Den Afrikanske Union (AU) og EU afholdt den 24.–25. november 2025 deres syvende topmøde i Angolas hovedstad, Luanda, under temaet “Fremme af fred og velstand gennem effektiv multilateralisme”. De to organisationer repræsenterer tilsammen 82 lande med en samlet befolkning på næsten 2 milliarder mennesker.
Topmødet markerede 25-året for EU–AU-partnerskabet og fandt sted under Angolas formandskab for AU. Et centralt fokus var udviklingen af den strategiske transportakse Lobito-korridoren, som skal sikre stabile og pålidelige forsyningskæder for eksport af kobber, kobolt og andre kritiske mineraler fra Centralafrika til globale markeder.
Som led i samarbejdet havde EU allerede inden topmødet forpligtet sig økonomisk til projektet gennem Global Gateway-programmet, der skal investere over 2 milliarder euro i infrastruktur, værdikæder og logistikcentre langs korridoren.
Kobber- og koboltrige lande som Den Demokratiske Republik Congo og Zambia får via jernbanen adgang til havnebyen Lobito ved Atlanterhavet og derfra adgang til det globale marked. Den historiske jernbaneforbindelse har tidligere været en livsnerve for regional handel, men forfaldt under årtiers konflikter.
Kritikere advarer om, at mineralprojekter uden lokal forarbejdning og industriel opbygning risikerer at fastholde regionen som leverandør af råstoffer uden varig økonomisk gevinst for lokalbefolkningen.
Hvis Lobito-projektet gennemføres med fokus på bæredygtighed, lokal værdiskabelse og industrielle partnerskaber, kan det derimod blive et vendepunkt for regional integration og økonomisk udvikling i det sydlige og centrale Afrika.
Genopbygningen af transportruten ses også som en del af en bredere vestlig strategi for at imødegå Kinas voksende indflydelse i Afrika, herunder Kinas Belt and Road Initiative.
Den Europæiske Union er Afrikas største handelspartner og investor. Ifølge EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen går en tredjedel af alle afrikanske eksportvarer til Europa, men Kina har gennem Belt and Road Initiative finansieret infrastruktur i over 150 lande, herunder betydelige projekter i Afrika.
Flere afrikanske lande har fået tilført milliardbeløb i dollar gennem lån fra Kinas statslige banker, herunder Export-Import Bank of China og China Development Bank. Det har gjort dem til centrale aktører i Kinas globale infrastrukturinitiativ, men har samtidig udløst voksende bekymring for, om de er ved at havne i en såkaldt “gældsfælde”.
Ifølge en opgørelse fra Verdensbanken var Angola i 2023 det afrikanske land, der havde størst gæld til Kina, i alt 17,8 milliarder dollar. Angola har blandt andet fået bygget både lufthavne og veje med kinesisk støtte.
Læs mere om Global Gateway her, læs mere om AU-EU-topmødet her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og