Ansatte i industrien kan se frem til højere realløn og overtidsbetaling, mere fleksibilitet og betalt barsel samt ret til fridag på barnets tredje sygedag med ny aftale.
Dansk Industri og CO-Industri indgik i weekenden en ny 3-årig overenskomst for henved 6.000 virksomheder og 230.000 lønmodtager. Overenskomsten sætter gerne rammerne for forhandlingerne på transportområdet, byggeriet, handel og service og får dermed betydning for op imod 850.000 ansatte.
Medarbejderne kan med den nye aftale se frem til, at forældre får to ugers ekstra barsel med løn og ret til barnets tredje sygedag. Bedsteforældre kan afholde to børnebørns-omsorgsdage. Mindstelønnen stiger, det samme gør lønnen til elever, lærlinge og praktikanter. Desuden får de ansatte ret til tre ugers ekstra løn under sygdom og ret til at sige nej til overarbejde i visse personlige og familiemæssige situationer.
Med den nye overenskomst i industrien er det understreget, at øget fleksibilitet ikke kun er et arbejdsgiverønske, siger Henny Christensen, redaktør på TV 2 News. Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, mener omvendt, at aftalens punkter om fritid koster for arbejdsgiverne:
”Måske der på et tidspunkt skal være en debat om, at ingen virksomheder eller myndigheder kan fungere, hvis de ansatte hele tiden er væk,” skriver han i en kommentar.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl hæfter sig ved, at aftalen er 3-årig. ”Der er meget usikkerhed rundt om i verden, men nu ved virksomhederne, hvordan lønnen udvikler sig de næste år,” siger han til Ritzau ifølge DR.
Læs mere:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og