Weekendavisens ekko fra den kolde krig

weekendavisen line barfod kolde krig ekko enhedslisten — Line Barfod, fotograferet i 2011. Foto: Wikimedia Commons

Steffen Groth 15.11.2021

KOMMUNALVALG 2021 // KOMMENTAR – Flere er stadig i tvivl om, hvor krydset skal sættes i morgen på stemmesedlen til kommunalvalget, også Steffen Groth. I sin søgen efter mere information stødte han på Weekendavisens podcast om Enhedslisten i København, men den antager karakter af et regulært skræmmebillede, der genopvækker et genfærd fra den kolde krig fjernt fra nutidens politiske virkelighed, mener han.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er en af de vægelsindede vælgere, som stadig er i tvivl om, hvor jeg skal sætte mit kryds. Så jeg leder efter svar mange steder. I dag lyttede jeg fx til Weekendavisens ugentlige podcast, hvor chefredaktør Martin Krasnik og journalist Pernille Steensgaard foretog det tankeeksperiment at lade Enhedslisten i et fremtidsscenarie få den enerådende magt i København – ”helt alene”.

Det var en lidt sælsom oplevelse at lytte til podcasten, der rungede af et stadig stærkere ekko af koldkrigsretorik og kommunistforskrækkelse. Selve præmissen – at tildele Ø den enerådende magt – er jo en slags totalitarisme-fantasi med mindelser om fortidens kommunistiske verden. København er ikke og bliver gudskelov aldrig et ét-partisystem.

Enhedslistens ide om, at Københavns kommune kan dyrke økologiske grøntsager til eget forbrug, beskrives i podcasten med det sovjetiske ord ”kolkhoz” – en betegnelse for ”kollektive landbrug, som blev tvunget igennem” i Sovjet. ”Det minder jo lidt om det samme”, lyder det. Så Enhedslistens ide om nogle kommunale økologiske marker sidestilles med voldelig tvangskollektivisering under Stalin.

Det konkluderes i podcasten, at ”hun har stået med benene på den anden side af jerntæppet, og der er stadig store klumper med derovre fra”

Betegnelsen ”kommunen” og ”kommunesocialisme” benyttes i podcasten med eksplicit reference til ordets historiske medbetydninger. Det vil sige for en drøm om et revolutionært folkestyre. Enhedslisten har godt nok mig bekendt forladt enhver forestilling om voldelig revolution til fordel for demokratiske principper, men spøgelset går stadig igen i Pilestrædes redaktionslokaler.

”Hvor revolutionære er Enhedslisten?” – spørges der i podcasten, hvorefter blikket rettes mod spidskandidaten Line Barfod. Men selvom det er en fremtidsvision, der fantaseres frem, vælger Weekendavisen at gå tilbage til Line Barfods fjerne fortid, femogtredive år tilbage, da hun var studerende:

”Hvis man ser på hendes fortid, så er hun en gammel ortodoks kommunist”, lyder det. ”Det står hun også ved, altså fx har hun været på Tidens Højskole, som havde en stor Leninstatue udenfor”. Det lyder dystert. Men pudsigt nok har jeg selv uden nogen form for kommunistiske tilbøjeligheder gået på samme skole – efterskoledelen – før Sovjetunionens opløsning, og jeg mødte ikke en eneste agiterende kommunist. Så mere dystert er det heller ikke.

Ifølge DR blev hun i sin tid i Folketinget ”kåret som den mest respekterede politiker på Christiansborg af kollegaer på tværs af partierne”

Barfod har også i sin ungdom været engageret i Preben Møllers Fælles Kurs, som vel ikke var de mest ortodokse kommunister. Men ok, hun har også været sekretær i Kommunistiske Studerende i slutningen af 80’erne, uha, uha. Det konkluderes i podcasten, at ”hun har stået med benene på den anden side af jerntæppet, og der er stadig store klumper med derovre fra”.

Hvis man ikke ser på Barfods fjerneste fortid, men derimod på hendes folketingskarriere i 00’erne og hendes øvrige politiske virke siden hen, beskrives hun bredt som pragmatisk, ”inde i sit stof” og ifølge DR blev hun i sin tid i Folketinget ”kåret som den mest respekterede politiker på Christiansborg af kollegaer på tværs af partierne”.

Det skal lige med, synes jeg. Selvom det ikke ophæver mit eget vægelsind.

Steffen Groth

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn.