan vælte hele systemet,” siger Paul Reuter fra pilotforeningen European Cockpit Association.

Fra den internationale flyvelederforening IFATCA lyder vurderingen, at strejken “vil påvirke hele netværket negativt”. Når der er problemer for eksempel i Frankrig, skabes “en kædereaktion af trafikpropper”, hvor fly må vente i luften eller sænke farten for ikke at ankomme for tidligt, siger Frédéric Deleau.
Ryanair beskylder de franske fagforeninger for at “holde europæiske familier som gidsler” og appellerer til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen om at sikre minimumsdrift under strejker.
Politisk pres for reformer er voksende, men konkrete løsninger lader vente på sig. Ifølge Reuter har “hver sommer siden Covid været den værste – indtil nu”. Alt tyder på, at sommerens rejser igen kan blive præget af forsinkelser, aflysninger og frustration.
Læs mere på POLITICO
Læs mere på BBC
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og