Efterhånden betaler de færreste danskere med kontanter, når de går i butikker, og vi er derfor afhængige af en “robust digital betalingsinfrastruktur”. Det skriver Nationalbanken på sin hjemmeside og opfordrer os til at hæve lidt penge og have flere betalingskort.
Konkret anbefaler Nationalbanken, at vi har mindst 250 kroner per person liggende, hvis vores digitale betalingssystemer svigter. I juli brød Nets, som står for vores kortbetalinger, ned og det betød, at der ikke kunne betales med kort i over tre timer.
Nationalbanken vil ikke udelukke, at noget tilsvarende kan ske igen, selvom den finansielle sektor har stort fokus på sikkerhed og har etableret flere nødprocedurer. “Det kan skyldes lokale, kortvarige forstyrrelser i en enkelt forretning eller butikskæde og nationale, længerevarende hændelser”, skriver Nationalbanken.
“Det danske betalingssystem er robust og sikkert, men Nets-nedbruddet og omfattende strømsvigt i Spanien, Portugal og dele af Frankrig tidligere i år har tydeliggjort, at borgere og butikker skal være forberedte og bevidste om alternative betalingsmuligheder som for eksempel offline-betalinger for at kunne bruge dem”, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Nationalbanken i en pressemeddelelse.
For at mindske generne lyder anbefalingerne at vi har flere muligheder for at betale for indkøb. Ud over at have et kontant beløb liggende hjemme, råder banken til, at vi har flere betalingskort og mulighed for at betale med en app på mobilen, såsom Mobilepay og mobilbank. Når man bruger en pin-kode, vil det ofte være muligt også at betale off-line.
Anbefalingen er derfor, at man taler med sin bank om at have mindst to fysiske betalingskort fra forskellige mærker. Det kan være et Dankort, Mastercard eller et Visakort.

Rådene følger efter flere anbefalinger fra myndighederne om også at have vand og mad på lager, så familien kan klare sig i mindst tre døgn. Styrelsen for Samfundsikkerhed skriver på sin hjemmeside, at man skal beregne tre liter vand per person per døgn og desuden have et lager af fødevarer, som ikke kræver tilberedning.
Læs om betalingsråd på Nationalbankens hjemmeside
Læs om myndighederne øvrige prepper-råd her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og