EU’s stats- og regeringschefer blev i nat enige om et lån på, hvad der svarer til, 672 milliarder kroner til Ukraine. Pengene skal dække udgifter til militæret samt civile behov i 2026 og 2027. ”Vi forpligtede os – og vi leverede”, sagde EU’s rådsformand António Costa bagefter.
Finansiel støtte til Ukraine var på bordet fra morgenstunden, da EU’s 27 stats- og regeringschefer i går var samlet til Rådsmøde i Bruxelles. En del af dem havde håbet på en aftale om at bruge indefrosne russiske midler, som EU-kommissionen havde foreslået.
Den løsning har især belgierne været modstandere af, fordi størsteparten af pengene bliver opbevaret i værdipapircentralen i Belgien. Ifølge Politico faldt forslaget endeligt til jorden sent i går aftes, efter belgierne sendte et juridisk dokument, med krav om risiko-deling ved at tage russernes penge, i omløb. Dokumentet fik straks Italiens Giorgia Meloni til at ytre kritik, og herefter blev også Frankrigs Emmanuel Macron og Luxemborgs Luc Frieden bekymrede.
Efter alenlange forhandlinger kunne blandt andre rådsformand Costa gå til pressen og fortælle om et lån, som EU-landene optager: ”Vi har en aftale. Beslutningen om at stille 90 milliarder euro i støtte til Ukraine for 2026-27 er godkendt.” Videoen herunder er fra DW’s dækning af pressemødet.
Han sagde også, at lånet viser, at “Europa står sammen med Ukraine. I dag, i morgen og så længe som det er nødvendigt”.
De 90 milliarden euro, vil blive finansieret gennem fælles EU-låntagning på kapitalmarkederne og være garanteret af EU’s budgetmæssige råderum. Lånet skulle vedtages på decemberrådsmødet, som er det danske EU-formandskabs afsluttende møde, idet Ukraine akut mangler penge. EU har vurderet, at landet samlet set mangler omkring 135 milliarder euro over de næste to år for at holde økonomien og krigsindsatsen kørende, skriver blandt andre BBC.
Der er dog tre EU-lande, som ikke står helt sammen med Ukraine, som Costa udtrykte det. Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet har fået indføjet en passus i aftalen, så ordningen ikke påvirker deres nationale budgetforpligtelser. Ifølge Reuters var denne konstruktion afgørende for at sikre opbakning, især fra Ungarn, der tidligere har modsat sig fælles gældsoptagelse.
Politico beskriver Belgiens premierminister Bart De Wever som topmødets uventede vinder. Han har gennem måneder modstået pres fra sine EU-kolleger om at bruge de russiske midler. ”Vi undgik kaos og splittelse. Vi forblev forenede”, sagde De Wever til Reuters i nat.
Tysklands forbundskansler Friedrich Merz, der sammen med blandt andre Danmarks Mette Frederiksen var stor fortaler for at bruge de indefrosne russiske penge, understregede, at det var Ukraine, som med lånet på 90 milliarder, var topmødets store vinder.
”Med beslutningen i dag er Ukraine finansieret de næste to år. Det er gode nyheder for Ukraine og dårlige nyheder for Rusland”, sagde han ifølge Politico.
EU fastholder samtidig, at Ruslands aktiver forbliver indefrosne. Og det lån, som EU nu yder Ukraine skal først betales tilbage, når Rusland betaler erstatning for de skader, landet har forårsaget efter invasionen for snart fire år siden.
Indtil da forbeholder EU sig retten til at bruge de russiske midler til at dække lånet i overensstemmelse med EU-ret og international ret.
Læs Reuters, BBC og Politico
Se DW’s dækning
Se topmødehjemmesiden her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og