WHO

WHO-eksperters undersøgelse om covid-19 i Kina er dømt til at mislykkes

i Kina/Sundhed af
WHO I KINA // ANALYSE – Et halvt år forsinket landede et hold internationale virus-eksperter torsdag i Kina for at lede efter spor, der kan løse gåden om, hvor og hvordan corona-pandemien opstod. Men Kina har udsat, blokeret og kontrolleret hele projektet, så missionen fra Verdenssundhedsorganisationen synes dømt til at mislykkes. Tidl. Kina-korrespondent Jan Larsen analyserer, hvordan især Kina, men også USA’s præsident Trump og en svag WHO-organisation må tage del af skylden for, at det bliver meget svært at finde årsagen til den epidemi, der snart har kostet to millioner mennesker livet.    

I otte måneder har WHO været i forhandling med Kina om vilkårene for, at de ti personer på ekspertholdet kan komme til bl.a. Wuhan for at opspore årsagen til den livsfarlige og smitsomme virus.

Umiddelbart er oplægget enkelt: Lad os få en uvildig undersøgelse af den alvorlige sygdom i startfasen i Kina, hvorfor den spredte sig så hurtigt og hvordan den kunne springe fra dyr til mennesker, så vi kan undgå, at det sker igen. Udkastet er formuleret af den australske regering og fremsat i FN. Vedtaget i maj 2020 af et markant flertal, 140 lande.

Det er altså ikke WHO, der bestemmer, hvem de vil have med i den uvildige undersøgelsesgruppe

Alligevel er det først her i midten af januar – et år efter corona-udbruddet i Wuhan – at de uvildige eksperter lander i Kina. Nu kan de gå i gang… eller har tiden slettet de spor, der skulle ledes efter? – og er det lykkedes Kina med politisk, diplomatisk magt og snilde at blokere for svarene, som mange frygter?

Masser af fejl i starten

Der foreligger utallige internationale rapporter, analyser og fortællinger om de afgørende dage og uger, hvor coronavirusset blev spredt i og omkring Wuhan – og ikke mindst hvordan de kinesiske myndigheder med alle midler forsøgte at lægge låg på  information og næsten i en måned holdt befolkningen (og det internationale samfund) i uvidenhed om covid-19.

Og som jeg tidligere har beskrevet her i POV, så fik mange af de systemiske fejl i det kinesiske samfund og partisystem afgørende betydning for den hurtige smittespredning, der lagde grunden til pandemien.

Ikke WHO, der bestemmer

Siden det tilbage i april sidste år stod klart, at et markant flertal af lande støttede beslutningen om en uvildig undersøgelse fra WHO, så viser referaterne fra WHO’s hovedkvarter i Geneve imidlertid, hvordan tidsplanen gang på gang er blevet skubbet, fordi man afventede svar fra Kina.

Et forløb, der også afslører magtforholdet mellem WHO og de kinesiske myndigheder. WHO’s krisechef, Mike Ryan, fortæller, at efter WHO i oktober havde udvalgt eksperter fra hele verden, så var det op til Beijing at bestemme, hvem af dem, der skulle være med i det internationale team og hvornår de kunne få indrejse til Kina. Det er altså ikke WHO, der bestemmer, hvem de vil have med i den uvildige undersøgelsesgruppe.

Et forhold flere eksperter overfor South China Morning Post har betegnet som tvivlsomme ud fra et juridisk perspektiv.

Hele forløbet har været præget af intense diplomatiske forhandlinger. Og et pres fra kinesisk side, som sikkert kommer til at fortsætte – og formentlig kulminerende, når de ti eksperter begynder arbejdet i Kina, efter de har overstået den obligatoriske 14 dages corona-karantæne.

Dansk deltager

Én af deltagerne er dansk, Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital, der har mere end 20 års erfaring med epidemier og har hånd­teret virus i laboratorier og behandlet virusramte patienter i felten.

så er der det helt store spørgsmål, hvor meget viden, fakta, undersøgelser og prøver, som kineserne ligger inde med, vil de dele – og hvad vil de måske ikke delagtiggøre andre i

Til Ugeskrift.dk siger hun, at ”under den første rejse skal WHO-forskerne gennemgå de data, som de kinesiske forskere har samlet. WHO har oplistet en lang række mulige undersøgelser, som skal gennemføres, hvis ikke de kinesiske forskere allerede har dem på plads. Det var nemlig uklart inden afrejsen”.

Tidsperspektivet

Der er i det hele taget mange og store usikkerhedspunkter omkring ekspertmissionen. Der har dels været meget lidt åbenhed fra WHO, som næppe heller har fået meget at vide fra Kina. Andre eksperter peger på tidsperspektivet. De mange udsættelser i over et år, der har gjort det nærmest umuligt at finde de spor, man håber på at finde i jagten på et dyr, der er ­mellemværten, og som har båret smitten fra flagermus videre til mennesker.

Og så er der det helt store spørgsmål, hvor meget viden, fakta, undersøgelser og prøver, som kineserne ligger inde med, vil de dele – og hvad vil de måske ikke delagtiggøre andre i.

For det er bestemt ikke mange oplysninger, der er sluppet ud fra Kina. Deres videnskabsfolk har ellers i over et år haft adgang til at tage prøver fra både dyr og mennesker, men næsten intet er blevet publiceret.

Kina har fuld kontrol med al forskning

Et stort journalistisk undersøgelsesarbejde fra nyhedsbureauet Associated Press (AP), giver en god del af forklaringen. AP kan dokumentere, at den kinesiske regering har fuldstændig kontrol med al forskning, der handler om, hvad der skete i de første måneder af corona-udbruddet.

Regeringen har brugt millioner af projektmidler til forskere, der er tilknyttet militæret og som har forsket og undersøgt virussets oprindelse i det sydlige Kina.

AP har tidligere afsløret, hvordan kinesiske myndigheder udsatte eller slettede advarsler om corona-epidemien og blokerede for udveksling af information med WHO

Et internet-læk afslører, at deres forskning og resultater bliver tæt overvåget og at intet bliver publiceret, med mindre det er godkendt af en ny task force, der er underlagt regeringen og hører til de mange nye enheder, som kun adlyder råd direkte fra generalsekretær og præsident, Xi Jinping.

Det er nok forklaringen på, at så lidt af den kinesiske forskning er blevet offentliggjort. Myndighederne har begrænset information og besværliggjort samarbejde med udenlandske forskere. AP har tidligere afsløret, hvordan kinesiske myndigheder udsatte eller slettede advarsler om corona-epidemien og blokerede for udveksling af information med WHO.

De nye afsløringer viser, at mønstret med hemmeligholdelse og topstyring er fortsat i samme omfang, som ved starten af pandemien.

Partiet bestemmer

WHO har heller ikke været dygtige til at få Kina til at åbne for udveksling af informationer. For graver man lidt i hvilke undersøgelser, der har været lavet, både fra kinesisk side og de gange WHO selv har haft repræsentanter på besøg i Kina siden udbruddet af covid-19, så øger det ikke ligefrem forventningerne.

New York Times har beskrevet, hvordan selv de første kinesiske viruseksperthold, udsendt af den kinesiske sundhedsstyrelse til Wuhan i december og januar, blev forhindret i at komme i nærheden af at se dokumenter, prøver eller journaler, fordi de regionale partiledere i Hubei-provinsen ikke ville have det. De har nemlig mere magt end den nationale sundhedsstyrelse.

Forløbet afslører kæmpemæssige, systemiske fejl i Kina. Der er mange styrelser og institutioner, der i princippet skal være vagthunde overfor de politiske magthavere. Men de er fuldstændig tandløse, fordi det er partiet, der har magten og det afgørende ord.

Det har gjort det let for Kina at holde et fast greb om WHO, der er en af de økonomisk dårligst funderede FN-institutioner

Så selv om Kinas mægtigste mand på sundhedsområdet, direktøren for Sundhedsstyrelsen, sendte flere eksperthold til Wuhan for at undersøge udbruddene, og specielt frygten for, at der var tale om smitte fra menneske til menneske, så blev de fejet af bordet af de lokale partibosser. Som avisen skriver ”in the Communist Party pecking order, the secretary of Hubei Province — whose officials had promoted a reassuring line about the virus — overshadowed the National Health Commission director”.

Med den katastrofale konsekvens, at ingen af de kinesiske eksperthold fandt tegn på smitte fra menneske-til-menneske i tide til at standse pandemien.

WHO’s svage rolle

Det er heller ikke opløftende for ekspert-teamets resultater de kommende måneder (og år), at Verdenssundhedsorganisationen er så svag, både finansielt, politisk og ledelsesmæssigt. Det har gjort det let for Kina at holde et fast greb om WHO, der er en af de økonomisk dårligst funderede FN-institutioner. Eksempelvis er det faste budget så lille, at 80 pct. af midlerne i WHO stammer fra midlertidige donationer fra medlemslande.

Kina lagde et stort lobbyarbejde i at få valgt den nuværende generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus. Han er fra Etiopien, én af Kinas tætteste venner i Afrika. Det var der en del, der fik øje på, da han i starten af corona-udbruddet var helt uforbeholden, nærmest begejstret, i sin store ros af Kina.

Da Wuhan 23. januar 2020 blev lukket ned og hele verden kunne se den var helt gal, så afviste Tedros eksempelvis at erklære corona for en pandemi – af frygt for at genere Kina. I stedet roste han Kina og især den kinesiske leder Xi Jinping for ”den store indsats og åbenhed”.

WHO missede også det vigtigste spor for at finde årsagen til covid-19, nemlig adgang til det våd-marked, Huanan Seafood i Wuhan, som i det første halvår blev anset som det mest oplagte sted for virussens opståen

Det var påfaldende, fordi det samtidig gik op for mange, at Kina netop ikke var transparent, men derimod forsøgte at dække over corona-udbruddet. Og det på et tidspunkt, der ifølge rapporter kunne have forhindret, at epidemien bredte sig til en pandemi.

Tedros Adhanom Ghebreyesus havde håbet, at hans positive Kina-taktik ville få Kina til at åbne sig mere på informationssiden. I stedet har hans linje givet mange frustrationer over organisationens egen mangel på åbenhed og med indrømmelser undervejs, der har gjort det muligt for Kina at få skrevet de mange fejltagelser i starten ud af dagsordenen.

WHO missede også det vigtigste spor for at finde årsagen til covid-19, nemlig adgang til det våd-marked, Huanan Seafood i Wuhan, som i det første halvår blev anset som det mest oplagte sted for virussens opståen. I mindst tre tilfælde, hvor WHO havde én eller flere repræsenter på besøg i Beijing i januar-februar, lykkedes det, ifølge New York Times, for kineserne at forhindre, at WHO-eksperterne overhovedet fik adgang til det formodede arnested, selvom det havde topprioritet hos WHO.

Trump og WHO

Samlet var det medvirkende til, at USA’s præsident Donald Trump kastede sig over WHO, og på sin skingre facon udskældte organisationen for at være i lommen på kineserne. Det førte senere til den ulykkelige situation, at Trump lukkede for kassen, samarbejdet og hjælpen til WHO med virkning fra juli 2021. USA’s kommende præsident, Joe Biden, har dog tilkendegivet, at han vil rulle denne beslutning tilbage.

En helt anden kultur

Torsdag morgen, 14. januar, ankom WHO-eksperterne så til Kina, hvor de blev fløjet til Wuhan. Her skal de tilbringe de første to uger i karantæne. Det bliver en udfordrende, men også temmelig svær mission de dygtige læger og virologer skal i gang med, når de skal møde og samarbejde med en forventelig meget stor gruppe kinesiske forskere.

De skal også vænne sig til at arbejde i en kultur, der er meget anderledes, end de er vant til. Både på det rent faglige område, men også med den politiske virkelighed.  Som det fremgår, så har Kina et ikke blot et stort ønske, men nærmest et ufravigeligt krav om, at verden accepterer deres version, at der ikke skete noget forkert eller gik noget galt i starten af udbruddet.

Vidnesbyrd, mundtlige og skriftlige kilder, der fortæller en anden version end den officielle kinesiske, er efterhånden helt væk i Kina

Der er ikke tvivl om, at WHO-eksperterne vil blive udsat for et ekstremt pres, både fagligt og politisk. Pandemien – og ikke mindst de mange dokumenterede fejl og udeladelser, som kineserne lavede i starten – har givet Kina nogle ordentlige ridser i renommeet. Mange i regeringen stiller sig mere kritisk over for Kina end nogensinde – og landets troværdighed er dykket i opinionsundersøgelser verden over.

Når Kina nu tillader – med meget store begrænsninger – at WHO-teamet kommer ind i landet, så er det formentlig også med den bagtanke, at det i propagandaen kan bruges til at forbedre landets image.

Censur og stramt narrativ

Vidnesbyrd, mundtlige og skriftlige kilder, der fortæller en anden version end den officielle kinesiske, er efterhånden helt væk i Kina. I forrige uge blev en borgerjournalist, Zhang Zhan, fængslet i fire år for at have skrevet og lagt små videoer på sin blog i starten af virusudbruddet i Wuhan. På internettet i Kina er begreber som ”etårsdagen” og ”whistle blower” fuldstændig slettet fra søgefunktionen. Hæren af censorer har vasket skærmene fri for kritik af corona-udbruddet.

På en ny udstilling i Wuhan kan man læse manuskriptet til den fortælling, Kina gerne vil have om forløbet det sidste år. Det handler om det glorværdige parti, de modige læger, opofrelser og nødvendige indskrænkninger på vej mod triumfen.

Ikke kun overfor sin egen befolkning, men også ude i verden, er der kun ét narrativ, der gælder for Kina. Senest er udenrigsminister Wang Yi på sine rejser begyndt at forstærke det ved at gentage, at virusset ikke stammer fra Kina, men at Kina derimod er det land, der har vist sig bedst til at bekæmpe sygdommen.

Prestige på spil

Der er så meget prestige på spil for Kina, at de vil gå meget langt for at fastholde dette billede. Det kan gøre det meget svært at lave grundige undersøgelser for de ti WHO-eksperter.

Jeg har selv som Kina-korrespondent arbejdet under systemet i seks år. Heraf var de to første, mens det ikke var tilladt at rejse udenfor Beijing uden én eller flere ”overfrakker”, lokale parti- eller regeringsembedsfolk, der fulgte én døgnet rundt. Officielt var det for at hjælpe, reelt for at overvåge og forhindre, at der blev lavet uafhængig (og kritisk) journalistik.

Dét var en udfordring – og vedbliver med at være det. De 10 udsendte eksperter fra WHO regner med, at det kan tage op til et par år, før deres resultater kan foreligge. Vi venter spændt.


LÆS FLERE ANALYSER OG REPORTAGER AF JAN LARSEN HER


Topfoto: Flickr
Indsat billede: WHO

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jan Larsen: Journalist og Kina kommentator. DRs korrespondent i Kina fra 2005-11. Har siden beskæftiget sig 100 pct. med Kina - dels som foredragsholder [www.janlarsen.biz] - dels som kommentator i radio og TV. Og nu også som skribent hos POV International. Se alle Kina artikler: pov.international/author/janlarsen/. Efter historiestudier på Københavns Universitet (cand.phil) tog Jan til Australien og fik en journalistisk uddannelse på dagbladet The West Australian i Perth. Korrespondent i Australien for Berlingske og senere free-lance journalist i Sydøstasien.

Hjemvendt til Danmark blev han reporter og studievært på Københavns Radio (DR). Var derefter (1983-2005) ansat på TV Avisen som bl.a. erhvervsjournalist, redaktør og nordisk korrespondent.

Blev DRs første Asien korrespondent med bopæl i Beijing (2005-2011). Sluttede i DR som reporter på udenrigsmagasinet Horisont og har siden 2013 været aktiv som foredragsholder, kursusleder, analytiker og Kina-kommentator – og opholder sig jævnligt i Kina og Sydøstasien.

Seneste artikler om Kina