Statsminister Mette Frederiksen og Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen har underskrevet en rammeaftale om nye initiativer og investeringer, der skal styrke velfærden i Grønland og fremme en mere selvbærende økonomisk udvikling.
Det skriver statsministeriet i en pressemeddelelse, som understreger, at aftalen bygger på gensidig respekt og ligeværd i samarbejdet mellem Danmark og Grønland. Der er afsat 1.6 milliarder kroner fra 2026 – 2029 til formålet.
Statsminister Mette Frederiksen udtaler blandt andet: “Vi har en fælles ambition om, at aftalen skal gavne alle i Grønland. Sammen vil vi styrke sundhedsvæsenet og investere i den infrastruktur, som binder landet bedre sammen. Bl.a. med en ny landingsbane i Ittoqqortoomiit og en dybvandshavn i Qaqortoq. Jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde med Naalakkersuisut om at skabe et stærkere Grønland.”
Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen tilføjer: “Denne aftale har til hensigt at understøtte et selvbærende Grønland med langsigtede investeringer. Og vigtigst af alt skal denne aftale komme borgerne i vores land til gode. Udfordringerne på sundheds- og boligområdet er enorme, og denne rammeaftale vil understøtte vores ønskede udvikling på disse og flere andre områder.” Danmark vil fremover også dække Grønlands udgifter til behandling af grønlandske patienter på danske hospitaler.
DR’s politiske medarbejder, Jens Ringberg, skriver i en lynanalyse, at årsagen til det øgede samarbejde og investeringen skyldes, at USA fik ny præsident, Donald Trump, i begyndelsen af året:
“Rammeaftalen er udtryk for, at samarbejdet mellem den danske regering og de grønlandske folkevalgte er velsmurt for tiden – og velfinansieret. Der er penge til rådighed. Går vi et år tilbage, var billedet mere blandet – mildt sagt.”
På længere sigt åbner aftalen mulighed for investeringer i infrastruktur, erhvervsudvikling og energiforsyningssikkerhed. Målet er at styrke Grønlands økonomiske selvbærende kapacitet og sikre, at de kommende generationer kan nyde godt af forbedret velfærd og bedre forbindelser i landet.
Læs pressemeddelelsen her og download selve rammeaftalen her
Læs Jens Ringsbergs analyse på DR
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og