Det bliver forretningsmanden og diplomaten, milliardæren Kenneth Howery, der skal flytte til København. Donald Trump udpegede Howery kort efter valget i præsidentvalget i 2024 og før Trump blev taget i ed som præsident. Først nu kommer den formelle godkendelse.
“Jeg er beæret og ydmyg over, at Senatet har godkendt mig som vores ambassadør til Danmark,” skrev Kenneth Howery på X efter den officielle godkendelse i nat. Posten som ambassadør har været ubesat siden januar i år, hvor hans forgænger, Alan Leventhal, rejste hjem til USA.
Godkendelsen kom i nat, da Senatet stemte om en stribe ambassadører. I alt blev 107 ambassadører og andre navne til topposter, som Trump havde udpeget, godkendt under ét. Det blev muligt efter en regelændring, der gør det lettere for republikanerne at undgå, at demokraterne forsinker processerne. Regelændringen betyder, at Senatet nu kan godkende større grupper af nominerede samlet, i stedet for én af gangen. Det skriver The Hill.
Ud over Kenneth Howery blev over tyve ambassadører godkendt. Det gælder blandt andre Sergio Gor til Indien og Herschel Walker til Bahamas. Derudover blev en række amerikanske anklagere godkendt.
I forbindelse med at Trump udpegede den 49-årige Howery i december sidste år, skrev han med henvisning til “USA’s sikkerhed og fred i hele verden”, at det er “en absolut nødvendighed, at Amerikas Forenede Stater, har ejerskab og kontrol over Grønland. Ken vil gøre et fantastisk stykke arbejde med at repræsentere USA’s interesser. Tak, Ken, og tillykke!”

Den hovedrige Howery er et velkendt navn i Silicon Valley. Som helt ung var med til at grundlægge online-betalingssystemet PayPal sammen med blandt andre Peter Thiel og Elon Musk. Som finansdirektør skabte han de finansielle rammer, der gjorde platformens eksplosive vækst mulig, før den blev solgt til eBay.
Herefter var han med til at grundlægge Founders Fund, en venturekapitalfond, som er drevet af iværksættere. Han har desuden investeret i tech-virksomheder som Facebook og Quantcast.
Men Howery har også diplomatisk erfaring. Han var ambassadør til Sverige under Trumps første præsidentperiode, og arbejdede fra 2019 til 2021 for at styrke amerikanske interesser inden for forsvar, handel, teknologi og arktisk samarbejde.
Kenneth Howery er først i 1975, og har en bachelor i økonomi fra Stanford University i Californien.
Se Howerys opslag på X
Se Trumps opslag på X fra januar, da han udpegede Howery
Læs The Hill
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og