ZELDA FITZGERALD // BOGANMELDELSE – Zelda var gift med den berømte amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald og hans muse i 1920’erne. Hun skrev også selv, og på trods af ægtefællens misbilligelse lykkedes det hende at få udgivet en enkelt bog, der nu endelig er oversat til dansk. Vidunderlige sprogblomster, fart over feltet, vilde fester og følelsesmæssige rutsjebaneture fylder den nærmest selvbiografiske bog, der både charmerer og provokerer, og som med forbløffende kraft fremkalder minder om egen “coming of age”, skriver Lærke Reddersen.
500 stk. Så stort – eller beskedent – er oplaget af denne fremragende bog, skrevet 1932, og først nu udgivet på dansk, takket være Forlaget Frederikke Lett. Vi, der besidder et eksemplar, må være moralsk forpligtede til at give denne bog videre eller i det mindste at låne den ud til gode mennesker, der virkelig fortjener sprogligt guf og nye toner. Den er en stor fornøjelse at indtage, men for at den skal vare længere, så tag kun små bidder ad gangen. Nyd sprogblomsterne og giv dig tid til at reflektere over bogen.
Undervejs i min læsning dukkede så mange minder frem om min egen “coming of age”, og et tankemylder blev sat i gang. Jeg er blevet helt bjergtaget over bogens effekt på mig. Det er længe siden, jeg sidst er blevet så påvirket af en bog.
Zeldas version fortæller en anden historie
Dette er den første og desværre eneste bog, Zelda Fitzgerald har skrevet. Hun flygtede fra sin borgerlige baggrund og blev gift med forfatteren F. Scott Fitzgerald, og hun skriver vældig tæt på sin egen virkelighed. Ordet “selvbiografi” ligger lige for.
Bogen udspiller sig i 1920’erne både i Paris og ved Rivieraen, men vi oplever også vilde fester med Zelda i datidens New York, og vi lider med hende i de mange passionerede op- og nedture med ægtemanden. De to får et barn sammen, som fylder mærkværdigt lidt i historien.
Zeldas bog kaster et fascinerende lys over hendes (og ægtefællens) liv og arbejde og bliver en bekendelse om en berømt glamourpige fra de velhavende 1920’ere, der ofte står i modsætning til det billede af konens excentriske karakter og store psykiske problemer, som Scott Fitzgerald malede.
Zelda beskriver, hvordan hun vokser op med et stort ønske om at komme væk hjemmefra – fra den ekstremt dominerende far og den altopofrende mor – for kun at opleve at blive overskygget af sin elskede mand i de fleste henseender.
Scott Fitzgerald mente, at Zelda skrev bogen for at ødelægge hans renommé. Både han og hans redaktør reviderede hendes manuskript, så virkelige hændelser og enkeltpersoner ikke blev genkendt.
Zelda afslører gennem sproget, at hun har en enorm fantasi, og man forstår godt, hvis hendes ægtemand er gået i hendes gemmer for at læse hendes dagbog om natten
Zelda beskyldte senere sin mand for at have tvunget hende til at ændre manuskriptet helt og hævdede, at han havde stjålet hendes originale manuskript for at skrive sin egen version. Hendes oprindelige version var langt mere beskyldende og biografisk end den version, der i sidste ende blev offentliggjort – og altså nu er oversat til dansk.
Parret der kunne det hele
Zelda blev født år 1900 i en rig familie. Hun var et ikon i 20’ernes selskabsliv på grund af ægteskabet med den berømte mand, men også på grund af hendes personlige underholdningsværdi. Hun havde en skarp replik og et hurtigt og smukt hoved, som Scott Fitzgerald faldt for, og han håbede at kunne forsørge hende trods hendes dyre vaner hjemmefra. De to blev et symbol på den vildskab, der prægede jazztiden i 20’erne, og de penge, Fitzgerald tjente og spenderede på fester og rejser mellem den franske riviera og Paris.
Det unge par var på evig jagt efter den næste fest, den næste adspredelse, hele tiden med på noderne, ofte skandaløse og med moralske tømmermænd. De inkarnerede jazztiden og den tid, der fulgte, 1930’erne med depression og nedgang, hvor det berømte forfatterpar gik i opløsning i druk og sindssyge. Men inden da var ingen fest at betragte som vellykket, før the Fitzgeralds dukkede op.
Zelda fungerede som ægtefællens muse, og han læste i hendes dagbøger og brugte ganske frit derfra. Hun spillede rollen som tomboy og cashede rigeligt ind på den front. Hun håbede at blive ballerina, selvom hun startede med at danse sent i livet.
Historien foregår i et ekstremt højt tempo, hvor al overflødigt er skåret væk, ingen transportstrækninger, bare lige på nye oplevelser, nye steder, nye følelser og nye sammenkomster – hvormed hun fanger ånden i 1920’erne for en kommende ballerina.
Charmerende, fantasifuld og provokerende
Sproget er helt specielt. Det er morsomt, ligner ikke nogen anden forfatters, opfindsomt og med en uendelig række af metaforer, som man får lyst til at skrive ned for at kunne huske dem, et billedsprog, som er så rigt og morsomt, at hun ikke kan sammenlignes med nogen anden forfatter. Overhovedet. Zelda afslører gennem sproget, at hun har en enorm fantasi, og man forstår godt, hvis hendes ægtemand er gået i hendes gemmer for at læse hendes dagbog om natten.
Og når man ved, at hun skrev på en bog mere, mens hun var på hjemmet for sindslidende, kan man ærgre sig over, at den ikke nåede at blive færdig. Zelda havde et blik og en sans for sprog og provokationer og forstod at charmere omverden med begge dele.
Voldsom kreativitet før dramatisk slutning
I 1930 bliver hun som 30-årig indlagt på et sanatorium med diagnosen skizofreni. Og i 1932 under et ophold på en klinik i Maryland skriver hun romanen Save Me The Waltz, der præsenterer en helt anden vinkel på ægteparrets stormfulde ægteskab end det, som Scott Fitzgerald præsenterede i sine romaner. Han forbød hende at skrive mere om deres liv og fik lægernes fulde opbakning. Sådan kunne han lukke munden på hende. Han døde i 1940, og da havde de ikke set hinanden i et par år.
Men det er muligt, at du allerede nu må ud på den sorte børs
Hun levede otte år længere og skrev i den periode på en ny, ikke-udgivet roman. Hun malede også mindst 80 malerier og tegnede påklædningsdukker. I 1948 omkom hun på dramatisk vis under en brand på det hospital, hvor hun boede.
Førsteoversættelsen fejret i Zeldas ånd
Frederikke Lett har ikke kun opdaget denne bog, der aldrig tidligere har været oversat til dansk, og sørget for at finde de rette oversættere, Anita Bay Bundegaard og Christian Bundegaard.
Lett har også skaffet økonomi til oversættelsen, selv stået for al lancering samt iscenesat bogens ankomst til Danmark med en performance, hvor hun forvandlede sit eget hjem til scener fra forfatterens liv, der involverede både balletbørn, vægtæpper af Rie Elise Larsen, musiker Peter Ulf Jørgensen, gestalter i forskellige udgaver af Zelda selv og med et til lejligheden inviteret publikum. Hold øje med, hvor Frederikke Lett i fremtiden optræder og fortæller om det Zelda-univers, som hun har skabt i forbindelse med udgivelsen.
Da det er den første og eneste bog af Zelda Fitzgerald, der nu for første gang er oversat til dansk, siden den blev skrevet i 1932, anbefaler jeg, at man haster til en boghandel og køber samtlige eksemplarer ind til julegaver til gode kvinder, man har kær. Mindre kan ikke gøre det. Men det er muligt, at du allerede nu må ud på den sorte børs.
Det var lægen Mildred Squires, der fik Zelda til at skrive og udgive sin bog i 1932, da hun var indlagt på en psykiatrisk institution i USA.
Til fordel for skrivegrupper for psykiatriske patienter i nutidens Danmark har Frederikke Lett startet en indsamling, og det sidste eksemplar (nr. 500) af Gem den sidste vals er på auktion i den forbindelse.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her