VENEZUELA // ANALYSE – Venezuela og dets politiske opposition står over for en af de mest afgørende perioder i landets moderne historie, skriver Merete Hansen, der følger situationen tæt fra nabolandet Colombia.
BOGOTÁ – To uger efter Venezuelas præsidentvalg står landet over for en eskalerende politisk krise, som mange anser for at være den værste, siden Nicolás Maduro overtog magten i 2013. Situationen er præget af massive demonstrationer, militære mobiliseringer og alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der har kastet landet ud i en dyb og uforudsigelig krise.
Militæret mobiliseret, oppositionen undertrykt
Maduro-regimet har reageret på protesterne ved at aktivere både militæret og civile militsgrupper. Ifølge rapporter er mere end 2.200 mennesker blevet ulovligt tilbageholdt, og der er meldinger om tortur, forsvundne personer samt 24 dræbte og mange sårede under demonstrationer i Caracas og andre storbyer. FN har også rapporteret, at over 100 mindreårige er blevet tilbageholdt ulovligt.
I de seneste uger har Maduro og statsanklageren, Tarek Saab, intensiveret truslerne mod oppositionen, som de betegner som ”terrorister” og ”fascister”. De har også annonceret planer om at opføre nye topsikrede fængsler til oppositionen, de terroristiske grupper, hvilket minder om tilgangen i El Salvador under Bukele. Selv om situationerne i de to lande er forskellige, vækker denne hårde kurs international bekymring.
Manglende valgdokumentation og international kritik
To uger efter valget har venezuelanske vælgere endnu ikke set nogen dokumentation for valgresultatet fra det nationale valgråd, som udråbte Maduro som vinder. Denne mangel på gennemsigtighed har udløst stigende international kritik, og især USA og flere latinamerikanske lande følger time for time udviklingen i Caracas.
Med både olieaftaler og migration højt på dagsordenen ved det amerikanske valg er Venezuela blevet et følsomt emne, der kan få stor betydning for valgresultatet i USA
Selv Maduros tidligere allierede har ytret sig kritisk mod ham. Brasilien, Colombia og Mexico har ikke accepteret valgresultatet, og de tre præsidenter, Lula, Petro og López, forsøger at agere som mæglere.
Det forlyder, at de har aftalt et virtuelt møde med Maduro en af de nærmeste dage, mens andre er skeptiske over for, om man overhovedet kan føre en samtale med Maduro i den nuværende situation. De tre lande samt Chile med en endnu hårdere tone, har intensiveret presset på Maduro for at fremlægge dokumentation. De øvrige latinamerikanske mere højreorienterede regeringer lægger pres på via erklæringer fra OAS (Organisationen af Amerikanske Stater).
Som reaktion på dette pres har Maduro beordret hjemsendelse af diplomater i Caracas fra syv lande inklusive Chile og skærpet tonen mod det internationale samfund. Desuden beordrer Maduro Venezuelas ambassade lukket i Chile og skaber dermed en diplomatisk krise uden sidestykke. Over 700.000 venezuelanere, der opholder sig i Chile, vil mærke konsekvenserne af beslutningen fra Caracas.
Diplomatiske tilbud og rygter om Maduros afgang
Panamas nye præsident, Ricardo Mulino, har tilbudt Maduro asyl, hvis han pludselig må forlade landet. Samtidig har Costa Ricas præsident, Rodrigo Chaves, tilbudt oppositionslederne Machado og Gonzalez politisk asyl, hvis de bliver tvunget i eksil.
I weekenden spredte et rygte fra Wall Street Journal yderligere spænding: USA har angiveligt, uofficielt, stillet Maduro over for et ultimatum om at forlade posten frivilligt inden 5. november og tage til USA uden retsforfølgelse eller risikere at blive arresteret og fængslet. Udenrigsminister Antony Blinken har dog benægtet disse oplysninger.
Venezuelas fremtid hænger i en tynd tråd. Hvis Maduro fortsætter med den voldelige undertrykkelse af oppositionen og arresterer politiske ledere som Machado og González, kan oppositionens kamp for forandring blive knust
Biden-administrationen står midt i en afgørende valgkamp og betragter situationen i Venezuela som en potentiel trussel, der kan spænde ben for Demokraternes kampagne. Med både olieaftaler og migration højt på dagsordenen er Venezuela blevet et følsomt emne, der kan få stor betydning for valgresultatet i USA.
Splittelse i oppositionen og Chavismens lejr
Selv om oppositionen har formået at samle et betydeligt pres mod Maduro, er den fortsat dybt splittet. Tidligere ledere som Juan Guaidó og Leopoldo López er blevet anklaget for korruption, hvilket er med til at underminere oppositionens enhed. Hvis Den Demokratiske Enhedsplatform (PUD) med Machado og González i spidsen skulle komme til magten, står de over for udfordringen med at forene en fragmenteret opposition.
På den anden side er chavismens magtfulde familieklaner, ledet af parlamentsformand Jorge Rodriguez og hans søster, vicepræsident Delia Rodriguez, samt Diosdado Cabello-klanen, under pres. Den nuværende krise kan eskalere de interne magtkampe, og forsvarsminister Vladimir Padrinos evne til at kontrollere militæret med de mange generaler bliver i stigende grad sat på prøve.
En uvis fremtid for Venezuela
Venezuelas fremtid hænger i en tynd tråd. Hvis Maduro fortsætter med den voldelige undertrykkelse af oppositionen og arresterer politiske ledere som Machado og González, kan oppositionens kamp for forandring blive knust. Samtidig er det venezuelanske folk udmattet efter mange års autoritært styre, og deres vilje til at fortsætte kampen for et nyt Venezuela kan blive afgørende i de kommende uger og måneder.
Landets politiske og sociale krise har nået et niveau, hvor udfaldet kan få omfattende konsekvenser for både Venezuela og hele regionen. Om Maduro formår at fastholde magten, eller om et pres fra oppositionen og det internationale samfund kan føre til hans tilbagetræden, vil den nærmeste tid vise. Men én ting er sikker: Venezuela og dets politiske opposition står over for en af de mest afgørende perioder i sin moderne historie.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
