En række vestlige efterretningstjenester advarer om, at Rusland har intensiveret hybrid krigsførelse mod europæiske lande med sabotage, brandstiftelse og intimidering af politiske og økonomiske nøglepersoner.
Formålet er at svække Europas støtte til Ukraine og lægge pres på regeringer, der overvejer at bruge indefrosne russiske aktiver til at finansiere Ukraines krigsindsats.
AP har lavet en opgørelse, som viser, at der har været mindst 145 hændelser i Europa de seneste fire år, som russere eller deres allierede står bag. Det drejer sig om alt fra påsatte brande og eksplosioner til hackerangreb og hærværk.
Antallet af kendte sager med brand og sprængstoffer steg fra én i 2023 til 26 i 2024. Seks sager er allerede registreret i 2025.
Så sent som sidste måned blev et passagertog med næsten 500 mennesker standset i det østlige Polen, efter at en ødelagt køreledning smadrede flere vinduer, og togsporene blev beskadiget. Samtidig eksploderede sprængstoffer under et godstog et andet sted på strækningen.
Ingen kom til skade. Polen har anklaget russiske efterretningstjenester for sabotagen og indsat 10.000 soldater for at beskytte landets kritiske infrastruktur.
Samtidig har efterretningstjenester registreret en målrettet kampagne for at intimidere belgiske politikere og ledende finansfolk, skriver The Guardian. Formålet er at blokere EU’s planer om at bruge 185 milliarder euro på at støtte Ukraine. Pengene er indefrosset på europæiske konti som følge af sanktioner.
Belgiens premierminister, Bart De Wever, har fortalt, at Rusland har truet med alvorlige konsekvenser, hvis aktiverne konfiskeres af EU. Rusland afviser alle anklager om sabotage og intimidering.
EU’s stats- og regeringschefer drøfter i disse dage, om der skal godkendes et lån på op mod 90 milliarder euro med sikkerhed i de indefrosne midler. Ukrainske embedsmænd kalder aftalen afgørende for landets evne til at fortsætte krigen.
”Det er en konstant indsats mellem efterretningstjenester og politi at afværge angrebene”, siger en højtstående europæisk efterretningskilde til AP. En anden embedsmand siger, at efterforskningen af russisk indblanding nu beslaglægger lige så mange ressourcer som terrorbekæmpelse.
Polen og Estland er blandt de hårdest ramte lande, men også Letland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har været mål. Ifølge efterretningstjenesterne benytter Rusland ofte personer med kriminel baggrund eller udenlandske statsborgere, hvilket komplicerer efterforskningen og kræver omfattende internationalt samarbejde.
Læs AP og The Guardian
Det uafhængige center for strategiske og internationale studier (CSIS) udgav i foråret en større rapport om det, de kalder den russiske skyggekrig. Læs her
Den London-baserede globale tænketank IISS udgav for et par dage siden denne analyse
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og