Istanbuls chefanklager har rejst en omfattende anklageskrift mod millionbyens borgmester, Ekrem Imamoglu. Han var det ledende oppositionsparti, Republikanske Folkepartis (CHP) præsidentkandidat ved sidste valg. Bliver han dømt, kan det udløse en fængselsstraf på 2.352 år.
Anklageskiftet på 3.900 sider indeholder ifølge AP over 142 sigtelser, som er relateret til korruption og organiseret kriminalitet. Der er over 400 mistænkte i sagen, men borgmesteren fremstår som hovedpersonen. Omkring 100 af de andre mistænkte er også i fængsel. De andre, som primært er embedsmænd, beskyldes for at være med i en kriminel organisation, for at modtage bestikkelser, afpresning og snyd med offentlige budrunder. Imamoglu er tiltalt for at lede den kriminelle gruppe, for 12 tilfælde af bestikkelse, syv tilfælde af hvidvask og syv tilfælde af svindel.
Reuters skriver, at Imamoglu konsekvent har afvist alle anklager og kaldt dem politisk motiverede. Arrestationen udløste de største protester i Tyrkiet i over et årti, med demonstranter, der advarede mod regeringens forsøg på at kvæle oppositionen. Imamoglu anses for at være den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans politiske hovedrival.

Özgür Özel, som leder Imamoglus parti, CHP, beskriver sagen som en direkte politisk intervention: ”Dette er ikke en juridisk sag — den er fuldstændig politisk. Målet er at stoppe Republikanske Folkeparti, som fik flertal i de sidste valg, og blokere dets præsidentkandidat”, skrev han ifølge AP på X. Han advarede om, at udviklingen udgør en trussel mod demokratiske processer og fremtidige valg.
Sagen mod Imamoglu er kun én blandt flere. Han er for nylig blevet sigtet for spionage i forbindelse med sin valgkampagne, herunder overførsel af persondata fra Istanbuls borgere for at sikre international finansiering. Også den anklage afviser han som “nonsens”. Andre sager beskylder ham for at fornærme medlemmer af den øverste valgkomite, trusler mod Tyrkiets offentlige anklager samt dokument- og diplomfalsk, skriver Reuters.
The National skriver, at det har kostet Tyrkiet omkring 25 milliarder kroner, som er tabt på grund af borgmesterens kriminelle handlinger.
Regeringen overvejer at indsætte en statslig administrator til at styre Istanbul, Tyrkiets største og mest økonomisk betydningsfulde by, som i otte måneder har måttet undvære sin borgmester. Arrestationen og retssagerne har påvirket hele den tyrkiske økonomi; den tyrkiske lira faldt markant efter Imamoglus anholdelse, hvilket tvang centralbanken til at bruge milliarder af dollars for at stabilisere valutaen.
Regeringen afviser, at sagen er politisk motiveret og fastholder, at Tyrkiets domstole er uafhængige. Kritikere peger dog på en stigende politisering af retsvæsenet, som kan have langsigtede konsekvenser for demokrati og EU-tilknytning. Eksperter advarer om, at udfaldet kan have “vidtrækkende politiske og institutionelle konsekvenser”.
Læs også AP, The National og Reuters
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og