Opdateret kl. 11.30
Den militære støtte til Ukraine er faldet markant de seneste måneder, viser en ny opgørelse fra det tyske Kiel Institute, der siden krigens begyndelse har registreret internationale bidrag til Ukraine.
Ifølge instituttets seneste rapport Ukraine Support Tracker faldt den samlede militære støtte i juli og august med 43 procent sammenlignet med årets første halvdel – trods lanceringen af NATO’s såkaldte PURL-initiativ, der skal gøre det muligt at købe våben fra amerikanske lagre til brug i Ukraine.
“Tilbagegangen er overraskende”, siger Christoph Trebesch, forskningsdirektør ved Kiel Institute. “På trods af NATO’s nye ordning skærer Europa ned på den samlede militære støtte. Det afgørende bliver nu, hvordan tallene udvikler sig i løbet af efteråret.”
Ifølge instituttet skyldes faldet blandt andet, at flere lande afventer de første resultater af PURL-samarbejdet, mens andre – herunder Italien og Spanien – bidrager langt mindre end nordeuropæiske lande som Danmark, Norge og Sverige, skriver Euronews.
Militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet vurderer ifølge TV 2, at man bør tolke tallene med forsigtighed: “To måneder er ikke en lang periode at vurdere ud fra, og vi vil først kunne se effekten af NATO-initiativet, når det har kørt lidt længere.”
Ifølge Kiel Institute blev der i sommerens løb ydet militær støtte gennem PURL-ordningen fra otte NATO-lande – heriblandt Danmark, som i august annoncerede en ny våbenpakke på 580 millioner kroner til Patriot-luftforsvarssystemer.
Samtidig advarer forskere og diplomater om, at faldet i militær støtte falder sammen med Ruslands intensiverede angreb på Ukraines energiforsyning forud for vinteren. “Ukraine er fortsat dybt afhængig af den militære støtte for at kunne opretholde sine forsvarsindsatser på jorden,” siger Christoph Trebesch i pressemeddelelsen.
I dag mødes EU- og NATO’s forsvarsministre i Bruxelles for at drøfte netop støtten til Ukraine samt alliancens luftforsvar. Ifølge Politico og Euronews vil generalsekretær Mark Rutte opfordre medlemslandene til at øge våbenkøbene under PURL-initiativet og samtidig fjerne nationale begrænsninger, der gør det vanskeligt at koordinere luftforsvar på tværs af landegrænser.
En række nye russiske droneangreb mod Polen, Estland og Tyskland har øget presset for at styrke NATO’s luftforsvarsindsats langs alliancens østlige grænser, kaldet Eastern Sentry, som skal beskytte medlemslandene mod angreb fra luften. “Jo flere nationale begrænsninger, der er på især kampfly, jo sværere er det for os at reagere hurtigt”, siger USA’s NATO-ambassadør Matthew Whitaker ifølge Politico.
Ifølge Euronews forventes Mark Rutte i dag at gentage, at “når russiske fly udgør en trussel, kan vi handle – men så længe de ikke gør, guider vi dem roligt ud af vores luftrum”.
Opdatering: På mødet mellem EU’s og NATO’s forsvarsministre i Bruxelles i dag har både Finland og Sverige meddelt, at de vil købe flere amerikanske våben med henblik på at sende dem til Ukraine. Det bekræfter de to landes forsvarsministre ifølge Associated Press
Læs mere på Politico, Euronews, TV2 og AP
Læs pressemeddelelse fra Kiel Institute
FAKTA: Hvad er PURL-samarbejdet?
PURL står for Prioritised Ukraine Requirements List og er en NATO-ordning, der gør det muligt for medlemslande at købe våben fra amerikanske lagre til brug i Ukraine. Aftalen blev indgået i juli mellem NATO’s generalsekretær Mark Rutte og USA’s præsident Donald Trump.
Ordningen finansieres af de deltagende lande, ikke af USA, og skal sikre hurtigere levering af “klar til brug”-våben. Danmark, Norge og Sverige er blandt de første lande, der har bidraget gennem PURL-samarbejdet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og