Senest blev en kvinde i 50’erne i går dræbt af skud på gaden i Sanderum i Odense. Dermed har 15 kvinder mistet livet alene i 2025, hvilket overstiger gennemsnittet på 12,8 årlige kvindedrab de seneste årtier.
Fyns Politi skrev få timer efter drabet i Odense på X, at en mistænkt er anholdt af tysk politi i lufthavnen i Hamborg. TV2 skriver, at den 51-årige tirsdag morgen endnu ikke er udleveret til Danmark.
Politiet siger til DR, at udviklingen er “bekymrende”, især fordi seks kvindedrab blev registreret alene i juni – et niveau, der ikke er set før. Ifølge Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er det karakteristisk, at gerningsmændene ofte er nære relationer, typisk partnere.
DR har set på en EU rapport fra sidste år, som viser at Danmark ligger markant over gennemsnittet i EU, når det gælder andelen af kvinder, der har oplevet fysisk, psykisk eller seksuel vold eller været udsat for trusler fra en partner. Det gælder 45 procent af kvinder i Danmark, mens EU-gennemsnittet ligger på 31,8 procent.
Det seneste kvindedrab har fået flere oppositionspartier til at kræve større fokus på partnerdrab og vold mod kvinder. Til DR siger den radikale leder Martin Lidegaard, at regeringen handler for langsomt, trods tidligere investeringer i initiativer og nye tiltag som skærpet straf for partnervold og brug af “omvendte fodlænker”. Lidegård understreger, at en national handleplan i Spanien har nedbragt antallet af kvindemord betragteligt.
Tallene fra Danmark afspejler en global tendens. Ifølge UN Women og FN’s narkotika- og kriminalitetskontor (UNODC) blev omkring 51.100 kvinder og piger dræbt i 2023 af en partner eller et familiemedlem. Det svarer til at en kvinde mister livet hver tiende minut globalt.
UNODC’s Global Study on Homicide 2023 viser, at mere end 56 % af alle kvindedrab på verdensplan begås af nære relationer. For mænd ligger andelen kun på omkring 11 %, hvilket tydeligt markerer partnerdrab som en af de mest kønsopdelte former for vold.
DR har flere statistikker og kommentarer fra politikere her
Tjek selv EU-rapporten om kvindevold i medlemslandene
Læs UN Women rapport om kvindedrab fra 2023
Læs UNODC rapport om drab globalt set fra 2023
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og