Danmark er ikke blandt den gruppe lande, som modtager kritiske syge børn og voksne fra Gaza til behandling på danske hospitaler. FN’s Verdenssundhedsorganisation WHO har opfordret EU’s lande til at hjælpe, men Danmark står fast på sit nej.
Til TV2 siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark gør så meget andet. Udlændinge og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) siger, at regeringen foretrækker at hjælpe mange i nærområderne i stedet for at ”hjælpe et lille antal mennesker, som kommer hertil”.
Enhedslisten havde tirsdag formiddag indkaldt fire ministre til åbent samråd i Sundhedsudvalget for at få en forklaring på, hvorfor Danmark ikke accepterer, at kritiske syge patienter kan blive behandlet her i landet. For en måned siden oplyste WHO, at omkring 15.000 kritiske syge palæstinensere ville have brug for at blive evakueret.
Enhedslistens Peder Hvelplund, som indkaldte ministrene til samrådet, mener, at det afslører en ”temmelig kynisk tilgang”. Regeringen har ifølge TV2 henvist til integrationsproblemer med palæstinensere, som kom hertil i 1992.
Rasmus Stoklund siger til TV2: ”Hvis du tager en gruppe børn til Danmark, så vil der være en meget stor sandsynlighed for, at de søger asyl og familiesammenføring. Så har vi en stor gruppe mennesker, som vi ikke kan sende tilbage til Gaza.”
Egypten har foreløbig modtaget omkring halvdelen af de kritisk syge patienter, som havde brug for behandling udenfor Gaza. Også UAE , Qatar og Tyrkiet har behandlet palæstinensere. Også Japan, Jordan, Spanien, Rumænien, Frankrig og Norge har modtaget patienter. Storbritannien har besluttet at tage imod børn fra Gaza.
Det anslås at omkring 170,000 palæstinensere er blevet såret i de godt to år, konflikten i Gaza har varet. De færreste med ikke-krigsrelaterede sygdomme har modtaget passende behandling, fordi sundhedsvæsenet har været i knæ. Kun 13 ud af 36 hospitaler fungerede i forrige måned.
Se TV2
Se WHO om behov for lægebehandling
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og