Woke

Nedsmeltning

i Debat/Politik & Samfund af
#CANCELCULTURE // DEBAT – ‘Wokeness’ og cancel culture kommer lige om lidt. I dag handler det ikke længere om, hvad du mener eller hvad du rent faktisk foretager dig, men om hvilken hudfarve, race eller køn, du måtte have, advarer fotograf og skribent Jørn Stjerneklar. Han stiller spørgsmålet: Har vi brug for foragt for mangfoldighed og åben debat og for kun at se hinanden i hudfarver, i religiøsitet, i køn? Vil det ikke betyde en total nedsmeltning af vores sammenholdskraft i en verden, der mere end nogensinde kræver, at vi står sammen?

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende POV din mening her.


Forestil dig at bo i et samfund, hvor du mister dine kunder, dit erhvervslejemål, dit livsgrundlag, fordi din teenagedatter for otte år siden tweetede noget racistisk. Og selv om du fyrer hende øjeblikkeligt fra din restaurant, og hun selv skriver en undskyldning over sine ungdommelige fejltrin, så er det for sent.

Din forretning er færdig.

Du kan være helt rolig. Scenarierne her ankommer lige om lidt til et land, der står dig nært

Forestil dig, at du arbejder som journalist på en global anerkendt avis. Dagbladet er især kendt for dets frihedssøgende stil, som er avisens varemærke. Der har altid været plads til at give forskellige holdninger plads i spalterne. Du bliver som jøde nu kaldt nazist og racist af dine kolleger.

Forestil dig, at du ikke skal bedømmes på dine kvaliteter som menneske, men kun på din medfødte hudfarve. Og hvis din hudfarve er hvid, så vil du resten af livet skulle leve i skam.

Du kan være helt rolig. Scenarierne her ankommer lige om lidt til et land, der står dig nært.

Kakerlakker – alle ved, hvad det betyder

Inyenzi; ordet er synonymt med folkedrabet i Rwanda. Det blev brugt flittigt i radioen, på tv, i den trykte presse og blandt drabsmændende. Det var en måde at tage afstand fra de folk, man skulle slå ihjel. Umenneskeliggøre dem. Alle, der kender til folkedrabet eller har indsigt i Afrika, ved hvad ordet betyder: Kakerlakker.

Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter Denmark bruger ordet flere gange om sine kritikere, f.eks. skriver hun på Facebook væg:

”Sometimes cockroaches need us to switch on the light and expose”:

Black Lives Matter is a monumental powerhouse. Some left wing Wypipo cupboard racists' hatred is crawling out of…

Posted by Bwalya Sørensen on Monday, June 8, 2020

Hun er helt klar over referencen til drab på over en million mennesker, som var uønskede i Rwanda.

Det løber mig koldt ned af ryggen at læse hendes sprogbrug, men endnu mere over, at ikke en af hendes mange proselytter anfægter ordvalget.

Woke-bevægelsen er ankommet

Folkedrabet var båret af racisme og ‘woke-bevægelsen’ er drevet af de samme kræfter. Hvis du ikke er en af os, så er du imod os.

Velkommen til den fagre nye verden i ‘woke-folkets’ varetægt.

Eksempler er der nok af. Efter drabet på George Floyd i Minneapolis gravede woke-folket frem, at en datter af Majdi Wadi, ejeren af restauranten ‘Holy Land’, en muslim, havde lagt racistiske tweets ud. I 2012.

Straffen minder i uhyggelig grad om Trokosi-slavesystemet i Ghana, hvor familierne i al evighed skal bøde for forbrydelser med at aflevere jomfruer til fetichpræsten. Eller om Nordkorea, hvor man kører tre-generationers straf for forbrydelser

Og selvom kunderne var enige om, at humus-eksperten havde en fornuftig personalepolitik, hvor forskellige etniciteter arbejdede i hans forretning, så skabte de rettroende en veritabel shitstorm mod familien.

Selvom faren fyrede datteren, blev hans lejemål opsagt og store supermarkedskunder, der normalt købte familiens humus, fjernede produkterne fra hylderne og stoppede med at handle hos manden.

Woke
Selvom faren fyrede datteren, blev hans lejemål opsagt og store supermarkedskunder, der normalt købte familiens humus fjernede produkterne fra hylderne og stoppede med at handle hos manden. Foto: Restaurant Holy Land, billede fra Facebook

Straffen minder i uhyggelig grad om Trokosi-slavesystemet i Ghana, hvor familierne i al evighed skal bøde for forbrydelser med at aflevere jomfruer til fetichpræsten. Eller om Nordkorea, hvor man kører tre-generationers straf for forbrydelser.

Bari Weiss’ opsigelse fra New York Times

I sidste uge opsagde Bari Weiss sit job som opinionsredaktør på NYT. På trods af at hun er jøde, kaldte flere kollegaer på avisen hende både nazist og racist. I sit afskedsbrev, som ligger på nettet, skriver hun bl.a.:

”… some coworkers insist I need to be rooted out if this company is to be a truly “inclusive” one, while others post ax (økse, red.) emojis next to my name. Still other New York Times employees publicly smear me as a liar and a bigot on Twitter with no fear that harassing me will be met with appropriate action.”

Kritikerne af Bari Weiss er ligeglade med, at hun bliver kaldt nazist

Kritikerne af Bari Weiss giver ikke meget for hendes forklaring, de er ligeglade med, at hun bliver kaldt nazist. En af dem, Moira Donegan fra The Guardian skriver:

”…the claims that she and the rest of the professionally cancelled make to being defenders of free speech seem like flimsy pretenses of civic mindedness, meant to justify their own careers as glorified shock jocks.”

Sjovt nok bliver Bari Weiss også udskammet af Donegan for at være ”professional rightwing attention seeker”, som lyder lidt pudsigt fra en venstreorienteret professionel ‘attention seeker”. Det står vel i jobbeskrivelsen som opinionsredaktør, at man skal skabe opmærksomhed med sine meninger?

Gymnasieelever hyldes for at stikke venner for racisme

NYT laver jubeljournalistik om gymnasieelever, der på bedste Hitlerjugend-vis angiver deres kammerater for racisme og smider tweets og videoer op med de angivnes personlige data. Her er et citat fra en artikel, hvor journalisten interviewer en ‘Mr. Ramirez’:

”Students are invited to submit screen shots of problematic behavior, which are in turn shared to an audience of sometimes thousands online. “They allow people to submit anonymous info or images or videos. They’ll cross out the sender’s name but leave the racist person’s contact info basically for everyone to call them out,” Mr. Ramirez said.”

Woke-bevægelsen er eksperter i at udskamme folk. Kulturel appropriation er en af de værste forbrydelser i deres verden

Avisen offentliggør artiklen uden at spørge Ramirez, om han synes det er i orden at offentliggøre persondata.

Woke-bevægelsen er eksperter i at udskamme folk. Kulturel appropriation er en af de værste forbrydelser i deres verden.

Vi har set eksempler på det i Danmark, mexicanerhattene på KU fik en hård medfart, men i USA – og i Canada – kan det koste dig jobbet at blive hængt ud for denne væmmelige forbrydelse.

I Twitter-møllen for kulturel appropriation

For tre år siden blev den canadiske forfatter Hal Niedzviecki arbejdsløs efter han havde udtalt:

”Anyone, anywhere, should be encouraged to imagine other peoples, other cultures, other identities”.

Han røg også ud af fagforeningen, ‘Writer’s Union of Canada’, og blev helt rutinemæssigt udskammet som racist.

Men karma er en bitch. Gwen Benaway der anmeldte ham, fordi hun følte sig krænket, hun påstod at være fra Canadas oprindelige befolkning, røg fornylig ud i en shitstorm på Twitter, fordi det viser sig, at hun ikke er ‘oprindelig’. Hun er ikke en indianer.

Så hun fik selv en tur i møllen:

En kommentator på Washington Post, Henry Olsen, beskriver woke-bevægelsen som ”McCarthyism of the woke”.

Senator McCarthy stod bag en af de mørkeste perioder i USA’s historie, med sit legendariske spørgsmål:

“Are you now or have you ever been a member of the Communist Party?”

Sammenligningen er ikke ved siden af. Folk røg i fængsel på stribe, mange mistede deres job, en af de mest prominente, der blev sortlistet, (må man skrive det?) var Charlie Chaplin, som også blev forhindret indrejse i USA, så han måtte flytte til Schweiz.

Det nye begreb “cancel culture”, rammer rent ind i McCarthyismen.

Er woke-bevægelsen en nyreligiøs sekt?

Andre sammenligner woke-bevægelsen med en ny-religiøs opvågnen. Professor John McWhorter fra Columbia University (han er sort) skriver, at denne ‘woke’ er den tredje bølge af racefrigørelse i USA, de to første var afskaffelsen af slaveri og 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse.’

Jeg vil give McWhorter ret. Jeg er selv vokset op i et kristent hjem, i korsets skygge, som jeg plejer at kalde det, og disse unge frelste ligner min barndoms frelste i uhyggelig grad

”The secularism of this new therapeutic approach to racial progress may seem fundamentally dissimilar to the previous two phases. In fact, however, third-wave antiracism is a profoundly religious movement in everything but terminology.”

“The idea that whites are permanently stained by their white privilege, gaining moral absolution only by eternally attesting to it, is the third wave’s version of original sin.”

Jeg vil give McWhorter ret. Jeg er selv vokset op i et kristent hjem, i korsets skygge, som jeg plejer at kalde det, og disse unge frelste ligner min barndoms frelste i uhyggelig grad.

Mød woke-guruen Robin DiAngelo

Som i alle religioner skal man selvfølgelig have en profet, en guru, og det har de så sandelig også i woke-bevægelsen. Hun hedder Robin DiAngelo, og hvis du ikke har hørt om hende, så lover jeg, at du snart kommer til det.

DiAngelo fremfører begrebet ‘hvid skrøbelighed’, som dækker over, at hvide ikke kan tåle at tale om racisme, og at vi alle er racister

Jeg har set på de sociale medier i Danmark, at mange woke-folk er begyndt at anbefale hende til deres ligesindede. Sjovt nok er hun hvid, den lader jeg lige stå et øjeblik…

Racism is a white problem. It was constructed and created by white people and the ultimate responsibility lies with white people. For too long we’ve looked at it as if it were someone else’s problem, as if it was created in a vacuum. I want to push against that narrative.”

Siger DiAngelo. Hun fremfører begrebet ‘hvid skrøbelighed’, som dækker over, at hvide ikke kan tåle at tale om racisme, og at vi alle er racister.

Man skal holde tungen lige i munden over hendes argumentation om vores skrøbelighed: først vil hun have os hvide til at engagere os i debatten om racisme, når du så engagerer dig, bliver du udråbt som hvid privilegeret, og til sidst, når du anfægter, at du ikke må udtale dig, fordi du er hvid privilegeret, så bliver det kaldt ‘hvid skrøbelighed’.

En uendelig udgave af Catch 22.

At DiAngelo er populær i USA vidner hendes bogsalg om. ‘White Fragility’ udkom i 2018 og lå i over et år på NYT bestsellerliste. I juni 2020, efter drabet på George Floyd, røg den op på førstepladsen.

Matt Taibbi er journalist og forfatter (bl.a. til en bog med titlen: I can’t breathe‘). Han er tilknyttet magasinet ‘Rolling Stone’. Taibbi anmelder hendes bog og konkluderer:

”DiAngelo isn’t the first person to make a buck pushing tricked-up pseudo-intellectual horseshit as corporate wisdom, but she might be the first to do it selling Hitlerian race theory. White Fragility has a simple message: there is no such thing as a universal human experience, and we are defined not by our individual personalities or moral choices, but only by our racial category.”

Det skal siges, at Taibbi er hvid, 50 år gammel og derfor har han selvfølgelig ingen som helst ret til at anmelde en bog om racisme.

Smæk til Annie Leibovitz og Vogue

Indenfor min egen verden, fotografiet, har ‘woke-bevægelsen’ for længst manifesteret sig.

Den verdensberømte, kvindelige fotograf Annie Leibovitz, som er blevet udråbt til ‘a living legend’ af institutionen ‘Library of Congress’, har fotograferet den ligeså verdensberømte sorte gymnast Simone Biles til augustnummeret af modemagasinet ‘Vogue’

Konsensus hos kritikerne er, at Leibovitz som hvid fotograf ikke kan lægge lys på sort hud

Leibovitz bliver nu angrebet fra flere hold. Selvfølgelig fra NYT billedredaktør Morrigan McCarthy (!) og selvklart fra ‘Black Woman Photographers’ grundlægger Polly Irungu. Konsensus hos kritikerne er, at Leibovitz som hvid ikke kan lægge lys på sort hud.

View this post on Instagram

Simone Biles, Spring, TX, 2020 / for @voguemagazine

A post shared by Annie Leibovitz (@annieleibovitz) on

At Leibovitz har fotograferet utallige sorte berømtheder gennem årene betyder intet. En kommentar i diskussionen på platformen Reddit, summerer angrebet sådan:

”Annie has shot Kendrick Lemar for Vanity Fair, President Obama for Vanity Fair, Michelle Obama for Vogue, Chris Rock, Denzel, Viola Davis etc, but yea get a black photographer because she has no clue what she’s doing.”

Den konservative kommentator Ross Douthat, som stadig får lov til at skrive i NYT, mener også, at woke-bevægelsen har klare spirituelle og religiøse elementer. De handler om omvendelse og bekendelse, om at udskamme kættere, at der foregår en heksejagt både i virkelighedens verden og på internettet, siger han.

Han bakkes op af David French, som er advokat og politisk kommentator i den konservative lejr. Han siger i en kommentar her i juli, at ”Amerika er i jerngreb af en fundamentalistisk vækkelse. Men den er ikke kristen”.

Den vestlige verden ser nu en ny religion få fat i ungdommen. Spørgsmålet er så, om vi har behov for sådan en rabiat vækkelse?

Har vi som mennesker brug for kun at se hinanden i hudfarver, i religiøsitet, i køn?

Har vi brug for foragt for mangfoldighed og åben debat?

Har vi som mennesker brug for kun at se hinanden i hudfarver, i religiøsitet, i køn?

Og hvis det bliver den måde, vi anskuer hinanden og livet på fremover, vil det så ikke betyde en total nedsmeltning af vores sammenholdskraft i en verden, der mere end nogensinde kræver, at vi står sammen?

LÆS MERE OM CANCEL CULTURE I POV HER


Billedtekst: 50.000 mennesker blev myrdet i Nyamata, Rwanda. Under kirken ligger de nu lagt til minde om folkedrabet i 1994. Foto: Jørn Stjerneklar.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jørn Stjerneklar (født 1957) er prisvindende fotograf og journalist. Han boet i Afrika i fem forskellige lande i mere end 30 år. Jørn bor i dag i Cape Town, Sydafrika. Han laver dokumentarfilm, radio, skriver til print og har leveret til alle de store medier i Danmark. Han anser sig selv som både hvid og erfaren, men ikke specielt priviligeret. Læs mere på https://www.maydaypress.com og http://www.maydaypress.dk

Seneste artikler om Debat

kakao

Slavekakao

BAGGRUND // POV BUSINESS – Fænomenet ‘slavechokolade’ er langt fra nyt, så