Kulturministeriet har fået tusindvis af forslag til, hvad der er unikt dansk og bør på FN’s liste over kulturarv. Inden længe vil danskere få mulighed for at stemme om de bedste forslag.
Kort før jul spurgte kulturminister Jakob Engel-Schmidt, hvilke traditioner, skikke eller færdigheder, danskerne synes, bør komme på FN’s liste over immateriel kulturarv. Spørgsmålet har fået 9.724 svar ifølge Ritzau, skriver Kristeligt Dagblad og flere andre medier.
I dag er Danmark kun repræsenteret på listen med grønlandsk trommedans og den særlige metode til at bygge klinkbåde. De kom på FN-listen over immateriel kulturarv i 2021, og nu mener ministeren, at vi skal forsøge at få flere emner tilføjet.
Et udvalg bestående af ministeren selv samt skuespiller Ghita Nørby og tv-vært og forfatter Søren Ryge Petersen vil gennemgå de mange nye forslag og derefter sende en bruttoliste til afstemning blandt danskerne ’inden vinter bliver til forår’, som Jakob Engel-Schmidt udtrykker det.
De mest populære forslag vil herefter fremgå af en ansøgning om optagelse på kulturarvslisten til FN’s organisation for kultur, Unesco. ”Når verden står i flammer, er det netop vigtigt at huske på, hvad det er at være dansk. Hvad der har formet os som mennesker og som land, og hvad vores forældre har givet videre til os,” siger Jakob Engel-Schmidt til Ritzau. Ministerens egne forslag til listen er pølsevogn, hygge og folkehøjskoler.
Læs mere:

POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()

og