EU er i gang med at reformere migrations- og asylpolitikken, og den ansvarlige kommissær betegner det som ”et vendepunkt”. Målet er at reducere antallet af irregulære migranter, sende flere hjem og og skabe et forpligtende system for fordeling af ansvar. Men ikke alle lande vil bidrage.
EU’s 27 ministre, som i hjemlandet har ansvar for udlændinge og migration er i dag samlet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender i Bruxelles. De skal forsøge at nå til enighed om en såkaldt Migrationspagt, skriver Politico.
Centralt i forhandlingerne er tre lovforslag: 1) en ny returforordning, der skal sikre hurtigere og mere effektive hjemsendelser fra hele EU. 2) regler om “sikre tredjelande”, der åbner for at etablere asylcentre uden for EU. Og 3) en fælles liste over “sikre oprindelseslande”, der skal gøre det lettere hurtigt at afvise asylsøgere, som ifølge listen har lavt beskyttelsesbehov.
Samtidig er planen at etablere en årlig solidaritetspulje eller -mekanisme, der fra juni næste år skal hjælpe lande, som kommer under særligt pres. De kan enten sende asylansøgere videre i EU eller modtage økonomisk kompensation fra EU. Den ordning er især rettet mod Spanien, Italien, Grækenland og Cypern som på grund af deres geografiske placering får mange migranter, der blandt andet kommer over Middelhavet.
Ifølge Euronews har EU-Kommissionen foreslået, at 30.000 asylansøgere skal omfordeles i 2026, men flere medlemslande har før mødet presset på for at få tallet ned. Kompensationen på 600 millioner euro skal ligeledes forhandles i dag.
Flere EU-lande vil slet ikke være med og vil forhandle en undtagelse fra ordningen. Ifølge Euronews gælder det Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Østrig og Polen, der ifølge flere EU-kilder har anmodet om undtagelse.
Polens premierminister Donald Tusk skrev allerede 11. november på X, at ”Polen ikke vil acceptere migranter under migrationspagten. Vi vil heller ikke betale for det”.
Migrationskommissær Magnus Brunner kalder reformen for “et vendepunkt” og mener, den er et signal om, at “Europa ikke vil tolerere misbrug af sine systemer.”

På grund af EU-formandskabet spiller Danmark en central rolle i dagens forhandlinger. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund har ifølge Politico understreget presset på EU-landene: “Vi har en meget høj tilstrømning af irregulære migranter, og vores europæiske lande er under pres.” Han pegede også på, at “tusindvis drukner i Middelhavet … mens menneskesmuglere tjener formuer”.
Ministrene skal ligeledes drøfte, hvordan man kan styrke Schengenområdets ydre grænser, et nyt it-system, som skal registrere ind- og udrejser og en opdateret fingeraftryksdatabase.
Læs Politicos omtale af dagens møde
Læs Euronews optaktshistorie
Der er flere punkter på dagsordenen, som kan ses her.
Der er planlagt pressemøde kl. 19, som kan følges her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og